Annonce
Ringkøbing-Skjern

Efter besættelsen: Min ven advarede Kaj Munk en sidste gang - men forgæves

Torben Lundmark Jensen blev ven med Børge Eriksen i 1954 i København og holdt kontakten ved lige indtil Eriksens død i 1971. Torben Lundmark Jensen, født i 1930 og opvokset i Ringkøbing, er bosat med sin hustru i Odense. Han har tidligere været adm. direktør i virksomheden Dempa A/S og har været direktør i Rockwool. »Børge Eriksen var et meget fint menneske og en god ven«, siger Torben Lundmark Jensen. Foto: Lars Kryger
Kaj Munk fik en sidste advarsel af den danske modstandsbevægelse om attentatplanen mod ham, fortæller Torben Lundmark Jensen, der var nær ven med manden, der blev sendt til Vedersø for at advare digterpræsten. Artiklen er et genoptryk fra 2009.

RINGKØBING: Kaj Munk valgte at blive på præstegården i Vedersø hos hustruen Lise og parrets fem børn. Intet kunne få ham til at gå under jorden eller flygte. Tværtimod var han fast besluttet på at møde det onde, som tyskerne måtte have forberedt til ham, efterhånden som han gik stadigt mere trodsigt op mod besættelsesmagten, kulminerende med nytårsprædikenen den 1. januar 1944, hvor han trak blank over for tyskerne, blot tre dage før sin død.

Kaj Munks beslutsomhed bekræftes af oplysninger til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som i 2009 kastede nyt lys på Vedersø-præstens sidste dage. En topfigur inden for den danske modstandsbevægelse blev nemlig sendt til Vedersø for at advare Munk - men blev afvist af Munk, der end ikke ville tale med manden.

Oplysningen om Kaj Munks sidste dage kom fra Torben Lundmark Jensen, der er pensioneret direktør, bosat i Odense og som voksede op i Ringkøbing. Lundmark Jensen er historisk interesseret og blev inspireret af en serie i Dagbladet Ringkøbing-Skjern om Ringkøbing-egnen under Besættelsen. Omtalen af modstandsbevægelsens ageren, da Kaj Munk blev hentet af tyskerne, fik Torben Lundmark Jensen til at ræsonnere, at hans viden måske kunne bringe nyt frem.

Annonce

Drabet på Kaj Munk

Kaj Munk blev bortført den 4. januar 1944 ved 20-tiden fra sit hjem i Vedersø af en gruppe på fem mand specielt håndplukket af SS-lederen Heinrich Himmler. Mordet på Kaj Munk var således en sag, der blev planlagt på allerhøjeste niveau.

Mordergruppen blev anført af SS-jægersoldaten Otto Schwerdt, som inden Kaj Munk-aktionen var næstkommanderende i den dristige befrielse af den italienske diktator Mussolini.

Gruppen kørte Kaj Munk til Hørbylunde Bakke, hvor han blev dræbt med to skud i nakken og et i tindingen.

Efter Kaj Munk-drabet fulgte yderligere omkring 100 clearingdrab i Danmark. De blev udført af Peter-gruppen, som havde navn efter Peter Schäfer, som var Otto Schwerdts dæknavn

Fire af de fem i mordergruppen blev efter krigen anholdt - den femte var siden faldet på Østfronten. Otto Schwerdt og Louis Nebel - der blev udpeget som de to, der affyrede skuddene - samt Wolfgang Söhnlein blev idømt dødsstraf, mens Kurt Carstensen blev frikendt.

De dødsdømte fik siden ændret deres straffe til livsvarigt fængsel. Söhnlein blev benådet og udvist i 1952, Louis Nebel blev benådet og udvist i 1953, og senere i 1953 blev Schwerdt benådet og udvist af Danmark - og i øvrigt modtaget med velkommen-hjem-hornmusik på banegården i Flensborg. Siden skulle Kaj Munks morder blive ansat i sin gamle SS-kommandant Otto Skorzenys succesrige selskab, der solgte fast ejendom i Spanien.

Advarslen

Vi skal tilbage til tiden efter besættelsen. I 1954 er Torben Lundmark Jensen 24 år og er ansat som eksportassistent hos firmaet Sadolin & Holmblad i København. Her er det, at han kommer i kontakt med en Børge Eriksen, der har opbygget en mindre maskinfabrik. De to mænd får et tæt venskab, trods aldersforskellen på 19 år, og efterhånden fortæller Børge Eriksen om sine oplevelser under besættelsen til den unge ringkøbingenser.

Ved krigens begyndelse er Børge Eriksen rejsesekretær i partiet Dansk Samling, hvis leder Arne Sørensen gradvist taler partiet ind i opposition til samarbejdspolitikken. Rejsesekretærer er under dække af legal politik og qua deres rejser rundt i landet ideelle som forbindelsesofficerer for modstandsbevægelsen. Børge Eriksen glider efterhånden ud af jobbet som rejsesekretær og bliver modstandsmand med falsk identitet. Sine mange kontakter landet over bruger han til at opbygge et net af modtagegrupper, der skal tage imod de faldskærmsagenter, der nedkastes over Danmark af den engelske organisation Special Operations Executive (SOE). Det er denne modstandsgruppe, der får navnet »Ringen« og hvis leder er godsejer Flemming Juncker og efter dennes flugt, den legendariske Jens Toldstrup. Børge Eriksen kommer i efteråret 1944 med i Jyllandsledelsen af »Ringen«, han bliver siden arresteret af Gestapo den 6. marts 1945, underkastes forhør og tortur, og tilbringer den sidste måned inden befrielsen som fange i Frøslevlejren.

Det er denne topfigur i modstandsbevægelsen, der betror den unge Lundmark Jensen sin hemmelighed.

Lundmark Jensen fortæller:

»Ved flere lejligheder berettede Børge Eriksen om væsentlige episoder fra sin tid som modstandsmand. Modstandskredsen i København var åbenbart blevet bekendt med tyskernes planer i forbindelse med Kaj Munk, og det blev derfor besluttet, at Børge Eriksen skulle rejse til Vedersø for at advare ham og råde ham til at gå under jorden. Det gjorde han så en af de sidste dage i december 1943. Det var dengang en ganske kompliceret sag at rejse til Vedersø, og det tog ham det meste af en dag. Han ankom til Præstegården i Vedersø sent om aftenen. Han bankede på døren, og Lise Munk lukkede op. Han præsenterede sig og bad om at tale med Kaj Munk, som opholdt sig på 1. sal. Lise Munk gik op til Kaj Munk, men han afviste at tale med Børge Eriksen. Eriksen oplyste hende om sit ærinde, og hun bød ham derefter på en kop kaffe. Men derefter måtte Børge Eriksen forlade præstegården med uforrettet sag«.

Flugtplan

Børge Eriksens forgæves forsøg på at advare Kaj Munk om det forestående attentat er ukendt for Munk-historikere som Jens Kr. Lings og Bjarne Nielsen Brovst. Heller ikke Kaj Munks sønner Arne og Mogens Munk har nogensinde hørt om det.

Derimod er det kendt, at Kaj Munk blev opsøgt ved en tidligere lejlighed i december 1943 af en modstandsmand ved navn Malling, der var udsendt fra England af SOE, og som medbragte en komplet flugtplan for hele Munk-familien.

- Min far blev så fortørnet på ham, at hvis min mor ikke havde grebet ind, ja så var denne Malling endt med at stå uden for på marken. Nu endte det så med, at han kom indenfor, fik mad og overnattede. Men min far var så besluttet på at gå hele vejen, at han så denne modstandsmand og hans flugtplan som en »fristelse«, han måtte kæmpe mod,« siger Mogens Munk.

Det er også siden kommet frem, at Kaj Munk kort før julen ’43 havde et fire timer langt besøg af den unge modstandsmand Christian Ulrik Hansen, der så Munk som et åndeligt forbillede. Christian Ulrik Hansen blev senere henrettet af tyskerne og har siden opnået heltestatus a la Kim Malthe Bruun og Morten Nielsen.

Mogens Munk mener, at Lundmark Jensens beretning om Børge Eriksens besøg er ganske sandsynlig.

- Man kan studse over det, da mor aldrig har fortalt om det. Men det falder godt i tråd med, at far var så besluttet på at stå fast og derfor ikke ville fristes af endnu en modstandsmand, der kom og ville advare ham. Derfor afviste han angiveligt Børge Eriksen så kontant. Og Børge Eriksens organisation »Ringen« kan jo sagtens have arbejdet uafhængigt af SOE, som sendte Malling til Vedersø i samme ærinde«, siger Mogens Munk.

En speciel detalje i beretningen understreger rigtigheden: Børge Eriksen fortæller, at Lise Munk går op »på 1. sal«. Munks arbejdsværelse lå netop på førstesalen i præstegården. Blot brugte Munk’erne den jyske betegnelse »på loftet«.

Kaj Munk ved arbejdsbordet i "Stærekassen" i Vedersø Præstegård. Arkivfoto: Nordfoto

Et tysk tip?

Tilbage står: Børge Eriksens besøg i Vedersø virkede som et desperat sidste forsøg på at redde Kaj Munk. Forsøget var gjort før, men uden held. Vidste modstandsbevægelsen, at tyskerne ville slå til mod dette danske nationalsymbol inden for få dage, og følte den sig derfor forpligtet til at gøre et sidste redningsforsøg?

Der var indicier nok, der pegede i retning af at noget voldsomt var på vej. Netop mellem jul og nytår havde samme morderbande, der siden hentede Munk, udført mislykkede attentater mod andre kulturpersonligheder som journalisten Chr. Damm og politikeren Ole Bjørn Kraft. De to var sammen med Aksel Møller og Kaj Munk udpeget af Gestapo og SS til at skulle likvideres, efter at Adolf Hitler og Heinrich Himmler havde forlangt danske sonofre som gengæld for den danske modstandsbevægelses angreb på tyskere. Den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best prøvede ellers på et møde med Hitler i dennes førerbunker i Østpreussen at overbevise føreren om, at Tyskland stod sig bedst ved at føre en moderat kurs over for den danske befolkning, da den danske fødevareproduktion til Tyskland kunne bringes i fare. Men forgæves. Hitler forlangte mordene udført.

Bjarne Nielsen Brovst, forfatter til flere bøger om Kaj Munk, kan godt forestille sig, at Børge Eriksens sidste advarsel til Kaj Munk er udløst af et tip fra tysk side - ganske som der blev advaret om aktionen mod de danske jøder blot tre måneder inden - omend det skete på et lavere niveau end i tilfældet med jødeaktionen.

- Der er dog ikke noget, der tyder på, at Werner Best eller en anden topfigur skulle ønske at skåne Kaj Munk, selv om de måtte være uenige i Hitlers krav om en hårdere kurs mod danskerne. Men det kan tænkes, at der er kommet et tip fra én på et lavere niveau, for eksempel fra en person der har set og hørt noget på Husmandsskolen i Odense. Dette fynske hovedkvarter husede både tysk militær- og politipersonel og blev benyttet som base af Schwerdt-gruppen, der udførte de mislykkede attentater mod de tre andre på dødslisten og myrdede Kaj Munk, siger han.

Børge Eriksen fotograferet i marts 1945, da han blev taget af Gestapo. Han blev underkastet forhør og tortur og sad den sidste måned inden befrielsen i Frøslevlejren. Bemærk frakken, som er syet af lagner. Børge Eriksen var født den. 5. juli 1911 og døde i maj 1971.

Rodløs

Torben Lundmark Jensen spørger i dag sig selv, hvorfor Børge Eriksens oplysninger ikke er blevet dokumenteret - men kun eksisterer som en fortrolig beretning ven og ven imellem. Forklaringen skal måske søges i Børge Eriksens skæbne efter befrielsen. Som mange andre modstandsfolk løb Eriksen ind i en tilstand, som vi i dag vil kalde posttraumatisk stress, men som dengang var en slags utilpassethed i den pludselige fred.

Da Arne Sørensen fra Dansk Samling kommer med i Samlingsregeringen, følger Børge Eriksen med ind på Christiansborg som partisekretær, men han trækker sig gladeligt ud igen, da Dansk Samling taber valget senere i 1945. Derefter tager han og hustruen til USA i ni måneder, vender hjem igen, hvorpå Børge Eriksen tager på en syv måneder lang ekspedition i Grønland. Han er blevet rodløs, skriver hans hustru senere i et portræt af ham.

»I modsætning til de etablerede læger, præster, sagførere, som alle havde noget at vende tilbage til, da kampen var slut, måtte han nu forsøge at finde et ståsted. Det blev en virksomhed for opfindelser af maskiner og værktøj«, skriver hustruen.

Senere trækker Børge Eriksen sig tilbage til sin fødeegn ved Middelfart og virkeliggør en gammel drøm, da han på sit specialværksted for opfindelser bygger en astronomisk kikkert og etablerer Dyrhøj Observatorium.

Børge Outze, medstifter af Dagbladet Information, skriver i sin nekrolog i 1971 om Børge Eriksen:

»Tusinder har kendt Børge Eriksen - mange har ikke kendt hans rigtige navn, andre har ikke vidst, hvad der blev af ham. Han førte sig ikke frem, da opgaven var løst, men han var livet igennem deltager i såre mange aktiviteter både i krig og fred, indtil hans helbred blev knækket. Enhver, der har kendt Børge Eriksen eller i krigens år på dæknavn, er blevet lidt anderledes af det - lidt bedre - lidt mere interesseret i tilværelsen. Større indsats overfor sine medmennesker øver vel egentlig kun få? Livet kan være mærkeligt - Børge Eriksens var mærkeligt«.

Børge Eriksen, til venstre, ved Rigsdagens åbning den 9. maj 1945, sammen med sin hustru Herdis Noer Eriksen. I midten ses to ordonnanser, der kørte Børge Eriksen fra Århus til København.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Narkokøb endte med en på låget

112

Mand gik amok med økse i privat have

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Pludselig kunne der alligevel udstykkes: Sælger føler sig snydt for halvanden million i sommerhushandel

Ringkøbing For abonnenter

Kære Svend. Næste gang jeg kommer til Danmark, ringer jeg naturligvis til dig... med varm hilsen og høj agtelse, Kathleen Kennedy

Erhverv For abonnenter

130 år og klar til at gå i graven: Billederne viser, hvorfor gammelt mejeri skal miste livet

Annonce