Annonce
Udland

Mindretallets parti syd for grænsen vil i Forbundsdagen

Partiet SSW i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten har endnu ikke en plads i Tysklands nationale parlament.

Ledelsen i det danske mindretals parti - SSW - i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten håber at kunne overtale sine medlemmer til, at partiet skal stille op til forbundsdagsvalget i Tyskland.

Det skriver Flensborg Avis.

- SSW har modsat de store partier ingen søsterpartier i Bayern eller i Sachsen at tage hensyn til. Vi er helt uafhængige og vil kun tale Slesvig-Holstens og mindretallets sag, siger formand Flemming Meyer til avisen.

Diskussionen om, hvorvidt SSW skal i Forbundsdagen, har været taget før. Senest i 2009, hvor Flemming Meyer og andre fortalere blev stemt ned.

Men ifølge partiets ledelse er tiden nu gunstig for et SSW-mandat i Forbundsdagen i Berlin. Og samtidig er behovet større end tidligere.

- Tidligere kunne man forhandle mindretalsaftaler i stand med det ene eller begge partier, og så kunne man regne med, at aftalen blev ført ud i livet, uanset hvem der sad med regeringsmagten, siger Flemming Meyer.

Han henviser til kansler Angela Merkels konservative parti CDU og de tyske socialdemokrater i SPD, som begge er markant svækkede efter en hård regeringskoalition og et svært EU-valg.

- Det kan vi ikke længere regne med. Nu skal så mange partier tilgodeses, at hvis SSW ikke selv har en stemme ved forhandlingsbordet, så ender vi uden indflydelse, siger Flemming Meyer.

Formanden ved godt, at et enkelt SSW-mandat i Berlin aldrig vil blive udslagsgivende for regeringsmagten, skriver Flensborg Avis.

Men det vil skabe taletid i medierne og i de vigtige politiske udvalg på forbundsniveau, der påvirker delstaten på områder som infrastruktur, klima og ikke mindst mindretalspolitik.

I første omgang har en enig SSW-landsstyrelse sagt ja til planerne om, at SSW skal repræsenteres i Forbundsdagen. Nu skal medlemmerne høres.

SSW er repræsenteret i landdagen i Kiel, der er hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten, med tre mandater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce