Annonce
Indland

Mikroplastik på fem ud af seks strande bekymrer naturfolk

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vi ved ikke nok om, hvad mikroplastik betyder for dyrs og menneskers sundhed, siger leder af forskningscenter.

Det er ikke kun sand, du får mellem tæerne, når du tager en tur på stranden.

Det kan også være små stykker plastik - såkaldt mikroplastik - der knap kan ses med det blotte øje.

En stikprøveundersøgelse foretaget for WWF Verdensnaturfonden viser, at der er fundet mikroplast ved fem ud af seks undersøgte strande i Danmark.

- Det viser, at det plastik, vi ser i naturen, bliver slidt ned til små stykker, og så har vi det ude omkring os, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg, WWF Verdensnaturfonden.

- Det er et stort problem af to årsager: Vi ved, at mikroplastik kan være farligt, men ikke hvor farligt.

- Og så ved vi ikke, hvordan vi skal få det op igen og væk fra naturen, siger han.

Det er ifølge generalsekretæren første gang herhjemme, at forekomsten af mikroplast på strandene er undersøgt.

I maj var 40 familier ude ved ti strande og samle større stykker affald.

Her blev der fundet i alt 150 kilo plastikaffald.

Da øvelsen blev gentaget i september, var de små plastikstykker i fokus.

Mikroplast stammer eksempelvis fra sko, bildæk og kunstgræsbaner.

Det kan også være plastik fra slikposer og ispapir, der er ved at blive nedbrudt af bølger, sol og vind.

Desuden er der mikroplastik i nogle af de plejeprodukter, vi bruger - eksempelvis bodyscrub og kosmetik.

Det er bevist, at mikroplastikken ender eksempelvis i maverne på sild og torsk fanget i Nordsøen.

Professor Jes Vollertsen er leder af forskningscentret MarinePlastic på Aalborg Universitet.

Han er ikke overrasket over, at Verdensnaturfonden finder mikroplastik på strandene.

- Plastik er over det hele. Det er i den luft, du indånder. Det er i sne på Arktis og på bunden af Marianergraven, siger han.

Men selv om plastik findes i vores omgivelser, ved vi ifølge professoren meget lidt om, hvad det betyder for menneskers og dyrs sundhed.

- Der er ikke videnskabelig konsensus om hverken det ene eller det andet, siger han.

De fem strande, hvor der blev fundet mikroplast, er: Sydvestpynten ved Dragør, Tisvilde, Nørre Lyngby nord for Løkken, Hanstholm Vildtreservat og Blåvand.

Der blev ikke påvist mikroplastik ved Moesgaard Strand ved Aarhus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce