Debat

Midtjysk skyskraber er monumentet over rejsen fra hosekræmmer til industri

Claus Agø Hansen

Bestseller-tårn: Om føje år står på heden et Bestseller-vartegn, højere end Eiffeltårnet, ikke skabt til en verdensudstilling, men finansieret og bygget af driftige forretningsfolk, som har udviklet egnens tekstilindustri, i takt med at heden blev lagt under plov og gjort frugtbar.

I den forgange uge fik uldjyderne nemlig lovning på et kolossalt monument over den jyske tekstilindustri. Modekoncernen Bestseller bygger i de kommende år et højhus på 320 meter i Brande i Midtjylland. Bag godkendelsen stod et enigt byråd, som godkendte lokalplanen og der har fra lokale borgere været meget få indsigelser mod planerne.

Uldjyden kender vi fra forfatteren Steen Steensen Blicher. Hosekræmmeren blev udgivet i 1829 og fra den novelle ved vi, at en hosekræmmer og hedebonde som hr. Mikkel har godt med guld på kistebunden. Også i dag er der penge at tjene i tekstilindustrien, som demonstreret af milliardæren bag Bestseller koncernen, Anders Holch Povlsen.

På Herning-Ikast-Brandeegnen har man længe kendt Mads Skjern'er, driftige folk som forstår at læse udviklingen og sætte system på den. Én af dem var i 1930erne fabrikanten Niels Krøjgaard, der oprindeligt var hyrdedreng, men som voksede sig og virksomheden så stor, at han blev den største skattebetaler i Herning. Egnens industrihistorie er således historien om, hvordan man succesfuldt gik fra uldbinding til trikotageindustri.

Med andre ord så kan de noget med tøj og syning og strik derovre ved Herning-Ikast-Brande, som går hundredevis af år tilbage. Det udgør, for nu at citere kulturgeografen K. Antonsen fra 1952 ”en særpræget detalje i Danmarks industrigeografi”.

Denne ”detalje” fejrer nu sig selv med et atypisk (for Danmark) monument, som skal være noget så velkomment, og som forhåbentlig vil give vækst og jobskabelse i de kommende år ift. handel, turisme med mere. Sker det, vil højhuset være mere end et musealt mindesmærke over en global industrisucces.

I dag er egnens tekstilindustri højteknologisk, design-orienteret og kendt for moderne maskiner. Men inden det kom dertil, var virksomhederne og syerskerne gennem en på mange måder grum udvikling, som er symptomatisk for megen fremstillingsvirksomhed. I hundredevis af år blev tøj fremstillet efter mål. Fra ca. 1860 blev det imidlertid almindeligt at købe færdigsyede damefrakker, herrebukser og andet dagligtøj. Udvalget voksede, og det fulgtes af butiksudstillinger, reklamer i aviser og blade mm. Med den stigende omsætning fulgte en specialisering af det syende arbejde, som muliggjorde ensartet kvalitet og lave priser. Syerskerne blev samlet i systuer og anvendte nu symaskiner frem for at sy i hånden.

Den udenlandske konkurrence tog for alvor fart efter 2. verdenskrig, og beskæftigelsen toppede allerede i 1950. Fra midten af 1960erne mistede Herning-Ikastområdet ca. 1000 ufaglærte kvindejob pr. år, indtil man i midten af 1990erne stort set havde udlagt den syende industri til især lavtlønslande i Sydøstasien. Ca. 15.000 ansatte var der i 1998, og det svarer meget godt til niveauet i dag. Men funktionerne og kompetencekravene er ændret markant.

Indtil håndklædet blev kastet i ringen, havde man forsøgt at toptune de teknikker, der blev indført allerede i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. En typisk jobannonce kunne se ud på følgende måde: Overlocksyerske søges, efterfulgt af virksomhedens navn og telefonnummer. Det daglige arbejde for en overlocksyerske bestod i ensformige gentagelser på ca. 20 gange pr. minut, hvor arme og skuldre blev ført fremad i takt med syprocessen, samtidig med at nakke og skulder var fastlåst i samme stilling.

Resultatet blev et monotont og nedslidende arbejde i højt tempo. Ikke for ingenting var syerskerne den første faggruppe, som fik anerkendt nakke- og skuldersymptomer af Arbejdsskadestyrelsen. Fra da af blev begrebet EGA udbredt: ensidigt, gentaget arbejde.

Fokus på design blev overlevelsesstrategien for uldjydernes tekstilindustri. I dag lader man de andre om at sy, mens vi designer, udvikler, markedsfører og sælger globalt. Derfor er faget som syerske nærmest ikke-eksisterende i Danmark, i stedet eksisterer erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker. Her er fokus på design- og udviklingsprocesser og forretningsforståelse. Nu handler det om at holde styr på de udenlandske underleverandørers kvalitet.

Det har været en lang industrirejse, som langt fra er slut. Jeg siger tillykke med byggetilladelsen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce