Annonce
Udland

Merkel: Europas værdier skal fornys og forsvares

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
9. november er en påmindelse om, at vi må sige fra over for racisme og antisemitisme, siger Merkel på årsdag.

Friheden skal forsvares, mens hadet, racismen og antisemitismen skal bekæmpes.

Det var budskabet fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i en tale på årsdagen for Berlinmurens fald.

Den 9. november, som er årsdagen for Berlinmurens fald for 30 år siden, repræsenterer "glæde og sorg" i tysk historie.

9. november er også årsdagen for krystalnatten i 1938, hvor Tysklands nazistiske leder Adolf Hitler optrappede jødeforfølgelserne.

Det er "en påmindelse om, at vi alle må sige fra over for racisme og antisemitisme", siger Merkel.

- Det minder os om, at menneskerettigheder ikke kan tages for givet, siger kansleren.

- De værdier, som Europa bygger på - frihed, demokrati, lighed, retssamfundet, respekten for menneskerettigheder - er alt andet end selvfølgelige. De skal fornys og forsvares igen og igen, fastslog Merkel.

Merkel, der selv er opvokset i Østtyskland, er for mange tyskere et politisk symbol på det forenede Tyskland.

Hun ankom lørdag klokken 10 til Bernauer Strasse, hvor der ligger et mindesmærke for opdelingen af Tyskland, og hvor den officielle ceremoni skulle holdes.

Mange af de hundredvis af særligt indbudte gæster var direkte berørt af murens grænse mellem øst og vest.

Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, hædrede lørdag ledere fra de lande, der var en del af Visegrad-gruppen.

Han takkede de østeuropæiske naboer for at have været med til at sikre en fredelig revolution dengang i 1989.

- Sammen med vores venner mindes vi med stor taknemmelighed begivenhederne for 30 år siden, lød det fra Steinmeier under lørdagens ceremoni.

- Uden mod og vilje til frihed fra polakkerne og ungarerne, tjekkerne og slovakkerne, ville de fredelige revolutioner i Østeuropa og Tysklands genforening ikke have været muligt, sagde forbundspræsidenten.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce