Annonce
Tarm

Mikroplast fjernes fra renset spildevand: Renseanlæg i Tarm med i spændende forsøg

Miljøtekniker Gitte Kirkegaard og driftsassistent Niels-Erik Mikkelsen har været tovholdere på den vestjyske del af mikroplast-forsøget. Foto Poul Osmundsen.
Ringkøbing-Skjern Forsyning med i spændende forsøg om at udvikle teknologi, der kan fjerne de mindste fraktioner af mikroplast og mikrogummi i renset spildevand.

TARM: Det ligner mest af alt en stor tromle, der er viklet en mørkeblå filtmåtte omkring, og som derefter er nedsænket i et bassin fyldt med vand.

Men faktisk er der tale om et filter, der bruges til at fjerne mikroplast og mikrogummi i det vand, der først har været en tur gennem renseanlægget i Tarm.

For selv om udløbsvandet, som det rensede vand kaldes, lever op til alle miljømyndighedernes krav før det udledes til vandmiljøet - og det gør det selvfølgelig! - har samme miljømyndigheder også en formodning om, at det stadig rummer bittesmå rester af mikroplast og mikrogummi.

Derfor er Ringkøbing-Skjern Forsyning kommet med i et projekt, søsat af Teknologisk Institut og to andre forsyningsselskaber samt firmaet TechRas Miljø, der går ud på nærmere at undersøge mulighederne for at mindske udledningen af disse mikropartikler.

De sidste 14 dage har et filteranlæg derfor været opstillet på renseanlægget i Tarm, hvor tromlen med "filttæppet"har filtreret de mikroskopiske plast- og gummerester i udløbsvandet.

Annonce
Det er dette forsøgsanlæg, der i 14 dage har renset det i forvejen rensede spildevand i Tarm for mikropartikler. Foto: Poul Osmundsen

Et stort problem

Miljøtekniker Gitte Kirkegaard har været tovholder på projektet, og hun understreger, at Ringkøbing-Skjern Forsyning straks sagde ja til at medvirke, da der kom en henvendelse fra Teknologisk Institut.

- I vores branche er vi meget opmærksomme på mikroplast og mikrogummi, og på at få resterne fjernet fra spildevandet. Undersøgelser tyder på, at renseanlæggene fjerner mellem 90 og 99 procent af mikroplasten i spildevandet. Men når det drejer sig om meget små partikler kender vi ikke så meget til renseaffektiviteten, og når det gælder mikrogummi i spildevandet - især gummipartikler fra dækslid - har vi næsten ingen viden, siger Gitte Kirkegaard.

Jo mindre partiklerne er, jo sværere er de at måle, og derfor har projektet fokuseret på netop de allermindste af slagsen - under 20 mikrometer og ned til én til fem mikrometer. En mikrometer er en milliontedel meter, så det er virkelig små partikler, vi taler om!

- Problemet med mikropartikler er, at de kommer ud i omgivelserne og i levende organismer; hvilken virkning, de har ved vi endnu ikke så meget om, men det er en forurening, vi helst skal undgå, siger Gitte Kirkegaard.

Eksportmuligheder

I de sidste 14 dage har driftsassistent Niels-Erik Mikkelsen været travlt optaget af at betjene filteranlægget.

- Anlægget har kørt døgnet rundt, og vi har også taget målinger af det vand, der er blevet lukket ind, så vi ved, hvad der er i det. Det kan jo godt veksle fra time til time, siger han.

Først efter jul bliver anlægget afhentet. Men indtil da kører det videre i Tarm.

- Man kan sige, at vi tager forskud på at fjerne mikroplast og mikrogummi. Der er nok ikke tvivl om, at der på et tidspunkt bliver stillet krav om, at partiklerne fjernes, siger Niels-Erik Mikkelsen.

De data, der indsamles af de tre forsyningsselskaber, vil TechRas Miljø og Teknologisk Institut bruge til at udvikle en teknologi til rensning af spildevandet for de helt små partikler. Udviklingen af denne teknologi vil være banebrydende, både nationalt og internationalt og åbne for store eksportmuligheder.

- Vi regner med, at vi får resultaterne af forsøgene at vide i løbet af foråret, siger Gitte Kirkegaard.

Niels-Erik Mikkelsen har styret filteranlægget i de 14 dage, det har stået i Tarm. Foto: Poul Osmundsen
Det er dette filtagtige blå filter, der har fjernet mikropartiklerne fra det rensede spildevand. Foto: Poul Osmundsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce