Annonce
Erhverv

Merrild: Et år med op- og nedture for landbruget

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Årsskifter kalder altid på refleksion og status, og mens 2018 var et ekstremt hårdt år for mange landmænd, så blev 2019 på mange måder langt mere positivt.

De fleste fik bjærget kornhøsten, inden den voldsomme regn i efteråret satte ind, og det skete med pæne udbytter. Til gengæld har nedbørsmængderne i efteråret gjort det til en kamp at få kartofler, majs og roer i hus, og nedbøren har desværre også betydet, at mange marker, der er sået i efteråret, ikke kommer til at bære en god høst til sommer.

2019 bød også på en meget positiv udvikling i priserne på grisekød. Det har givet mange landmænd mulighed for at slippe af med dyr gæld, konsolidere forretningen og få foretaget nogle af de nødvendige investeringer, som måske har ligget og ventet på at kunne blive finansieret.

Desværre kommer de gode priser på en trist baggrund. Mange lande verden over slås med den meget alvorlige sygdom, afrikansk svinepest, og den er også rykket faretruende tæt på den polsk-tyske grænse. Vi skal bruge alle midler for at holde sygdommen væk fra Danmark, og derfor er det også positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen. Et nødvendigt onde, om man vil.

2019 var også et år, hvor de danske landmænd bød markant ind på forskellige frivillige indsatser for at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Mange tog initiativ til at få etableret et minivådområde på deres jord, og de frivillige efterafgrøder, der sås efter høst for at opsamle kvælstof, blev også fuldt tegnet af landmænd landet over.

Derfor blev vi meget skuffede over, at regeringen sammen med sine støttepartier fremrykkede den nye målrettede regulering, som først skulle være trådt i kraft til næste år. Det er en fremrykning, som der ikke er fagligt belæg for, og som er til gene og omkostninger for mange landmænd.

Jeg har med glæde bemærket, at regeringen flere gange har udtalt, at man satser på brede løsninger på miljøområdet. Vi spiller gerne med og tager ansvar, for eksempel omkring den næste generation af planer for vandmiljøet. De tidligere vandplaner har været præget af et væld af faglige problemer, som også et internationalt panel af eksperter har bekræftet.

Landbruget skal selvfølgelig reguleres på linje med alle andre erhverv, men det må være i alles interesse, at det ikke sker på basis af modeller, som er fulde af fejl, og at man inddrager alle de faktorer, som påvirker vandmiljøet, ikke bare dem, der kan henføres til landbruget.

Ingen status over 2019 uden at tale klima. Vi fremlagde vores vision for en klimaneutral fødevareproduktion i 2050, og et konkret forslag sammen med Danmarks Naturfredningsforening om at tage 100.000 hektar dårlig jord ud af drift eller drive dem mere ekstensivt.

Vi glæder os over, at der på finansloven er afsat 200 mio. kr. om året i de næste 10 år til at begynde på indsatsen med udtagning, og at 1,5 milliarder kroner er sat af til forskning i grøn omstilling, blandt andet i landbruget.

Vi har med tilfredshed konstateret, at når regeringen taler om klimaindsats, bliver det gang på gang understreget, at det skal ske uden tab af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det bliver en af vores store opgaver at holde regeringen fast på det.

Jeg glæder mig til et 2020, hvor vi i fællesskab kan opnå mange af de resultater, der står på samfundets ønskeseddel. Vi er klar til at levere.

Annonce
Det er positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen mod afrikansk svinepest. Et nødvendigt onde, om man vil, mener Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Panda-diplomatiet og det sort-hvide verdensbillede

Panda-diplomati. Et ord, som har flere hundrede år bag sig, men som først blev alment kendt her i landet, da to kinesiske eksemplarer af Ailuropoda melanoleuca sidste år flyttede ind i Københavns Zoo. De sort-hvide bjørne er hverken købt eller skænket til os som gave; Danmark har bare lånt dem af Kina. Ud over en årlig leje på én million dollar er udlånet også et på andre måder værdifuldt redskab: 40 handelsaftaler blev underskrevet samtidig med aftalen om flytningen af Mao Sun og Xing Er, som de to bamser hedder. De sjældne bjørne kan desuden bruges som et sanktionsmiddel fra kinesisk hold: Ligesom en anden menneske-ambassadør, der er udsendt til et besværligt land, kan pandaerne kaldes hjem, hvis en nation ikke makker ret overfor Riget i Midten. Verdens mest nuttede form for magt, som Dagbladet Information skrev ved bjørnenes stærkt pressedækkede ankomst til København. Om Xing Er og Mao Sun skulle være på vej tilbage til de hjemlige bambusmarker, efter at Jyllands-Posten tirsdag dristede sig til at bringe en tegning af det kinesiske flag som illustration af den farlige coronavirus, der er udsprunget i Kina, er nok tvivlsomt. Men reaktionen fra deres fødeland er ganske voldsom: Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for den set med danske øjne helt uproblematiske tegning. På de såkaldt sociale medier bringer historien tydeligvis Muhammed-tegningerne frem i erindringen hos mange. Det er endda den samme avis, som nu igen bringer anstødelige tegninger, peger en del af meningsmagerne på. Må vi herfra pege på ordlyden af Grundlovens paragraf 77? Den paragraf, der slår fast, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Uanset panda-diplomati og handelsaftaler skal vi aldrig finde os i, at et andet land prøver at lægge pres på den frie danske presse. Et sort-hvidt verdensbillede som det kinesiske må ikke vinde indpas her hos os. Vi skal holde ytringsfrihedens kulørte fane højt - hvad enten den bærer Tibets, Danmarks eller Jyllands-Postens farver.

Annonce