Annonce
Navne

Michael og Else agerede reserveforældre for 1800 ordblinde: Nu takker de af på efterskolen, de startede

Bork Havn Efterskole har fået nye lokaler ad flere omgange, siden Else og Michael Poulsen var med til at starte skolen op. Indgangspartiet her er fra 2018. Foto: Sebastian Engelberth Hansen
Forstanderparret Else og Michael Poulsen har været på Bork Havn Efterskole siden første skoledag. Nu stopper de efter mere end to årtier, hvor de har kæmpet for, at ordblinde unge skal have et lige så godt liv som alle andre.

BORK: Kommunens eneste efterskole for ordblinde skifter for første gang forstander. For når eleverne på Bork Havn Efterskole åbner den første julekalenderlåge hjemme hos mor og far i weekenden, siger de samtidig farvel til de to voksne, der igennem mere end 20 år har haft rollen som efterskolens mor og far.

Forstanderparret Michael og Else Poulsen har nemlig været med siden efterskolens første skoledag i august 1997.

Faktisk har de også været med før, for Michael blev ansat som forstander allerede i 1996. Dengang havde en lokal gruppe købt det konkursramte vandrehjem. Gruppen vidste, at de gerne ville lave en skole for børn med særlige behov. Da de så ansatte Michael Poulsen, som tidligere havde arbejdet på en ordblinde-efterskole, gik folkene i Bork i samme retning.

Nu kan Michael Poulsen så se tilbage på 23 år som skolens frontfigur.

- Det er en livsstil, og hvis man går ind i det, har man også lidt rollen som far og mor over for eleverne. Man tænker hele tiden på dem. Det fylder meget. Vi har prioriteret at være noget for de unge, der har haft det vanskeligt, siger forstander Michael Poulsen.

Annonce

Det kan ikke være meningen, man ikke kan få et godt liv, bare fordi man er ordblind.

Else Poulsen, afgående lærer, Bork Havn Efterskole

Pensler og pionerånd åbnede skolen

Fra vinteren 1997 ombyggede forstander Michael, lærer Else, resten af personalet og skolekredsen så vandrehjemmet til efterskole. Nu skulle der igen være unge i det, som også før havde været folkeskole: Væk med ukrudt og frem med pensler og pudseklude.

- Der var en pionerånd. Vi skulle vise, at vi kunne få det her op at stå, siger 63-årige Michael Poulsen.

- Det er da meget specielt, at vi har startet skolen op, og at vi i fællesskab fik det i gang. Vi knoklede helt vildt. Vi talte godt nok ikke timer, supplerer 59-årige Else Poulsen.

Elever og skole tog syvmileskridt

Før årtusindskiftet havde det afgående forstanderpar ikke forestillet sig, hvad der ventede dem. For ganske vist havde Michael arbejdet med ordblinde på en efterskole, og Else havde lært de yngste børn i Sdr. Vium Friskole at læse. Men at ordblindeområdet ville tage stormskridt, anede de ikke.

Elevtallet på efterskolen skød nemlig i vejret som en teenager i voksealderen. 72 elever i 1997 er nu blevet til 123. Skolens areal er vokset fra 2500 kvadratmeter til 7500. Og som det måske vigtigste af det hele har elektroniske hjælpemidler gjort det langt lettere for unge ordblinde at lære.

Nu opdager folkeskolen også i højere grad ordblindhed hos piger og drenge, mens de er yngre. Derfor har succesen med at drive efterskolen været større, end man turde at håbe på fra begyndelsen.

Omtrent 1800 unge har ægteparret alt i alt ageret efterskoleforældre for. Hvert år har de kunnet se, hvordan de unge, som tidligere har mødt nederlag i skolen, skyder i vejret. Ikke alene oplever de faglig fremgang, de lærer også at træde frem i sociale sammenhænge.

Når eleverne går fra at gemme sig i hjørnet til at vandre arm i arm på morgengåturen, og når de springer fra at være varsomme med at tale i klassen til at holde oplæg og gå på scenen til teaterstykket, kan forstanderparret se, at også de unge har fundet glæden ved at lære og ved ungdomslivet.

- Vi ser alle år, at eleverne blomstrer op, når de finder ud af, at de godt kan det samme som alle andre. De bliver nogle helt andre glade unge mennesker, sammenlignet med hvis de bliver syltet i undervisningen, siger Michael Poulsen med et smil.

Else stemmer i:

- Det har været rigtigt vigtigt for os. Det kan ikke være meningen, man ikke kan få et godt liv, bare fordi man er ordblind, siger hun.

Else og Michael Poulsen

Har begge arbejdet på Bork Havn Efterskole siden skolens begyndelse.

Bor sammen i Lønborg.

Har fire børn og seks børnebørn.

Er henholdsvis 59 år og 63 år.

Er begge uddannede lærere. Else har tidligere arbejdet på Sdr. Vium Friskole, mens Michael har været lærer for ordblinde på Nørbæk Efterskole, der ligger mellem Randers og Hobro. Derefter var han souschef på sprogskolen i Herning, inden han i 1996 blev ansat med henblik på at starte Bork Havn Efterskole fra sommeren 1997.

Else er født op opvokset på Varde-egnen, mens Michael er født på Sjælland og siden opvokset i Vemb og Hjerm.

Nu kan eleverne læse med ørerne

Både hun og Michael har gennem de senere år kunnet mærke, hvordan de elektroniske hjælpemidler har ændret både forældrenes, elevernes og lærernes syn på eleverne. I dag kan eleverne diktere til computer eller mobil, og så skriver den, hvad der bliver sagt. I dag kan man låne utallige lydbøger, og man kan få særlige hjælpeprogrammer til at læse det op, som står på skærmen.

Nu behøver eleverne ikke at kunne læse med øjnene. De kan læse med ørerne. Nu går skolens elever til prøver i alle fag, ligesom man gør i folkeskolen. Da skolen åbnede, var det nogle af eleverne, som gik til afgangsprøve; det var udelukkende i matematik.

- I dag siger vi til alle vores elever, at de skal op på lige fod med andre elever, der skal til afgangsprøve i 9. klasse eller til prøve i 10. klasse. Men de får selvfølgelig nogle hjælpemidler og ekstra tid. Selvfølgelig får eleverne ikke de højeste karakterer i dansk, men de klarer sig, siger Michael Poulsen.

Da de første tekstlæsningsprogrammer med CD Ord for alvor vandt frem, skannede lærerne manuelt bøgerne ind. Dermed kunne en gruppe drenge sidde og lytte til Harry Potter-serien ved at markere tekststykker med musen. Oplæsningen foregik mekanisk og bogstavnært. Men eleverne sagde goddag til en helt ny verden af litteratur.

I dag kan eleverne fornøje sig med lydbøger fra ordblindebiblioteket Nota, hvor mennesker af kød og blod læser op. Eleverne kan nu også høre fagenes pensum læst op. Det var tidligere utopisk at tro på, at en klasse med ordblinde elever skulle kunne komme igennem et almindeligt 9. klassepensum i dansk.

Men med lyd i ørerne, åbnede den dør sig. Teknikken har skabt tid til at dykke ned i fortællemodeller og måder at analysere tekster på. Hjælpemidlerne skabte samtidig et nyt billede af de ordblinde, for i en tid, hvor alle går rundt med elektronik på sig, er det ikke længere usædvanligt at have elektronik som hjælper. På den måde fremstår eleverne mere selvhjulpne og selvstændige.

Michael og Else Poulsen takker nu af som forstanderpar, efter de har været med til at bygge Ringkøbing-Skjerns eneste ordblinde-efterskole op fra bunden. Foto: Sebastian Engelberth Hansen

”Det her er vores skole”

Med både ordblindeområdets og skolens fremgang i baghovedet har Michael og Else derfor gerne villet sige stop nu.

52-årige Peter Due bliver ny mand i spidsen for skolen 1. december. Nu når han overtager midt i skoleåret, har han god tid til at glide ind i dagligdagen og til at se, om noget skal ændres. Det har været vigtigt for forstanderparret, nu hvor Michael Poulsen forlader arbejdsmarkedet, og Else Poulsen skal ud at lede efter andet arbejde.

- Nu har jeg været her i godt og vel 23 år. Jeg vil gerne aflevere det ordentligt i stedet for at sige ”nå, nu smutter jeg. Farvel.” Det skal gøres ordentligt, siger Michael Poulsen.

Begge er de enige om, at selvom de tidligere har arbejdet andre steder i mange år, betyder efterskolen i Bork noget ganske særligt.

- Det her er vores skole, siger de i kor.

De to mennesker, der bærer rundt på bogstaver i ulæselige kombinationer, fik Michael og Else Poulsen til at tænke på mennesker med ordblindhed. Derfor står værket af polske Marek Zyga nu på efterskolen. Foto: Sebastian Engelberth Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti. Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Annonce