Udland

Minimumsløn splitter topkandidater til at afløse Juncker

François Walschaerts/Reuters
Vestager ønsker ingen minimumsløn i EU: Løn skal som i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsløsheden er historisk lav i Europa, men i særligt Sydeuropa er der fortsat høj arbejdsløshed, og mange, som faktisk har et job, må leve for en meget lav løn.

Løsningen på den udfordring er ifølge socialdemokraten Frans Timmermans en fælles minimumsløn i EU.

Det siger han under en tv-debat i Europa-Parlamentet, hvor spidskandidater for parlamentets politiske grupper til posten som formand for EU-Kommissionen er samlet.

- Lad os sikre en minimumsløn, der ligger på 60 procent af medianlønnen. Det vil beskytte unge mod job, hvor de får 2-3 euro i timen, siger Timmermans, som til daglig er første næstformand i EU-Kommissionen.

Hollænderen er en af seks kandidater. En anden er den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som er frontfigur for den liberale gruppe Alde.

Vestager er ikke enig med sin kollega fra kommissionen.

- Vi bør blive enige om at fremme en økonomi, hvor man får en rimelig løn, hvis man har et fuldtidsjob. Og det er en anden diskussion end at have en fast minimumsløn.

- For vi har forskellige systemer (i EU-landene). Og det er vigtigt at respektere. Vi må have arbejdsmarkedets parter med, siger Vestager.

Også den konservative kandidat Manfred Weber, som er spidskandidat for EU-Parlamentets største gruppe, EPP, er imod en minimumsløn.

- Jeg talte med unge mennesker i Porto, og de spurgte mig ikke om en minimumsløn. De ville have et job, siger Weber.

Som EU-traktaten er skrevet i dag, kan man ikke umiddelbart indføre en fælles minimumsløn i EU. Det har EU ikke kompetence til.

På spørgsmålet om skattely er alle i udgangspunktet enige. Det har de ikke meget godt at sige om.

Vestager klemmer et godt grin ud af den ellers stille plenarsal i Bruxelles med en drilsk oneliner, der spiller på ligheden mellem "skattely" og "skattehimmel" på engelsk:

- To me a tax haven is a place where everyone is paying their taxes, siger Vestager.

Udmeldingen, som høster anerkendelse på sociale medier, er et godt billede på, at der ikke er den helt store uenighed og diskussion mellem kandidaterne.

- Jeg er helt enig med Vestager, siger Timmermans, som kræver en digitalskat.

Det måtte EU-landene tidligere på året ellers opgive at blive enige om, da blandt andet Danmark nægtede at støtte forslaget.

EPP's kandidat gentog dette synspunkt, men han havde så den lille hale på forslaget, at indtægterne skal gå til dem, som har været "taberne af den digitale revolution".

Og så slog tyskeren et slag for flertalsafgørelser på skattespørgsmål i stedet for enstemmighed, hvilket også den siddende kommission har forsøgt - indtil videre uden held.

I EU-Parlamentets største grupper er der opbakning til det såkaldte spidskandidatsystem, hvor den kandidat, der samler flertal i parlamentet, nomineres til posten som formand for EU-Kommissionen.

Men EU-landenes stats- og regeringschefer er ikke enige i, at nomineringen til den vigtige toppost skal foregå med en sådan automatik.

De refererer til EU-traktaten, hvoraf det fremgår, at EU-landenes ledere skal nominere en kandidat "under hensyntagen" til resultatet af valget til EU-Parlamentet. Efterfølgende skal parlamentet så stemme om denne.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Tophistorier

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce