Annonce
Udland

Mette F. efter sammenbrud: Jeg nægter at være i dårligt humør

François Lenoir/Reuters
Statsministeren mener, at EU-topmøde, der ikke førte til noget, gik efter bogen.

Der er behov for "meget mere tid" til at lande en aftale om EU's næste syvårige budgetramme, men det bekymrer ikke Danmarks statsminister.

Annonce

- Jeg nægter at være i dårligt humør over, at det på mange måder går lige efter bogen, siger Mette Frederiksen (S) efter sammenbrud i forhandlinger om EU-budgettet.

Før mødet havde Frederiksen fremført, at topmødet var et "midtvejsmøde", og vigtigt var det at lade de andre forstå, at Danmark kræver et stramt budget på maksimalt 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni) i EU.

EU-Kommissionen og andre har advaret om, at en sen aftale om budgettet kan betyde, at nye vigtige politikker ikke kan igangsættes til tiden.

Det er imidlertid svært at sætte en egentlig frist for den proces, da det afhænger af drøftelser med Europa-Parlamentet.

Mette Frederiksen vurderer, at der er behov for "meget" mere tid, før EU-landene kan mødes. Der er simpelthen for langt mellem nettobetalerne og nettomodtagerne i EU, lyder forklaringen.

- Vi er for langt fra hinanden, til at jeg kunne forestille mig, at vi kunne lande en aftale.

- Jeg tror altid, at det er svært at forhandle et EU-budget, og det er ikke blevet lettere af brexit, siger hun.

Storbritanniens farvel til EU efterlader et stort hul i kassen. Storbritannien var nettobetaler, en stor en af slagsen, og det medfører, at alle EU-lande kommer til at betale mere til budgettet fra 2021.

Det står klart, og det har alle EU-landene også erkendt og accepteret for længst.

Det er dog udelukket, at denne stigning bliver for drastisk, har Mette Frederiksen (S) sagt. Det samme har Østrig, Holland og Sverige. De fire lande har holdt tæt sammen i forhandlingerne.

- Det samarbejde har været rigtig godt. Et meget stærkt samarbejde, siger den svenske statsminister, Stefan Löfven, efter topmødet.

Mette Frederiksen sender efter mødet en indirekte opfordring til EU-præsident, Charles Michel.

Man bør spørge dem, der skal "finansiere" budgettet, før man indleder disse forhandlinger næste gang.

- Det er os, der står til ansvar over for skatteyderne, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren henviser til, at nettobetalerne giver mere til budgettet, end de direkte får igen. For langt størstedelen af EU-landene er det omvendt. De får mere, end de betaler.

De svære budgetforhandlinger giver ifølge statsministeren også anledning til at se på mere grundlæggende forhold i EU-samarbejdet.

- Vi bør huske hinanden på, at der var en grund til, at brexit skete. Der udestår vigtige diskussioner om, hvordan vi balancerer arbejdskraftens fri bevægelighed med vores meget stærke ønske om, at vi ikke undergraver arbejdsmarkedet, siger Frederiksen.

Det er ikke besluttet, hvornår stats- og regeringscheferne skal fortsætte forhandlingerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce