Ringkøbing-Skjern

Masser af ansøgninger: Millionpulje skal give mulighed for flere cykelstier

Fremover vil borgere i samspil med kommunen kunne få realiseret én til tre stiprojekter om året. Sådan lyder konklusionen fra teknik- og miljøudvalget på udfordringen med godt 40 stiønsker i kommunen til en anslået værdi af 125 millioner kroner. Arkivfoto: Jørgen Deleuran
Der skal være endnu bedre infrastruktur i kommunen for dem på cykel. Sådan lyder det fra borgere, som har sendt knap et halvt hundrede ansøgninger ind om etablering af flere cykelstier. Løsningen bliver et samarbejde mellem private aktører og kommunen, som stiller en pulje på fem millioner til rådighed.

Ringkøbing-Skjern: Der skal være flere cykelstier i kommunen og gerne mange flere, hvis det står til borgerne rundt omkring i kommunen.

Det viser en oversigt over stiønsker, som teknik- og miljøudvalget kiggede på ved det seneste møde.

Hele 41 nye cykelstier fordelt på områder i by- og landområder fremgår det af en prioriteret liste. Hvert enkelt projekt har fået en karakter fra 1-5, som gives ud fra tre kriterier: Pris, virkning i forhold til eksempelvis forebyggelse af uheld og potentiale for pendleraktivitet.

Den samlede udgift til stierne ville blive 125 millioner kroner. Med de udgifter og det årligt afsatte beløb på to millioner kroner til cykelstier ville man først være i mål med alle ønskerne omkring år 2072, vurderer teknik- og miljøudvalgsformand John G. Christensen (S).

- Det ligger et stykke udover denne valgperiode, så vi er nødt til at kigge indad og sige, hvad gør vi, siger John G. Christensen.

- Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan, og hvilke projekter vi skal tage op. Der er stor samhørighed i udvalget om, at vi vil gøre mere ved det her med cykelstierne for at få os gnavet længere ned ad listen med ønsker. Det er et stort ønske i vores kommune, og et ønske vi deler, siger John G. Christensen.

For at imødekomme borgernes mange ønsker om cykelstier har teknik- og miljøudvalget besluttet at arbejde med ét til tre samskabelsesprojekter de kommende år. Det skal foregå mellem private borgere, som kan bistå med arbejde eller jord, og så kommunen.

Derfor har udvalget besluttet at søge om en stipulje på fem millioner kroner i 2020 og for hvert af overslagsårene til fordeling mellem samskabelsesprojekterne blandt borgerne – og de kommunale anlæg.

- Det er udvalgets prioritering i øjeblikket, at vi gør det færdigt, som vi er i gang med. Der er stiprojekterne rundt om fjorden, siger John G. Christensen.

Det skal foregå, samtidig med at kommunen vil færdiggøre cykelstiprojektet mellem Videbæk og Sønderup. Projektet håbes færdigt i første halvdel af 2021, vurderer John G. Christensen.

- Det forudsætter selvfølgelig, at vi har økonomien på plads. Ellers er det jo en anden tidsramme, siger han.

Han pointerer, at denne løsning ikke får udfordringerne med cykelstierne til at forsvinde som ved et trylleslag. Der er stadig mange projekter, som først bliver til noget senere - hvis de overhovedet bliver realiseret.

- Vi prøver at sætte fokus på nogle af stiprojekterne, og det gør vi ud fra tanken om, at vi ikke kan lave alting. Det er urealistisk at tro, at vi kan honorere alle de her ønsker indenfor en overskuelig årrække. Men nu prøver vi at komme lidt længere, og så er der altså nogle ønsker, som man må acceptere, ikke er i nærheden af at blive prioriteret indenfor en overskuelig årrække, og det skal vi tage ansvaret for og fortælle borgerne, siger John G. Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce