Annonce
Navne

Mindeord: Utrættelige Morten Ravnholt Ølstrup var glad for naturen

Morten Ravnholt Ølstrup var et naturmenneske. Her ved Bagges Dæmning. Privatfoto

Morten Kristian Ravnholt Ølstrup er død. Den 5. september sov han stille ind i plejehjemmet Fjordparkens aflastning, hvor han havde opholdt sig i næsten syv uger.

Morten blev født 12. februar 1944 på slægtsgården Lillehumlum i Resen ved Struer. Han var den ældste i en søskendeflok på fem, nu er kun søster Mette Marie tilbage. Gårdens jord gik ned til Kilen, en stump af Limfjorden. Og fra stuehusets vinduer var der udsigt over marker, fjord og Struer. Forældrene lærte Morten glæden ved at være i naturen. De badede, fiskede, løb på skøjter og på ski, de gik på jagt. Alt sammen noget Morten tog med sig og gav videre til sine egne børn.

Det havde sikkert ligget i kortene, at Morten som den ældste skulle have overtaget fødegården, men Morten ville noget andet. Han tog uddannelse på grovvareskolen i Middelfart, kort tid efter at være blevet gift med Alice. De fik sønnen Bjarke, mens de boede i Resen. Men kort tid efter blev Morten afdelingsleder i RAG i Ølstrup.

Morten var meget pligtopfyldende, trofast og loyal. Ingen har hørt ham sige noget dårligt om arbejdspladsen, sine overordnede eller kolleger. Selvom han sad på kontoret, gik han ikke af vejen for noget arbejde ude på lageret, i tørreriet eller i siloerne. I høsttiden tog han sommetider en madras ind på kontoret i håb om at få nogle få timers søvn.

Efter nogle år i Ølstrup fik Morten en mere sikker stilling i Spjald. RAG kom senere til at hedde VA. Han var i firmaet i 38 år, indtil han gik på efterløn i 2006.

Børnene Bjarke, Heine og Malene lærte meget af deres far. Først og fremmest lærte de at holde af naturen og at bruge naturen til at udfolde sig i. Morten var især glad for Ringkøbing fjord, som gav mulighed for mange slags oplevelser. De husker alle familiens udflugter til ”Sorte Bakker”, hvor der blev badet, sommetider mens solen gik ned. Om vinteren var skøjteløb på den islagte fjord spændende og sjovt.

Morten var utrættelig. Han var aldrig for træt til at bestige enhver bakketop eller klittop. Han skulle altid op at se udsigten.

Familien fik den første båd allerede i 1972, en lille båd med motor, som de fiskede med net fra. De havde også en åleruse. Og senere blev fiskerbåden skiftet ud med en sejlbåd, en gammel kragejolle fra Limfjorden.

Som efterlønner havde Morten nogle gode år i Ølstrup. Der var udvikling i den lille by, Morten var med helt fremme med at få etableret et fint område ved ”Præstegårdssøen”. Han påtog sig meget frivilligt arbejde sammen med en lille flok af byens mænd.

I 2015 begyndte Mortens helbred at skrante. Det, der før faldt ham så let, blev mere og mere indviklet for ham. Han måtte opgive sine udadvendte aktiviteter. Han var blevet dement. Trods det bevarede han sin tillid til andre, sin hjælpsomhed, tålmodighed og tro på at alle ville ham det bedste.

I begyndelsen af året fik Morten konstateret lungekræft. Der var ingen håb om helbredelse, i sommerens løb gik det stærkt ned ad bakke. Han fik i de sidste uger god og kærlig pleje af Fjordparkens personale.

Morten efterlader sig et stort savn hos sine tre børn, to svigerbørn og fem børnebørn og ikke mindst i sit hjem hos Alice.

Annonce
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Kære Svend. Næste gang jeg kommer til Danmark, ringer jeg naturligvis til dig... med varm hilsen og høj agtelse, Kathleen Kennedy

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce