Vestjylland

Miljøminister skyder forslag ned: Vi kan ikke hegne ulve inde

Lea Wermelin siger, at hun har stor forståelse for, at borgere og landmænd er bekymrede over ulvens tilbagekomst. Den 34-årige miljøminister erklærer sig parat til at se på, om definitionen af en såkaldt problemulv er tilstrækkelig klar. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Minister ser det som en opgave at prøve at bygge bro mellem tilhængere og modstandere af genindvandret ulv.

København: Sæt de vilde ulve bag hegn, så de ikke udgør en trussel for hverken mennesker eller husdyr.

Sådan lød det kontroversielle forslag sidste år fra Socialdemokratiets daværende miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Men det er ikke et forslag, den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har tænkt sig at bære med ind på ministerkontoret.

- Vi har fået en klar vurdering fra ministeriet, og den er, at det ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i habitatdirektivet. Derfor kan vi ikke gå videre ad den vej, siger ministeren.

Ulven, der i 2012 vendte tilbage til den danske natur efter mere end 200 års fravær, er fredet og beskyttet i hele EU.

- Men det er ikke det samme, som at vi ikke politisk skal følge med i udviklingen og lytte til dem, der er bekymrede, og finde en ordentlig forvaltning af området, siger Lea Wermelin. Hun har stor forståelse for de borgere, der er bekymret for rovdyret, som huserer flere steder i Jylland.

- Jeg er selv mor til to små piger, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er noget, der kan give bekymring, siger hun.

Sidste år blev en hunulv skudt og dræbt på en mark uden for Ulfborg, og det satte for alvor følelser i kog hos både tilhængere og modstandere af rovdyret.

Senest er der begået hærværk mod en kirke og nogle byskilte ved Ulfborg, hvor ordene "Blod bliver ikke glemt" er malet med rød maling.

Lea Wermelin tager skarpt afstand fra den form for handlinger og ser det som en af sine opgaver at prøve at mindske spændingerne mellem ulvevenner og -fjender.

- Min opgave vil være at prøve at bygge bro og se, om vi kan lave en forvaltningsplan, hvor vi tager hensyn til både dem, der er bekymrede, og dem, der vil passe på naturen og ulven i Danmark.

Som reglerne er skruet sammen nu, kan der gives tillades til at skyde en såkaldt problemulv. Det er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker. Men der er ikke givet en eneste tilladelse endnu, og kritikere mener, at definitionen ikke fungerer.

Miljøministeren erklærer sig klar til at se på sagen igen.

- Vi må se på, om definitionen er god nok, for bureaukratisk, eller om den er fin nok i forhold til, at Miljøstyrelsen kan lave en vurdering fra sag til sag. Det er noget af det, jeg vil se åbent på, siger Lea Wermelin. /ritzau/

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce