Annonce
Debat

Min bus, min skat, min pause: Jeg blev voksen i 952X

X-bussen har givet mange gode ture mellem Ringkøbing og Aarhus. Foto: Poul Osmundsen
Annonce

Når alt omkring os er i forandring, er det rart, ja nærmest livsvigtigt, at der er noget, man kan regne med. Solopgangen, vasketøjet og supermarkederne er nogle af de helt faste holdepunkter. Men bus 952X har i dén grad også gennem mit liv været et af de holdepunkter.

Siden jeg i 1990 kom på efterskole på Djursland, har X-bussen været min bus, min skat, min pause. Den har været bindeleddet mellem øst og vest, mellem familie og venner, mellem byliv og marehalm.

Har du talt med dig selv i dag? Det var i en periode sloganet for den jyske variant af den amerikanske Greyhound-bus. Et slogan, der satte tanker i gang. For har vi talt med os selv? Eller blev vi overdøvet af musikken i høretelefonerne, snakken med vennerne i skolen, dagens gøremål. I X-bussen er der tid. Masser af tid.

Det tager to en halv time at komme fra Ringkøbing til Aarhus - og omvendt. To en halv time, hvor man kan vælge at lytte til musik eller lydbøger. Men man kan også sidde med en bog eller stirre tomt ud over markerne, mens den dårlige eksamen, skilsmissen, forelskelsen eller savnet efter vennerne bare får lov at få plads i den daglige tankestrøm og endeløse række af gøremål.


Siden jeg i 1990 kom på efterskole på Djursland, har X-bussen været min bus, min skat, min pause. Den har været bindeleddet mellem øst og vest, mellem familie og venner, mellem byliv og marehalm.


Jeg blev voksen i den bus. Jeg boede i Østjylland i mine unge år, men jeg har jo gennem tiden altid besøgt min familie i Hvide Sande.

Jeg sad i den bus som 15-årig på vej hjem til engelsk bøf og bearnaisesovs, der som regel var den menu, jeg ønskede, når jeg skulle hjem fra efterskolen.

Jeg sad der midt i 1990'erne med mine Dr Martens, lange ternede nederdele og HF-eksamen i sigtekornet med stakke af gaver stablet i bagagenettet, når jeg skulle fra øst til vest til jul.

Jeg sad der i sabbatårene, jeg sad der, mens jeg gik på Journalisthøjskolen. Jeg har sovet der, snakket der, læst der.

Jeg har kigget på de andre passagerer. Noteret mig, når skilsmissefar trygt satte den lille søn på bussen med et "bare bliv siddende, indtil du kan se mor". Studeret de unge efterskoleelever med gigantiske sække med vasketøj, pensionisterne, der skal til Aarhus og passe syge børnebørn. I X-bussen er vi alle sammen.

Karina Lodberg. Foto: Astrid Dalum

Øst og vest bindes sammen med X-bussen. Her er byen og vennerne kun en bustur væk, selvom man bor i Vestjylland. Bor man i Aarhus og Silkeborg, er den vestjyske familie også kun en bustur væk. Med X-bussen skal du ikke tænke på parkeringsudgifter. Med X-bussen kan du tage et ekstra glas vin på restauranten. Med X-bussen kan du lade bilen stå derhjemme og arbejde eller sove på vej til morgenmødet.

Da jeg for nogle år siden satte min datter på X-bussen, så hun nemt og hurtigt kunne komme fra vest til øst, fik Circle of Life en helt ny betydning. Næste generation skulle opleve glæden ved at sidde stille med sig selv og for sig selv og komme trygt frem. Med tid til tanker og samtale med sig selv. Eller med hørebøfferne fulde af yndlingsmusik. Det gjorde mig helt glad.

Midttrafik rasler med sparekniven. De vil nedlægge bussen. Selv i "disse tider" er det en trist udmelding. Jeg håber, de får så mange høringssvar fra berørte passagerer, at de ændrer deres beslutning - alt andet er da slet ikke til at bære.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Skjern

Skjern får sin egen tv-kanal: Underholdningsshow, natur, kultur og butikker skal fylde sendefladen

Annonce