Annonce
Danmark

Mette F. og Merkel sidder ned under nationalmelodier

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Angela Merkel, der torsdag mødes med Mette Frederiksen, har været ramt af tre rysteanfald på knap en måned.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og statsminister Mette Frederiksen (S) sad helt usædvanligt ned under den officielle ceremoni, der åbnede besøget mellem de to regeringsledere i Berlin torsdag eftermiddag.

Forud for mødet har der fra tysk side været meget fokus på den tyske kanslers helbred.

Angela Merkel blev onsdag for tredje gang på mindre end en måned ramt af et rysteanfald under en officiel ceremoni.

Det skete, da hun tog imod den finske statsminister, Antti Rinne, under en ceremoni, der ligner den for Mette Frederiksen. Bortset fra at der ikke var sat stole frem onsdag.

Rysteanfaldene har sat spekulationer i gang om Merkels helbred.

Under torsdagens ceremoni blev den danske og tyske nationalsang spillet, mens Angela Merkel og Mette Frederiksen sad på to stole.

Resten af delegationen fra henholdsvis Tyskland og Danmark stod op, som det normalt ses under nationalmelodier.

Angela Merkel udtalte efter det første rysteanfald i juni, der skete under et besøg med den ukrainske præsident, at hun dengang ikke havde fået nok at drikke.

Onsdag - efter den tredje rystetur - sagde hun ifølge nyhedsbureauet AFP, at der ikke var grund til at være bekymret for hendes helbred.

Den 64-årige kansler fortalte dog, at hun var i gang med en proces, hvor hun skulle bearbejde det første rysteanfald, og at det gik fremad.

- Det er noget, jeg skal leve med i en periode, sagde Angela Merkel.

Det er Mette Frederiksens første officielle udlandsbesøg som statsminister.

De to regeringsledere skal blandt andet diskutere forholdet mellem Danmark og Tyskland og EU-politik. Det gælder blandt andet økonomi- og klimaspørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce