Annonce
Navne

Mindeord om Hans Jørgen Lørup

Her ses Hans Jørgen Lørup i 1966, hvor han var stævneleder ved DGI's landsstævne i Aarhus. Hans Lørup døde 29. januar, 84 år gammel. PR-foto
Et fyrtårn i dansk gymnastik, Hans Jørgen Lørup, er ikke længere i blandt os, men visionen om en stærk gymnastikkultur i DGI Vestjylland Holstebroegnen lever videre.

Ringkøbing: Lene Hviid, formand for DGI Vestjylland Holstebroegnens Gymnastikudvalg, har på vegne af Holstebroegnens Gymnastikudvalg sendt følgende mindeord om Hans Jørgen Lørup.

Et fyrtårn i dansk gymnastik, Hans Jørgen Lørup, forestod tirsdag 28.januar sin sidste gymnastiktime med de tidligere repholdsgymnaster "De gamle drenge" i gymnastiksalen i Borbjerg. Dagen efter døde Hans Jørgen, 84 år gammel, i sit hjem efter lang tids kamp mod en sygdom, der nok svækkede kroppen, men aldrig svækkede Hans Jørgens interesse for og lyst til at være med i gymnastikken.

53 år! Så længe var Hans Jørgen formand for DGI Vestjylland Holstebroegnens Gymnastikudvalg.

På den post var han først og fremmest et hjertevarmt menneske med et lyst sind og en stor interesse i andre mennesker. Nye som kendte gymnaster blev altid mødt med nysgerrighed, og Hans Jørgen spurgte: "Hvem er du, og hvem er dine forældre?". Sådan fik han dem på plads i sit store arkiv af mennesker, han interesserede sig for, og han glemte dem ikke igen.

Hans lederskab var stærkt og karismatisk. Som præsten, Mette Geil, beskrev det i sin tale ved Hans Jørgens smukke bisættelse: "Selv ved et rundt bord, kunne Hans Jørgen altid finde en bordende at sidde ved".

Hans Jørgen var en inspirator og fighter uden lige. Han kæmpede for gymnastikken og for sine visioner for dens udvikling. Han var en dygtig strateg, der med sit gennemgribende kendskab til foreningslivets strukturer altid tænkte fremad og satte overlæggeren højt. Detaljen havde ikke altid Hans Jørgens interesse, men han var forrygende dygtig til at indgyde gejst og selvtillid hos andre, der i samarbejde kunne bringe projekterne frem mod målet. Enhver, der har hørt den kraftfulde stemme i røret véd, hvor let, det var at sige ja til at være med på hans side.

Anerkendelsen efter veludført indsats kom altid fra Hans Jørgen i ord og med fest og fællesskab. To ord var altid grundlaget for Hans Jørgens arbejde i gymnastikudvalget: anerkendelse og oplevelser.

Hans Jørgen startede DGI Vestjylland Holstebroegnens Rephold for snart 60 år siden. Han fik fra sine kammerater fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup nys om, at man på Sjælland havde planer om at samle dygtige gymnaster på tværs af lokalforeningerne. Hans Jørgen satte sig straks et mål om også at danne et sådant hold her i området. Det gav anledning til stor debat i 60'ernes holdningsstærke foreningsliv, men Hans Jørgen viste allerede dengang sin evne til tænke visionært og bryde barrierer ned. Han nåede sit mål og i 1964 fik Vestjylland sit første rephold.

Repholdet blev senere delt i syd og nord, og DGI Vestjylland Holstebroegnens Rephold blev Hans Jørgens hjertebarn. Han var selv instruktør for holdet i 25 år - mange af dem sammen med sin hustru Birthe, som var instruktør for pigerne.

De to var passionerede, inspirerende og visionære i deres ledelse af repholdet og satte Holstebroområdet på Danmarkskortet som trendsættende indenfor gymnastikken.

Udlandsrejser med gymnasterne var Hans Jørgen og Birthes store passion. DGI Vestjylland Holstebroegnens Rephold har besøgt mange dele af verden, og fra Asien til Island har Hans Jørgen, takket være sit engagement og sine sociale kompetencer, kommunikeret fint på vestjysk og skaffet sig livslange venskaber. Disse kontakter nyder vi stadig godt af i Holstebroegnens Gymnastikudvalg, hvor vi i tråd med Hans Jørgens vision om oplevelser ud over det sædvanlige stadig tilbyder gymnaster på alle vores hold rejser i hele verden.

I DGI Vestjylland Holstebroegnens Gymnastikudvalg er vi dybt taknemmelige og ydmyge overfor det stærke fundament, Hans Jørgen har skabt. Hans Jørgen er ikke mere iblandt os, men visionen om en stærk gymnastikkultur i DGI Vestjylland Holstebroegnen lever videre, ligesom minderne består hos mange generationer af gymnaster.

Æret være Hans Jørgen Lørups minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce