Annonce
Udland

Minimumsløn splitter topkandidater til at afløse Juncker

François Walschaerts/Reuters
Vestager ønsker ingen minimumsløn i EU: Løn skal som i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsløsheden er historisk lav i Europa, men i særligt Sydeuropa er der fortsat høj arbejdsløshed, og mange, som faktisk har et job, må leve for en meget lav løn.

Løsningen på den udfordring er ifølge socialdemokraten Frans Timmermans en fælles minimumsløn i EU.

Det siger han under en tv-debat i Europa-Parlamentet, hvor spidskandidater for parlamentets politiske grupper til posten som formand for EU-Kommissionen er samlet.

- Lad os sikre en minimumsløn, der ligger på 60 procent af medianlønnen. Det vil beskytte unge mod job, hvor de får 2-3 euro i timen, siger Timmermans, som til daglig er første næstformand i EU-Kommissionen.

Hollænderen er en af seks kandidater. En anden er den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som er frontfigur for den liberale gruppe Alde.

Vestager er ikke enig med sin kollega fra kommissionen.

- Vi bør blive enige om at fremme en økonomi, hvor man får en rimelig løn, hvis man har et fuldtidsjob. Og det er en anden diskussion end at have en fast minimumsløn.

- For vi har forskellige systemer (i EU-landene). Og det er vigtigt at respektere. Vi må have arbejdsmarkedets parter med, siger Vestager.

Også den konservative kandidat Manfred Weber, som er spidskandidat for EU-Parlamentets største gruppe, EPP, er imod en minimumsløn.

- Jeg talte med unge mennesker i Porto, og de spurgte mig ikke om en minimumsløn. De ville have et job, siger Weber.

Som EU-traktaten er skrevet i dag, kan man ikke umiddelbart indføre en fælles minimumsløn i EU. Det har EU ikke kompetence til.

På spørgsmålet om skattely er alle i udgangspunktet enige. Det har de ikke meget godt at sige om.

Vestager klemmer et godt grin ud af den ellers stille plenarsal i Bruxelles med en drilsk oneliner, der spiller på ligheden mellem "skattely" og "skattehimmel" på engelsk:

- To me a tax haven is a place where everyone is paying their taxes, siger Vestager.

Udmeldingen, som høster anerkendelse på sociale medier, er et godt billede på, at der ikke er den helt store uenighed og diskussion mellem kandidaterne.

- Jeg er helt enig med Vestager, siger Timmermans, som kræver en digitalskat.

Det måtte EU-landene tidligere på året ellers opgive at blive enige om, da blandt andet Danmark nægtede at støtte forslaget.

EPP's kandidat gentog dette synspunkt, men han havde så den lille hale på forslaget, at indtægterne skal gå til dem, som har været "taberne af den digitale revolution".

Og så slog tyskeren et slag for flertalsafgørelser på skattespørgsmål i stedet for enstemmighed, hvilket også den siddende kommission har forsøgt - indtil videre uden held.

I EU-Parlamentets største grupper er der opbakning til det såkaldte spidskandidatsystem, hvor den kandidat, der samler flertal i parlamentet, nomineres til posten som formand for EU-Kommissionen.

Men EU-landenes stats- og regeringschefer er ikke enige i, at nomineringen til den vigtige toppost skal foregå med en sådan automatik.

De refererer til EU-traktaten, hvoraf det fremgår, at EU-landenes ledere skal nominere en kandidat "under hensyntagen" til resultatet af valget til EU-Parlamentet. Efterfølgende skal parlamentet så stemme om denne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Alle taler om vejret... og noget skal der gøres ved det

I nat vågnede denne lederskribent ved en kun alt for velkendt lyd … Lyden af regndråber mod vinduet. Endnu en nat med regn, endnu en smaskvåd morgen, hvor morgengymnastikken består i at springe uden om regnpytter på fortove og veje og prøve at undgå at blive oversprøjtet af de biler, der pløjer sig vej gennem kæmpestore vandpytter på kørebanen. Det forekommer, som om hele efteråret er druknet i regn; skimlede husmure, græsplæner, der er som våde svampe, smattede stier og veje, marker under vand, fugt i kældrene. Helt forkert er det ikke. Lige nu tyder meget på, at vi slår en våd rekord: Efteråret 2019 er tæt på at være det vådeste, vi nogensinde har oplevet. Nogle få millimeter mere, så er den der, rekorden. Og der skal såmænd heller ikke så mange flere millimeter til, før Danmarksrekorden for hele året er slået. Noget af en kontrast til den tørre og varme sommer sidste år! Noget tyder på, at dette vejrmønster er kommet for at blive. Om det er et udtryk for egentlige langsigtede, varige klimaforandringer, eller om det er udsving, der ligger inden for det normale, er svært at sige. Men at det stiller samfundet over for nogle udfordringer, kan enhver se med egne øjne. Kældrene og gaderne i byerne bliver oversvømmet, hvis ikke ledningsnettet fornys og kloak- og regnvand adskilles. Sommerhusområder kommer til at stå under vand, efterhånden som grundvandet stiger. Landmændene har svært ved at komme i marken, når de mere eller mindre står under vand. Byer skal sikres mod højvande og skybrud. Arbejdet har stået på længe. I Ringkøbing-Skjern Kommune er forsyningen i fuld gang med at kloakseparere de byområder, hvor det ikke er sket endnu, og snart begynder også kloakeringen af de sommerhusområder, der ikke er sluttet til kloaknettet. Digebyggeri for at sikre truede kyster står også på dagsordenen. Det er træls, det er dyrt for os alle sammen, men det er ikke til at komme uden om. Alle taler om vejret - og vi bliver nødt til at gøre noget ved det. De dommedagsagtige billeder, vi alle har set de seneste dage fra Venedig, viser, hvad der er på spil.

Annonce