Erhverv

Merrild: Danmark bør gå foran med klimaeffektive fødevarer

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. PR-foto

Ofte oplever man som landmand, at medierne opstiller et ugenkendeligt billede af vores indsats, når det gælder klima- og miljøinitiativer. Vi har i mange år arbejdet på at optimere vores landbrug og samtidig passe på miljøet og naturen omkring os. Og vi har allerede opnået meget.

Siden 1990 har vi øget produktionen og samtidig reduceret udledningen af drivhusgasser med 16 procent. Den vej skal vi langt videre ad. Vi bør i Danmark fortsat gå foran i arbejdet mod en endnu mere klimaeffektiv fødevareproduktion og vise andre dele af verden vejen - på samme måde, som man har gjort det med vindmøller.

Danske landmænd er allerede nogle af de mest klimaeffektive i verden, og den udvikling bør man fra politisk side sørge for at give de bedste betingelser. Jeg mener faktisk, vi har et ansvar for at gå foran her i Danmark. Derfor er det også positivt at se, hvordan den grønne omstilling allerede har fyldt meget her i den første uge af valgkampen.

I landbruget har vi selv lagt en ambitiøs klimavision på bordet: Det danske fødevareerhverv skal producere klimaneutralt senest i 2050. For os handler det om biologi. Når vi dyrker vores planter, optager de CO2, og når det kommer ud af dyrene igen, så udleder det CO2 - lige så vel, som med os mennesker. Det underkender vi ikke, og derfor tager vi også et ansvar for at mindske vores udledninger.

Landbrugets videnscenter Seges har regnet sig frem til, at vi med de kendte og nuværende virkemidler kan nå halvdelen af vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Resten er simpelthen ikke opfundet endnu.

Så vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra både forbrugere, politikere og universiteter for at kunne nå i mål. Helt konkret har vi selv sammen med Danmark Naturfredningsforening lagt et forslag frem, hvor man tager 100.000 hektar landbrugsjord, der er mindre egnet til dyrkning, ud af produktion og omlægger til natur. Det er ikke bare godt landmandskab, det er også rigtig godt for miljøet.

Forslaget kræver, at staten går ind og kompenserer de landmænd, der skal afgive deres jord til natur. Vi har tidligere været ude og sige, at det vil kræve en milliard kroner.

Jeg glæder mig derfor over, at politikerne her i den første uge af valgkampen stort set over hele linjen har fremlagt deres positive meldinger på vores fælles udspil. Nu mangler vi bare at se noget handling bag ordene.

En anden ting er midler til forskning. Landbruget har selv kastet 43 millioner kroner i klimarelaterede forskningsprojekter bare i år, men vi har brug for langt mere for at nå i mål. Staten bør afsætte flere midler til netop af forske i det her område. Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.

Danske landmænd er villige til at tage at omstille sig til gavn for klimaet. Det har vi vist i årtier, og det viser vi nu igen. I denne uge kom det frem, at 338 landmænd frivilligt har ansøgt om at gøre en indsats for vandmiljøet ved at anlægge minivådområder på deres jord.

I praksis har de sagt ja til at få anlagt en form for sø på deres jord, hvor vandet fra markerne renses for kvælstof ved at løbe gennem flere bassiner. Hvis nogle har set sådan et område, så ved man, at det ikke bare er sådan lige til. Jeg er stolt over, at så mange landmænd ønsker at tage helt konkret ansvar på fællesskabets vegne, og jeg håber, at politikerne vil give os mulighederne for at fortsætte i den retning.

Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce