Annonce
Mindeord

Mindeord om Ejner Trabjerg: Han elskede livet i det fri

Ejner Trabjerg. Privatfoto

Mindeord: Dagbladet har modtaget dette mindeord om Ejner Trabjerg fra familien.

Ejner Trabjerg blev født i Staby i 1944, som søn af Mille og Peder Trabjerg. Han var den yngste af en søskendeflok på tre. Efter syv års skolegang, kom han kortvarig på landet samt ud at fiske, inden han kom i lære som smed. Han indgik i 1963 ægteskab med Birgit, med hvem han fik tre børn. De bosatte sig i Hee, hvor de boede i 40 år, hvorefter de flyttede til Rindum.

Efter aftjent værnepligt på Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn, nu kendt som Christiania, fik han arbejde på Nordsøværftet i Ringkøbing. Her var han nogle år indtil han blev dambrugsmedhjælper og senere skovarbejder, et arbejde, der passende ham rigtig godt, da han var et friluftsmenneske, der gik op i både jagt og fiskeri.

Først i 80'erne havde han en toårig periode som formand for SID Ringkøbing afdeling. Men naturen kaldte, og han blev skovarbejder igen. Han blev i statsskoven indtil han indså, at kroppen ikke kunne holde til det hårde fysiske arbejde. Så han vendte tilbage til Nordsøværftet, og var der indtil det lukkede i 1997. Arbejdslivet sluttede ved KP Komponenter i Spjald, hvor han var indtil han kunne gå på efterløn som 60-årig.

Helt fra han var en lille dreng, har musikken fyldt rigtig meget i hans liv, og allerede som femårig begyndte han at spille på harmonika ligesom hans far. Han komponerede ca. 150 melodier og sange, hvoraf hovedparten er blevet til i de år han arbejdede i skoven. En af de mest kendte er "Ved Ringkøbing Fjord", som stadig kan høres af og til på de lokale radiostationer.

Med Ejner ved harmonikaen og Birgit ved trommerne, blev Trabjergs Duo en realitet, som igennem ca. 20 år, spillede til et utal af familie- og pensionistfester samt gammeldansaftner. Desuden spillede han i en årrække for Ringkøbing Egnens Folkedansere ved den legendariske Ragna Tang.

På Vestjyllands Højskole blev han op igennem 80'erne brugt som underviser i lokal folkemusik, samt sine egne kompositioner. Folk fra hele landet deltog, og flere kontakter blev etableret, hvilket resulterede i, at han med hustru og søn blev kaldt til Sjælland mange gange for at spille til det årlige julebal i Albertslund Folkemusikhus.

Aldrig tog han nogen steder uden sin elskede harmonika og igennem mange år, blev musikken også omdrejningspunkt for flere ferie og weekender, hvor der var talrige besøg på diverse folkemusikfestivaler og harmonikatræf både i Danmark og i Norge. I midten af 90'erne var han med til at etablerede musiktræf sammen med sin hustru og søn, de første par gange i Vester Tim Skole og senere på Velling Friskole. Dette arrangement stod de for i 15 år, hvorefter yngre kræfter tog over.

I sit otium smedede han hjemme og på Bundsbæk Mølle, hvor han viste sine kreative evner frem. Blandt andet har han glædet mange med sine roser, vikingeknive og flotte lysestager. Desuden blev han bestilt af Ringkøbing Museum til at lave en kopi af en kyskhedsbælte.

Efter mange år med diabetes, resulterede det i dårlige nyrer og svækket syn. De sidste ti år måtte han tre gange ugentlig i dialyse på Holstebro Sygehus. For tre år siden måtte begge ben desværre amputeres som følge af diabetes, hvorefter de flyttede til Holmegårdsbakken i Rindum. På trods af den stærke modgang, tog det dog ikke modet fra ham.

Han sov stille ind med Birgit ved sin side på Holstebro Sygehus søndag den 18. august. Han vil altid blive husket for sin livsglæde, kunstneriske sans og ærlighed.

Han efterlader sig sin hustru, Birgit, døtrene, Gunvor i Rækker Mølle, Anita i Ringkøbing og sønnen, Anders i Galway, Irland, tre svigerbørn, syv børnebørn samt tre oldebørn.

Ære være hans minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce