Annonce
Udland

Mindst 43 civile dræbt i luftangreb mod marked i Syrien

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Syrisk opposition beskylder russiske krigsfly for at have bombet et grøntmarked, men det afviser Rusland.

Mindst 43 civile er dræbt i en række luftangreb i det nordvestlige Syrien mandag.

De fleste af ofrene - 35 civile og to, der ikke umiddelbart er identificeret - blev dræbt på en travl markedsplads i byen Maaret al-Numan i Idlib-provinsen.

Det var russiske fly, der stod bag luftangrebet, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) til nyhedsbureauet AFP.

En fotograf fra AFP fortæller, at mænd gennemvædet af blod blev båret væk fra stedet af redningsarbejdere og indbyggere, der bragte madrasser i stedet for bårer.

Over 100 andre er såret i luftangrebet mod markedspladsen.

Seks andre blev dræbt i angreb, der ramte den nærliggende by Sarqib. Det var regeringsstyrker, der stod bag dette angreb, siger SOHR, der overvåger situationen i Syrien via et netværk af kilder og aktivister i landet.

Syriske oppositionsaktivister i Maaret al-Numan siger ligeledes, at det var russiske krigsfly, der stod bag det blodige angreb mod markedspladsen.

- Det er en af de mest modbydelige massakrer udført af russiske krigsfly, siger en af aktivisterne, Hadi Abdallah, i et videoopkald fra stedet, skriver nyhedsbureauet AP.

Men det russiske forsvarsministerium afviser, at de russiske fly "foretog missioner i det område af Syrien".

Der var ikke umiddelbart nogen kommentar fra den syriske regering.

De syriske regeringsstyrker har, med opbakning fra russiske kampfly, bombet Idlib-regionen siden april. Det er militante islamister, der har kontrollen her.

Idlib-regionen skulle ellers være beskyttet af en international våbenhvileaftale. Men siden april er mindst 650 civile blevet dræbt i angreb, der også har tvunget over 20 sundhedsklinikker og hospitaler til at lukke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce