Annonce
Skjern

Middag i Provstgaards Jagthus

1. oktober kan du spise middag i Provstgaards Jagthus. PR Foto

Skjern: Ringkøbing-Skjern Museum inviterer onsdag 1. oktober kl. 18-20 på middag i Provstgaards Jagthus.

I lyset fra flagermuslygternes skær tages deltagerne med tilbage til starten af 1900-tallet og til dengang to brødre boede i huset.

Provstgaards Jagthus er opført af brødrene Niels Provstgaard og Søren Christian Jensen omkring 1922 og blev benyttet som base for fiskeri i å og fjord samt for jagt af oddere og vadefugle.

Under middagen vil naturvejleder Sabine Jensen stå for små indslag om blandt andet livet langs åen for 100 år siden, åens udretning og genoprettelse, Skjern å laksen, lampretten, odderen og fuglelivet.

I 1993 købte det nuværende Ringkøbing-Skjern Museum huset ved Skjern Å, i løbet af 2018 gennemgik huset en større istandsættelse, og i dag er det igen åbent som besøgssted.

Man skal selv medbringe service og drikkevarer.

Tilmelding senest 25. september kl. 12. Billetter købes online, og der er maksimalt plads til 25 deltagere.

Annonce
Jagthuset er opført omkring 1922 af brødrene Niels Provstgaard og Søren Christian Jensen. PR Foto
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce