Annonce
Ringkøbing-Skjern

Miljøminister ophæver strandbeskyttelsen: Nu kan der bygges ved havnene i Ringkøbing og Bork

I Ringkøbing er der gennem længere tid blevet arbejdet med planer om at bygge en ferieby ud i fjorden ved rådhuset. Nu er strandbeskyttelseslinjen ikke længere nogen hindring for projektet: Visualisering: Arkitektfirmaet Bo Christensen
Ringkøbing-Skjern havde søgt om tilladelse til at ophæve strandbeskyttelseslinjen ved syv havne i kommune. Kun to er sluppet gennem ministerens nåleøje. Fire er afvist, mens en enkelt er delvist imødekommet.

Ringkøbing-Skjern: De store tanker om at bygge en ferieby med 250 boliger ud i fjorden foran rådhuset i Ringkøbing er nu rykket lidt tættere på.

I hvert fald har miljøministeren netop givet Ringkøbing-Skjern Kommune tilladelse til at ophæve strandbeskyttelseslinjen ved havnen i Ringkøbing. Det betyder, at strandbeskyttelsen ikke længere kan spænde ben for konkrete byggerier, som byrådet accepterer. Også ved havnen i Bork bliver strandbeskyttelsen ophævet.

- Jeg ser ingen grund til at stå i vejen for udvikling på mindre arealer, som eksempelvis ligger indeklemt mellem en havn og en by, og hvor det ikke går ud over naturværdier, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern var ellers alt andet en begejstret, da Ringkøbing-Skjern Kommune - uden at høre politikerne og borgerne - sendte en ansøgning afsted for havneområderne i Ringkøbing, Bork, Skaven, Hvide Sande Nord, Hvide Sande Syd, Stauning og Velling Pramhavn. Foreningen mente, at der var brug for grønne friarealer for både borgere og turister og kunne derfor på forhånd kun acceptere en ophævelse i Stauning Havn.

Men netop Stauning fra fået afslag. Det samme har de to områder i Hvide Sande og Velling. Ophævelsen er delvist godkendt i Skaven.

I Hvide Sande kalder fiskeskipper Jens Frich det godt nyt, at der er givet afslag på at ophæve strandbeskyttelseslinjen i Hvide Sande Nord. Her har der længe været planer om at opføre en stribe surfhytter til stor fortrydelse for Jens Frich og de øvrige naboer. Med en fastholdelse af strandbeskyttelseslinjen bliver det svært at realisere planerne.

- Vi havde håbet på, at man holdt fast i strandbeskyttelsen. Det er afgørende, at man værner om de få åbne områder, der er tilbage, til glæde for både beboere og turister. Vi har brugt mange penge på at få projektet stoppet. Derfor er jeg tilfreds, hvis det nu slet ikke kan lade sig gøre at bygge, siger Jens Frich.

Strandbeskyttelseslinjen sikrer som udgangspunkt, at der ikke kan opføres byggeri i en afstand af 300 meter fra strandkanten. Landets kommuner fik mulighed for at søge dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med en bred politisk aftale om "Danmark i bedre balance" i 2016. Den gang fik kommunerne ganske kort tid til at søge. Til gengæld har det trukket længe ud med at få svar på ansøgningerne.

Ifølge miljøministeriet har 47 kommuner søgt om lov til at ophæve strandbeskyttelsen ved 166 lokaliteter, og de 111 har fået grønt lys.

Annonce
Rundt om RIngkøbing Fjord har Miljøministeriet både sat grønne prikker for godkendelse, røde for afslag og en enkelt gul for delvis imødekommelse af ønsket om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen. Kort: Miljøministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce