Annonce
Indland

Mimi Jakobsen sagsøger Paludan for nazi-udtalelse

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan kaldte i maj Mimi Jakobsen for "nazisvin" i Aftenshowet på DR1. Hun sagsøger for injurier.

Mimi Jakobsen lægger sag an mod Rasmus Paludan for injurier, oplyser hun i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at lederen for partiet Stram Kurs i sidste måned kaldte Mimi Jakobsen for "nazisvin" i programmet Aftenshowet på DR1.

- Uanset om man er politiker og ønsker for en hver pris at tiltrække sig opmærksomhed, så er der en helt naturlig grænse for, hvad man kan tillade sig at kalde et andet menneske, samt hvad man som menneske skal finde sig i at blive kaldt, siger hun i pressemeddelelsen.

Kort efter at programmet 8. maj blev sendt, sagde den tidligere generalsekretær i Red Barnet, at hun ville lægge sag an mod Paludan.

Det trak hun senere tilbage, fordi hendes advokat på det tidspunkt oplyste, at hun risikerede at tabe sagen. Ifølge pressemeddelelsen er grunden derimod, at hun ikke ønskede at give ham omtale under valgkampen.

Rasmus Paludan kalder injuriesagen for uanstændig, da Mimi Jakobsen selv har sendt lignende udtalelser i hans retning.

- Jeg synes, det er chikanøst. Man skal huske på, at hun kaldte mig nazist først.

- Når hun siger grimme ting om folk, må hun forvente, at der siges grimme ting tilbage, siger Rasmus Paludan.

Han henviser til, at Mimi Jakobsen den 4. maj - på datoen for Danmarks befrielse under 2. verdenskrig - lagde et opslag på Facebook. Her skrev hun, at "en åbenlys nazist kan opstille og blive valgt til det danske folketing". Hun nævnte ikke Rasmus Paludan ved navn i opslaget.

Desuden sagde hun i Aftenshowet, at Paludans retorik mindede hende om den fra 1930'erne.

- Det, du siger – jeg kender ikke dig, og jeg skal ikke lære dig at kende – er så tæt på nazistiske tankegange, sagde hun blandt andet.

Paludan vil påstå frifindelse i injuriesagen, der er anlagt, og i den forbindelse overveje, om han skal reagere på hendes udtalelser.

- Når der kommer stævning, kan jeg fremsætte modkrav. Det svarer til at anlægge en sag. Det er naturligvis en mulighed, der skal overvejes.

Der står følgende om injurier i straffeloven: "Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

Mimi Jakobsen har den seneste tid modtaget grove beskeder på Facebook, og skilte med teksten "nazisvin" er blevet hængt op på døren til hendes hjem.

Jakobsens advokater undersøger, om de kan stille nogen til ansvar for det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce