Læserbrev

Miljø. Da objektiviteten forlod Rønland

Debat: Kontrol, er et vidt begreb, særligt på Harboøre Tange.

Danmarks største rensningsanlæg, nu udvidet med yderligere 200.000 kvadratmeter til 1.600.000 kvadratmeter, er placeret på Harboøre Tange (Lemvig Kommune) og hedder Rønland.

”Placeret på det bedst tænkelige sted i Danmark” (kontorchef Yvonne Korup MST (2019)) og ”med adgang til Limfjorden og Vesterhavet for det kemiske affald” (Cheminovas stifter G.A. (1952)).

Man undgår kontrol og indblanding fra omverdenen, ved at der er placeret kemisk industri på området, Cheminova/Auff nu Cheminova/FMC og Fortum (Kommune Kemi) er på vej. Her påberåber man sig retten til fabrikshemmeligheder og sætter kontrol- og tilsyn ud af drift.

Men lad os se lidt på det.

Der er forskel på at have ”kontrol over udsivningen” fra Rønland og Den gl. Fabriksgrund og nu også havneslams-depotet - og at have en ”kontrolleret udsivning”.

De fleste mennesker tror, at når man har kontrol over udsivningen, er det med udgangspunkt i, at der ikke tilgår Limfjorden nogen forurening.

Dette er ikke tilfældet, der tilgår daglig forurening fra Rønland til Limfjorden i det myndighederne kalder "kontrollerede mængder". Tallene/målingerne i ekstreme storme, højvande og nedbørs situationer er dog ude af ligningen. Her sættes målingerne ud af drift – vi så det i november 1981 - vi mangler tallene fra februar 2000, så vi går ud fra situationen er den samme her.

Da området Rønland er kraftigt forurenet i forvejen, og det marinemiljø samt fauna i den grad er sat ud af drift og derfor ikke kan bruges som indikator for de negative konsekvenser af forurening, er der indført meget lempelige forhold, som udgangspunkt, for de grænseværdier, der forventes overholdt. Her måler man ikke i my-gram eller VKK, man bruger begreberne godt, moderat eller dårlig, altså en subjektiv vurdering.

Der ud over er der begreber som forurenings zone- og faktor til at opbløde de normale grænseværdier.

Kunsten består i, at man ikke lukker mere gift ud i fjorden end fjordens vand kan nå blande sig med, for at opnå det niveau myndighederne (politikerne) kan acceptere.

Efter princippet ”skruen uden ende” forsætter man deponeringerne (tungmetalforurenet havneslam) på Rønland, for at afbenytte denne fantastiske rensningsanlæg, hvis alibi går på, at det er generationsforurening der lukkes ud - i kontrollerede mængder – både i Limfjorden og Vesterhavet.

Afværgeforanstaltningerne på Rønland og Den gl. Fabriksgrund er noget opreklameret fis.

Afværgeforanstaltningerne er kun en ”regulator” for udsivningen til Limfjorden – den omdirigerer det forurenede grundvand til Vesterhavet, hvis udsivningen til Limfjorden bliver for stor. Så kort kan det siges.

Vi har aldrig opnået at kunne få reelle (objektive) tal på afværgeforanstaltningernes effektivitet. Det har altid været skønnede, vurderede og estimerede (subjektive) tal – og alle tallene har været fra Cheminovas laboratorie - ikke fra miljøstyrelsen, som er kontrol- og tilsynsmyndighed.

Vi så det blandt andet i forbindelse med undersøgelserne (RM) på Den gl. Fabriksgrund, hvor udsivningen til Limfjorden og ind på Knopper Enge må være blevet for stort.

Her øgede man nemlig oppumpningen til Vesterhavet via rensningsanlægget med over 20.000 kubikmeter – fra 60-80.000 kubikmeter. Herefter går man i medierne og siger, at man har kontrol over udsivningen/forureningen, man glemmer bare at sige, IGEN …

Bjarne Hansen. Privatfoto
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce