Annonce
Hvide Sande

Miljø-fare: Først nu er strandet Hvide Sande-kutter på Fanø tømt for olie

Ingen har i knap halvanden måned taget initiativ til at fjerne Hvide Sande-kutteren RI 524 "James Robert", der er strandet på Fanø. Foto: Ren Strand Fanø

Strandfogeden på Fanø er frustreret over, at ingen tager initiativ til at fjerne Hvide Sande-kutter, der strandede midt i januar.

Fanø/Hvide Sande: Det er et sølle syn, der møder besøgende på Rindby Strand på Fanø, hvor Hvide Sande-kutteren RI 524 "James Robert" strandede efter en brand om bord 13. januar.

Skroget af skibet ligger nemlig og forvitrer i brændingens bølger. Senest er skibet knækket over i to dele.

Og det er mildest talt frustrerende for strandfoged Peter Brinch Michélsen. For selvom det strandede skib har været et tilløbsstykke for strandgæster i vinterferien, så udgør det også både en miljømæssig og en sikkerhedsmæssig risiko at have det liggende, hvor det gør, vurderer strandfogeden.

- Status er, at jeg og dykkerfirmaet BB Towing & Diving torsdag aften og nat var derude og tage det sidste olie ud af skibet, fortæller Peter Brinch Michélsen.

Annonce

Dykkere og pumper i aktion

Den sidste olie blev fjernet af dykkere og pumper, efter skibet egentlig skulle have været tømt for olie og diesel. Tømningen er sket på foranledning af Skibsforsikringen Frederikshavn, hvor skiber er forsikret, fortæller Peter Brinch Michélsen.

- Dykkerne havde fået håndtegning af tanke og så videre fra en tidligere mekaniker på skibet, siger strandfogeden.

Nu skulle der altså ikke være mere olie og diesel tilbage - men det er også knap halvanden måned efter, skibet strandede.

- Man har kunnet se oliefilm rundt om vraget, og man har kunnet konstatere, at det lugtede af diesel helt inde på stranden, siger han.

Strandet ved nationalpark

Selvom der nu ikke skulle være mere olie og diesel om bord, så er det ikke sikkert, at miljøfaren er forbi.

- Vi ved ikke, hvad der er af bøtter med maling eller andet om bord og heller ikke, hvad der er af andre ting, som kan forurene. Der er i hvert fald ikke noget gavnligt ved, at kutteren ligger der, siger strandfogeden.

Peter Brinch Michélsen kalder det grotesk, at der ikke er nogen, der har forsøgt at fjerne kutteren endnu.

- Det ligger klods op af Nationalpark Vadehavet og et UNESCO-område, tilføjer han.

Farlig for badegæster

Det er egentlig strandede skibes ejer eller forsikringsselskab, der skal stå for at fjerne det, ifølge den vragfjernelseskonvention, som Danmark indtrådte i i 2015.

Alternativt kan vraget fjernes på deres regning. Dagbladet har været i kontakt med Søfartsstyrelsen, som dog ikke vil kræve skibet fjernet, fordi det ikke er til væsentlig ulempe for fiskeri eller for færdsel i området. Derfor kan konventionen sandsynlig ikke bruges i denne sag.

Nu savner standfogeden, at nogen tager ansvar og får fjernet vraget, inden der sker ulykker. I øjeblikket samler Peter Brinch Michélsen det drivtømmer og vraggods, der skyller op på stranden, men der er meget mere ude ved kutteren.

- Folk skal snart ud at bade, og der er nok mange, der synes, at sådan et vrag er spændende. Men rundt om det ligger der alle mulige vragdele og skarpt metal. Det er også masser af tovværk og wirer, som folk kan sidde fast i og drukne. Så det er bestemt ikke risikofrit, og sådan noget kan vi ikke have liggende på en badestrand, slår strandfogeden fast.

Dagbladet har kontaktet Skibsforsikringen Frederikshavn, men direktør Christian Juul Thaarup har ingen kommentarer, mens forsikringsselskabet har en sag kørende på kutteren.

Dagbladet har også kontaktet miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), men fået at vide, at ministeren ikke ønsker at kommenterer sagen, mens den står på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce