Debat

Midtjysk skyskraber er monumentet over rejsen fra hosekræmmer til industri

Claus Agø Hansen

Bestseller-tårn: Om føje år står på heden et Bestseller-vartegn, højere end Eiffeltårnet, ikke skabt til en verdensudstilling, men finansieret og bygget af driftige forretningsfolk, som har udviklet egnens tekstilindustri, i takt med at heden blev lagt under plov og gjort frugtbar.

I den forgange uge fik uldjyderne nemlig lovning på et kolossalt monument over den jyske tekstilindustri. Modekoncernen Bestseller bygger i de kommende år et højhus på 320 meter i Brande i Midtjylland. Bag godkendelsen stod et enigt byråd, som godkendte lokalplanen og der har fra lokale borgere været meget få indsigelser mod planerne.

Uldjyden kender vi fra forfatteren Steen Steensen Blicher. Hosekræmmeren blev udgivet i 1829 og fra den novelle ved vi, at en hosekræmmer og hedebonde som hr. Mikkel har godt med guld på kistebunden. Også i dag er der penge at tjene i tekstilindustrien, som demonstreret af milliardæren bag Bestseller koncernen, Anders Holch Povlsen.

På Herning-Ikast-Brandeegnen har man længe kendt Mads Skjern'er, driftige folk som forstår at læse udviklingen og sætte system på den. Én af dem var i 1930erne fabrikanten Niels Krøjgaard, der oprindeligt var hyrdedreng, men som voksede sig og virksomheden så stor, at han blev den største skattebetaler i Herning. Egnens industrihistorie er således historien om, hvordan man succesfuldt gik fra uldbinding til trikotageindustri.

Med andre ord så kan de noget med tøj og syning og strik derovre ved Herning-Ikast-Brande, som går hundredevis af år tilbage. Det udgør, for nu at citere kulturgeografen K. Antonsen fra 1952 ”en særpræget detalje i Danmarks industrigeografi”.

Denne ”detalje” fejrer nu sig selv med et atypisk (for Danmark) monument, som skal være noget så velkomment, og som forhåbentlig vil give vækst og jobskabelse i de kommende år ift. handel, turisme med mere. Sker det, vil højhuset være mere end et musealt mindesmærke over en global industrisucces.

I dag er egnens tekstilindustri højteknologisk, design-orienteret og kendt for moderne maskiner. Men inden det kom dertil, var virksomhederne og syerskerne gennem en på mange måder grum udvikling, som er symptomatisk for megen fremstillingsvirksomhed. I hundredevis af år blev tøj fremstillet efter mål. Fra ca. 1860 blev det imidlertid almindeligt at købe færdigsyede damefrakker, herrebukser og andet dagligtøj. Udvalget voksede, og det fulgtes af butiksudstillinger, reklamer i aviser og blade mm. Med den stigende omsætning fulgte en specialisering af det syende arbejde, som muliggjorde ensartet kvalitet og lave priser. Syerskerne blev samlet i systuer og anvendte nu symaskiner frem for at sy i hånden.

Den udenlandske konkurrence tog for alvor fart efter 2. verdenskrig, og beskæftigelsen toppede allerede i 1950. Fra midten af 1960erne mistede Herning-Ikastområdet ca. 1000 ufaglærte kvindejob pr. år, indtil man i midten af 1990erne stort set havde udlagt den syende industri til især lavtlønslande i Sydøstasien. Ca. 15.000 ansatte var der i 1998, og det svarer meget godt til niveauet i dag. Men funktionerne og kompetencekravene er ændret markant.

Indtil håndklædet blev kastet i ringen, havde man forsøgt at toptune de teknikker, der blev indført allerede i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. En typisk jobannonce kunne se ud på følgende måde: Overlocksyerske søges, efterfulgt af virksomhedens navn og telefonnummer. Det daglige arbejde for en overlocksyerske bestod i ensformige gentagelser på ca. 20 gange pr. minut, hvor arme og skuldre blev ført fremad i takt med syprocessen, samtidig med at nakke og skulder var fastlåst i samme stilling.

Resultatet blev et monotont og nedslidende arbejde i højt tempo. Ikke for ingenting var syerskerne den første faggruppe, som fik anerkendt nakke- og skuldersymptomer af Arbejdsskadestyrelsen. Fra da af blev begrebet EGA udbredt: ensidigt, gentaget arbejde.

Fokus på design blev overlevelsesstrategien for uldjydernes tekstilindustri. I dag lader man de andre om at sy, mens vi designer, udvikler, markedsfører og sælger globalt. Derfor er faget som syerske nærmest ikke-eksisterende i Danmark, i stedet eksisterer erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker. Her er fokus på design- og udviklingsprocesser og forretningsforståelse. Nu handler det om at holde styr på de udenlandske underleverandørers kvalitet.

Det har været en lang industrirejse, som langt fra er slut. Jeg siger tillykke med byggetilladelsen.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Terroristerne vil aldrig vinde: Vores værdier er de stærkeste

Vi har skrevet denne leder før, men vi gør det igen. Vi skriver den, hver gang feje terrorister har ramt os som nu i påsken i Sri Lanka. Vi skriver den, fordi det er nødvendigt. Og vi skriver den for at fortælle dem, at de aldrig kommer til at vinde. Vi er nemlig de stærkeste. Vi fyldes med afsky og vrede, hver gang det sker. At selvmordere sprænger sig selv og uskyldige ofre til døde i kirker og hoteller i Colombo går over vores forstand. Vi bliver bange for, at det kan ske for os eller vores nærmeste. Al vores sympati og medfølelse samler sig om dem, der blev ramt. Vi som danskere føler selvfølgelig i særlig grad med Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsens familie, hvis børn var de tre danske ofre. Vi er i følelsesmæssigt stormvejr, ellers ville vi jo ikke være mennesker. Når stormen lægger sig, er det afgørende, at vi husker, hvem der har retten på sin side. Det har vi. Terroristerne tror på drab af uskyldige og tilfældige som middel til opnå den verdensorden, de ønsker. Langt den største del af terrorangreb verden over udføres af islamistiske fundamentalister, men der er også kristne gerningsmænd, som det var tilfældet på Utøya i 2011 og i Christchurch på New Zealand i marts i år. Uanset deres tro og motiver er deres værdier de modsatte af vores. Vi tror på demokrati og samtale som middel til at løse problemer. Vi tror på enhvers ret til at ytre sin mening. Vi tror på friheden til at vælge og udleve sin religion. Vi tror på minoriteters ret til at blive respekteret. Vi tror på lov og orden hånd i hånd med retssikkerhed for den enkelte. Det er vores værdier. De er de rigtige. Derfor er vi de stærkeste, og derfor vil vi vinde i det lange løb, hvis vi står fast på vores grundholdninger. Dem må vi ikke give køb på, fordi vi bliver bange. Det er præcis, hvad terroristerne ønsker. At vi af frygt for dem begynder at skære hjørner af vores frihed og tillid. Derfor skriver vi denne leder igen og er indstillede på, at det desværre nok ikke bliver sidste gang.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger