Annonce
Ringkøbing-Skjern

Mindeord om Jens-Ole Blak - Ringkøbings første fuldtidsansatte musikskoleinspektør

Jens Ole Blak blev desværre ramt af demens i sine sidste år. Her ses han Sammen med sin hustru, Lene Blak på et billede fra 2015. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Jens-Ole Blak, tidligere musikskoleinspektør og skoleinspektør i Ringkøbing, døde fredag. Han blev 74 år.
Annonce

Ringkøbing: Dette mindeord om om forhenværende konservatorierektor Jens-Ole Blak, som døde fredag den 19. juni, 74 år gammel, er indsendt af journalist og musiker Flemming Nordenhof, der er stifter af Ringkøbing Big Band:

Jens-Ole Blak, tidligere musikskoleinspektør og skoleinspektør i Ringkøbing, døde fredag morgen på Plejehjemmet Kristiansminde i Roskilde, 74 år.

Jens-Ole Blak og hans kone, Lene Blak, dukkede op i Nannas og mit liv i 1978, da Jens-Ole reflekterede på en annonce i Dagbladet, hvor vi i bigbandet søgte nye medlemmer. På det tidspunkt var Jens-Ole lærer på Ulfborg Byskole, mens Lene var jordemoder på amtssygehuset i Ringkøbing. De boede i en skøn, nyrestaureret, købmandsgård på Møllebyvej i Stadil. Lene og Jens-Ole havde kendt hinanden, siden de gik i anden mellem på Holme Skole ved Aarhus. De blev kærester allerede som 16-årige.

Jens-Ole var naturligvis højt kvalificeret og kom med i bigbandet på trompet. Det blev begyndelsen til et meget nært venskab mellem os fire. Jens-Ole stammede ligesom jeg fra Aarhus, og det viste sig, at vi havde haft en lang række fælles musikbekendtskaber i det østjyske - blandt andet i FDF - uden at vi dog havde kendt hinanden.

Ringkøbing Musikskole havde i 1978 været under opbygning i nogle år med først skoleinspektør Ebbe Gorm Jacobsen og senere overlærer Jørgen Christensen fra Lem som deltidsansatte ledere. En del af områdets private musikundervisere - heriblandt undertegnede - var blevet ansat som timelærere.

Annonce

Eksplosiv udvikling

Kort efter opslog Ringkøbing Kommune stillingen som fuldtidsansat musikskoleinspektør. Jens-Ole Blak fik stillingen, og herefter udviklede musikskolen sig eksplosivt. På det tidspunkt var elevbetalingen beskeden, og musikskolen voksede på få år til at have næsten 1000 elever og derfor også et stigende antal lærere, hvoraf flere var fuldtidsansatte, konservatorieuddannede musiklærere.

På det personlige plan udviklede vores venskab sig til, at vi fire og vores børn op igennem 80’erne holdt vore sommerferier sammen i Sydfrankrig - altid to uger ad gangen - og i samme periode lod vi os involvere i den årlige fjordfestrevy. 10 år i træk skrev Jens-Ole og jeg - i begyndelsen assisteret af Ole Bendixen, Leif Roed og Gunnar Hindø - teksterne til revyen, hvorefter Lene, Nanna, Jens-Ole og jeg - de første år sammen med Leif Roed - opførte revyen. Det foregik i forbindelse med fjordfestfrokosten i det store telt lørdag eftermiddag, hvorefter bigbandet som regel spillede op til dans. De cirka 500 billetter var som regel solgt længe i forvejen. Revyen blev genopført søndag aften, ligeledes for fuldt hus.

Samtidig havde Lene og Jens-Ole også sangkvartetten Humle sammen med Thorkil Jalk og Else Marie Jensen fra Ulfborg. Kvartetten var et populært indslag til mange firmafester og lignende, fordi Jens-Ole og Thorkil var ferme til at skrive tekster, der passede til lejligheden. Højdepunktet i kvartettens karriere var en optræden i Holstebro Revyen, mens Ernst Trillingsgaard var kunstnerisk leder.

Annonce

Statens musikråd

Jens-Ole involverede sig også musikalsk og kulturelt uden for kommunens grænser. Det medførte, at han midt i 80’erne af daværende kulturminister Mimi Stilling Jakobsen blev udpeget til Statens Musikråd. Han fik meddelelsen, mens vi var på én af vore ferier i Sydfrankrig. Der var jo ikke mobiltelefoner dengang, men han modtog et telegram om, at han skulle ringe hjem til Kulturministeriet. Det var stort, og medlemskabet var en stor glæde for ham i de følgende år.

Omkring 1990 syntes Jens-Ole Blak, at han havde brug for et karriereskifte. Han søgte og fik jobbet som skoleinspektør på Alkjærskolen. Her nåede han at bliver en respekteret leder af lærerstaben, inden en endnu større udfordring blev aktuel. Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg skulle i 1993 have ny rektor. På grund af lang tids stridigheder mellem den klassiske og den rytmiske gren på konservatoriet var der først og fremmest brug for en dygtig administrator, og Jens-Ole Blak blev af den daværende kulturminister opfordret til at søge stillingen - hvorefter han fik den. Det affødte nogen bestyrtelse i den musikalsk-akademiske verden, at en ikke-konservatorieuddannet skulle indtage en sådan stilling. Det førte endda til en læserbrevs-debat i Politiken. Men Jens-Ole Blak skulle hurtigt vise sig at være den rette mand på posten, og de kritiske røster forstummede i løbet af de kommende år.

Det var en stor beslutning for Jens-Ole og ikke mindst for Lene i en moden alder at skulle flytte fra Stadil til Aalborg. Men det var en herlig udfordring for Jens-Ole, og Lene ville naturligvis ikke stå i vejen. Hun fik ansættelse på sygehuset i Aalborg, men blev dog aldrig helt så glad for jobbet, som hun havde været i Ringkøbing.

Annonce

Musikkens Hus

Også i Aalborg gjorde Jens-Ole Blak sig som rektor gældende i en række kulturelle sammenhænge. Han var blandt andet én af foregangsmændene i det arbejde, som sluttelig i 2010 resulterede i, at det første spadestik blev taget til Musikkens Hus.


Jens-Oles energi og idérigdom både professionelt og privat var forbilledlig, og hans evne til at inspirere sine omgivelser og få dem til at samarbejde var uforlignelig, samtidig med at han som nævnt var en yderst dygtig administrator. Hans betydning for Ringkøbings musikliv gennem 15 år er ganske enkelt uvurderlig.

Flemming Nordenhof


Jens-Ole fik tre gange sin rektorstilling forlænget af ministeriet. Men i 2006 begyndte Lene at undre sig over, at Jens-Ole ofte blev så træt, at det jævnligt blev nødvendigt for ham at tage hjem midt på dagen for at sove middagssøvn. På konservatoriet begyndte man at hviske om, at Jens-Ole ikke længere var så godt forberedt til møderne. Den praktiserende læge fandt tegn på prostatakræft, som Jens-Ole blev opereret for i maj 2007. Der var endnu ingen tale om demens, men Jens-Ole led af træthed og koncentrationsbesvær, også efter at han var kommet sig oven på operationen. Med udsigt til, at Jens-Oles åremålskontrakt på musikkonservatoriet snart ville udløbe, valgte han derfor at gå på pension i 2008.

Derefter valgte Lene og Jens-Ole at flytte til Sorø for at komme tættere på børnene Mads og Trine samt børnebørnene. Men Jens-Ole fik det stadig dårligere, og i 2011 fik han den endelige demensdiagnose. I 2015 valgte Lene at stå frem i en artikelserie i BT for at fortælle om livet med en dement ægtefælle. Det var meget svært for Lene gradvist at miste sin elskede, sin bedste ven og sin samtalepartner i én og samme person.

De sidste par år tilbragte Jens-Ole Blak på plejehjemmet Kristiansminde i Roskilde. Lene Blak har ligeledes nu bosat sig i Roskilde.

Annonce

Jens-Ole kunne alt

Jens-Ole Blak var en mand, der kunne stort set alt og gjorde stort set alt. Privat var han vennernes ven, og han elskede at kokkerere for husets gæster ofte i form af spændende og eksotiske retter. Jens-Oles energi og idérigdom både professionelt og privat var forbilledlig, og hans evne til at inspirere sine omgivelser og få dem til at samarbejde var uforlignelig, samtidig med at han som nævnt var en yderst dygtig administrator. Hans betydning for Ringkøbings musikliv gennem 15 år er ganske enkelt uvurderlig.

Jens-Ole Blak overleves af sin kone, Lene, og efterlader sig børnene Mads og Trine. Mads har sønnerne Malthe og Bastian, og Trine har døtrene Asta og Johanne. Begravelsen finder sted tirsdag 30. juni kl. 13 fra Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde. På grund af covid-19 er der kun plads til inviterede deltagere, men alle er velkomne til at følge kisten til jordfæstelsen på kirkegården, Møllehusvej 120, Roskilde.

Æret være Jens-Ole Blaks minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce