Udland

Mexicanske myndigheder finder 45 lig i hemmelige massegrave

Ulises Ruiz/Ritzau Scanpix
Et anonymt tip har ledt politiet i Mexico på sporet af massegrave. Senest i delstaterne Sonora og Jalisco.

Mexicanske myndigheder har fundet 45 lig fordelt i to hemmelige massegrave i den nordlige stat Sonora og i udkanten af staten Jalisco.

Det oplyser statsanklageren i Sonora ifølge nyhedsbureauet AP.

30 af ligene var gravet ned på en mark nær byen Cajeme i Sonora. Yderligere 15 personer er fundet begravet under fundamentet til et flerfamiliehus i Guadalajara cirka 1200 kilometer fra Sonora.

Retsmedicinere er sendt af sted til begge områder for at klarlægge de nærmere omstændigheder. Ligene er endnu ikke identificeret.

Anklagemyndigheden i Jalisco oplyser, at det var et anonymt tip, der ledte politiet på sporet af massegraven i Guadalajara.

Det tog herefter en uge af finde frem til ligene af en kvinde og 14 mænd. Politiet formoder, at ligene har ligget begravet under huset i flere uger.

Hemmelige massegrave er ofte blevet brugt af narkokarteller i Mexico, der ønsker at gemme ligene af henrettede rivaler eller bortførte ofre af vejen.

Myndighederne i Mexico har de seneste år fundet frem til flere hundrede af disse massegrave. Siden 2006 har kampe mellem Mexicos narkokarteller kostet over 200.000 mennesker livet.

Jalisco er blandt de mest voldsplagede områder i Mexico. Hovedstaden Guadalajara er landets næststørste by målt på antal indbyggere.

Siden marts 2017, da en intern magtkamp brød ud i en Jaliscos mest brutale kriminelle grupperinger, har antallet af drab i byen været så højt, at det har overgået lighusenes kapacitet.

I slutningen af september 2018 blev der i en kølevogn i Guadalajara fundet ligrester af 278 drabsofre. Måneden efter blev rester af mindst 19 personer fundet i Jalisco.

Ifølge Mexicos nationale menneskerettighedskommission er der siden 2007 fundet næsten 4000 uidentificerede lig i massegrave. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Tophistorier

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce