Annonce
Indland

Mette F. om SV-regering: Der er for meget der skiller os ad

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er mere, der adskiller V og S, som derfor ikke kan indgå i regering sammen, siger Mette Frederiksen.

Klima, centralisering, ulighed og pension. Det er nogle af de områder, hvor de politiske forskelle ganske enkelt er for store mellem Socialdemokratiet og Venstre til, at de to partier kan indgå i et regeringssamarbejde.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Udmeldingen kommer på et pressemøde, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag åbnede for en SV-regering.

En samlingsregering kan blive nødvendig efter valget for at holde de yderste højrefløjspartier uden for indflydelse, mener Løkke.

- Jeg har en lille smule svært ved at tro på oprigtigheden i det, Lars Løkke Rasmussen siger i dag, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

- De politiske uenigheder er af sådan en karakter, at en sådan regering ikke kan komme på tale, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet går derfor til valg på en ét-parti-regering, siger Mette Frederiksen:

- Det gør vi, fordi der ikke er ét parti, vi kan gøre det hele med. Men der er mange partier, vi kan samarbejde med. Det gælder også partiet Venstre, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren kom med den overraskende udmelding i en samtalebog, der udkommer torsdag med navnet "Befrielsens Øjeblik".

Her peger han på det opbrud, der er i dansk politik, som årsagen til en eventuel SV-regering. Den kan ifølge Løkke komme i spil, hvis de borgerlige kun kan få regeringsmagten ved at indregne støtte fra Stram Kurs. Det vil Løkke i givet fald afvise og i stedet række ud efter S.

Mette Frederiksen kæmper selv med krav fra Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, der har truet med at trække støtten til en S-ledet regering.

- Jeg er enig i statsministerens analyse af, at der partier på yderfløjene, som stiller ultimative krav og kommer med løfter, som alle ved ikke har nogen gang på jord.

- Men vi skal dele os efter anskuelser både der, hvor vi er enige, og der hvor vi er uenige. Det er afgørende, hvilken retning en ny regering får. Jeg meldte mig ikke ind i Socialdemokratiet for at opgive vores retning, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at Socialdemokratiet og Venstre ser meget forskelligt på "ulighed, velfærd og den grønne dagsordenen". Hun nævner desuden specifikt forskelle på de to partiers forslag om tidligere tilbagetrækning for nedslidte og ældre som et punkt, der skiller partierne.

- Med de uenigheder in mente har jeg også en lille smule svært ved at tro på oprigtigheden i det, som statsministeren siger i dag, siger Mette Frederiksen.

På spørgsmålet om, hvorvidt S-formanden vil "udelukke" en SV-regering, siger Mette Frederiksen:

- Jeg kan ikke se en sådan regering for mig.

- Selvom Lars Løkke Rasmussen lyder lidt mere socialdemokratisk i denne valgkamp, så må man se på, hvad han har gennemført i den sidste valgperiode. Han har forspildt muligheden for at udbygge vores velfærdssamfund og skåret næsten ni milliarder kroner på vores unges uddannelse.

- At påstå, at der ikke er en uenighed mellem os og Venstre, er historisk set ikke korrekt, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];