Udland

Militær i Sudan indstiller forhandlinger med demonstranter

Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix
Militæret indstiller forhandlinger med demonstranter i 72 timer på grund af optrapning af konflikten i Sudan.

Sudans militærråd suspenderer igangværende forhandlinger med demonstranter om en overgangsperiode til demokrati i landet i tre døgn.

Det sker, efter at demonstranterne ifølge militærrådet har brudt en aftale om at nedtrappe protesterne i hovedstaden, Khartoum.

Det oplyser militærrådet i en meddelelse i lokale medier natten til torsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har besluttet af indstille forhandlingerne om et civilt styre i 72 timer for at hjælpe med at skabe en atmosfære, hvor en aftale kan blive indgået, siger general Abdel Fattah al-Burhan.

Militærrådet og oppositionsledere i landet var onsdag ellers netop blevet enige om en treårig overgangsperiode fra militært til civilt styre.

De endelige detaljer skulle falde på plads inden for det kommende døgn, lød beskeden onsdag.

Men nu kræver militærrådet, at demonstranterne foran det militante hovedkvarterer i Khartoum fjerner deres blokeringer, før forhandlingerne kan fortsætte.

Derudover skal demonstranterne genåbne spærrede broer i hovedstaden og andre regioner.

Og sidst men ikke mindst skal de "stoppe med at provokere sikkerhedsstyrkerne", understreger generalen.

Onsdag aften dansk tid er adskillige demonstranter blevet såret af skud. Det skete, da soldater fra Sudans hær åbnede ild for at få demonstranterne væk fra de centrale dele af Khartoum.

Urolighederne blev optrappet, da soldater fik støtte fra den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (PSF) i deres bestræbelser på at få ryddet området for demonstranter.

Militæret valgte den 11. april at afsætte Sudans mangeårige præsident, Omar al-Bashir. Det skete efter massive folkelige protester.

Siden da har en paraplyorganisation for protestbevægelser forhandlet med militærets ledere om en overgang til et folkeligt styre.

Under forhandlingerne er de folkelige demonstrationer dog fortsat.

Blandt andet fordi demonstranterne er utilfredse med de manglende gennembrud i forhandlingerne. Samtidig er det snart fem måneder siden, at demonstrationerne mod Bashirs autokratiske styre begyndte.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce