Annonce
Indland

Frederiksen håbefuld efter første sværdslag med røde støtter

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Onsdag markerede sidste dag i de indledende regeringsforhandlinger. S satser stadig på statsministerpost.

Onsdag lidt over klokken 17 lukkede døren til Landstingssalen sig bag Mette Frederiksen (S) for sidste gang i denne omgang. I flere dage har hun forhandlet med støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten om, hvad der skal til, for at de placerer hende i statsministeriet.

Efter forhandlinger om økonomi, der fulgte andre forhandlinger om klima, velfærd og udlændingepolitik, slog Mette Frederiksen en håbefuld tone an.

- Det nye flertal kan bruges til rigtigt meget - ikke mindst at udbygge velfærdssamfundet og gøre noget ved klimakrisen. Dagene har vist os, at vi virkeligt kan bruge dette her flertal, hvis vi vil, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Jeg håber da bestemt stadigvæk at blive udpeget som statsminister. I mine øjne ville det være helt forkert, hvis så fint et flertal ikke blev brugt til noget. Den første runde har været god og er blevet ført i en god ånd, lød det.

Mens der er nogenlunde enighed hos partierne om, at der skal handles på klima og velfærd er spørgsmålet, der skiller dem, hvordan pengene skal skaffes. De Radikale vil skaffe flere til at arbejde, mens SF og Enhedslisten begge vil beskatte de rigeste danskere mere.

Et kernepunkt er, om der skal åbnes op for mere udenlandsk arbejdskraft. Her placerer Mette Frederiksen og Socialdemokratiet sig i midten.

- Når vi taler om, hvordan vi skal skaffe mere arbejdskraft, synes jeg det mest oplagte er at få dem, der allerede er i Danmark, i arbejde. Her taler jeg ikke mindst om indvandrerkvinder, som jeg gerne så flere af gå på arbejde hver dag, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Når vi taler om specialiseret arbejdskraft, så mener jeg, at det skal virksomheder have mulighed for at hente. Men jeg ønsker ikke det vilde vesten, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft. Og vi accepterer ikke social dumping.

På grund af Folkemødet på Bornholm, der finder sted fra torsdag til og med søndag, er der pause i forhandlingerne på Christiansborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce