Annonce
Livsstil

Merete Pryds Helle om skilsmisse: Det giver en enorm energi ikke at prøve at være en anden, end jeg er

- Jeg kan virkelig godt lide at leve sammen med et andet menneske og dele alle mulige småting. Vi flyttede hurtigt sammen, mig og min mand, og jeg synes bare det er dejligt. Men det betyder, at processen med at finde ud af, hvad var det der skete i skilsmissen, tager længere tid, når man går ind i et nyt forhold. Fordi det fylder jo en hel masse at være forelsket, siger Merete Pryds Helle. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Efter 25 år var hendes ægteskab slut. Mens hun skrev sin prisvindende "Folkets skønhed", blev hun både skilt og forelsket igen. Forfatter Merete Pryds Helle fortæller, at skilsmissen gav en enorm energi og en helt ny selvindsigt. Nu forsøger hun ikke længere at være en anden end den, hun er.

Hun brød ud i tårer, da hun så avisen.

Han havde fortalt, at der var et interview undervejs, men indholdet kendte hun ikke. Da Merete Pryds Helle læste, at hendes eksmand, digteren Morten Søndergaard, for første gang talte åbent om sine depressioner, begyndte hun at græde.

- Det var helt fantastisk for mig, for endelig kunne jeg også snakke om det. Ligesom jeg gør nu. Måske skulle jeg selv have sagt noget tidligere eller have insisteret på, at han gjorde, selv om han ikke brød sig om, at nogen vidste det. Børnene vidste det. Men det var en hemmelighed, som vi havde. Jeg havde sådan en loyalitetsfølelse, som også kan være forkert. Og jeg tror ikke, jeg forstod, hvor svært det var for mig at leve i, siger forfatteren Merete Pryds Helle.

- Det betød også, at jeg var den, der var ovenpå i ægteskabet. Jeg syntes altid, at jeg var god og hjælpsom, og jeg tænkte, at når han nu får det rigtig godt, vil han se det. Og elske mig for det. Men det var en illusion. Det er ikke sådan, det fungerer. Folk bryder sig slet ikke om, at nogen synes, at de er gode for én. Det er voldsomt belastende, og jeg havde bygget min identitet op omkring det. Jeg var faktisk lidt selvgod, siger hun.

Efter sølvbryllupsfesten var ægteskabet slut.

Tre år senere var hun klar til at give sig i kast med skilsmisseromanen, der udkom i efteråret. ”Nora” hedder den og bygger på hovedpersonen i kanoniserede Ibsens ”Et dukkehjem”. Merete Pryds Helle har skrevet historien om, hvordan og hvorfor Nora Helmer endte med at gå.

Fra en bristet kærlighedsillusion som hendes egen.

Annonce

Merete Pryds Helle

54 år.

Forfatter. Uddannet fra forfatterskolen i 1990 og senere i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Vokset op i Charlottenlund.

Vandt prisen De Gyldne Laurbær for romanen "Folkets skønhed" fra 2016. Har skrevet en lang række romaner, ungdsomromaner, sms-romaner, interaktive romaner, noveller og børnebøger. Har desuden skrevet krimier under pseudonymet Liv Mørk.

Skrev romanen "Nora" som en del af et nordisk samarbejde om at gendigte Henrik Ibsen. I samme serie har Vigdis Hjorth skrevet bogen "Henrik", som er en nyfortolkning af "Hedda Gabler", og Klas Östergren er forfatter til "Hilde". Hilde er en karakter fra Ibsens teaterstykker "Fruen fra havet" og "Bygmester Solness".

Danner par med Omid Khodabakhshi.

Var gift med digteren Morten Søndergaard fra 1989 til 2014. De har sammen to børn.

Identifikation med romanen

Vi har mødt hinanden før. Engang på Langeland, hvor Merete Pryds Helle viste rundt i sin families fortid mellem fiskekuttere i Bagenkop, byens højt-liggende kirkegård og sin mors barndomshjem.

Anledningen var forfatterens prisvindende gennembrudsroman, ”Folkets skønhed” (2016), som handler om forældrenes opvækst, livet i landbosamfundet og den rivende udvikling, samfundet gennemgik.

Dengang nævnte hun, at det var sjovt, hvor mange journalister der spurgte om, hvor meget af hendes mor der var i romanen. De spurgte aldrig, hvor meget af hende selv der var.

I dag på caféen midt i indre København begynder vi med hende. Hvor meget er der af hende selv i bogen ”Nora”, der er bygget over skilsmisse-fortællingen over (før) dem alle, Ibsens ”Et dukkehjem”?

Svaret er: En hel del.

- Jeg synes simpelthen, at det ligner mit liv så meget. Der er mange måder at læse ”Et dukkehjem” på. Men noget af det, jeg læste, var, at Nora lever i den samme kærlighedsillusion, som jeg gjorde. Hun har reddet sin mands liv i hemmelighed. Han ved det ikke, og hun går og arbejder på at betale en stor gæld af, mens hun føler sig meget god. Selvgod. Og hun tror, at når han engang ser det, vil han elske hende for det. Og så oplever hun, at sådan er virkeligheden ikke. Kærlighedsillusionen brister. Netop derfor må hun gå. Fordi man ikke kan holde sig selv ud. Hun må forlade den kvinde, hun var i det ægteskab. Den rolle, hun havde. På den måde er der meget identifikation for mig i fortællingen om Nora, siger Merete Pryds Helle.

Hun har endda givet Noras mand den samme sygdom, som hun kendte fra sit ægteskab med Morten Søndergaard. Sammen rejste de også til både Italien og Paris for at komme væk. Komme ud i lyset. Og for at redde ægteskabet.

Det lykkedes ikke. Få uger efter deres sølvbryllup blev de skilt.

- Det første, der sker, når man bliver skilt, er, at man ser på den anden og siger ”… og så sagde han, og så gjorde han”, men der går noget tid, hvor det vender lidt. Og så bliver man nødt til at se på sig selv. Det er der, at man har en chance for at lære noget. Jeg opsøgte en psykolog - ikke fordi jeg havde angst eller depression - men fordi der var noget i vores skilsmisse, som jeg ikke forstod. Det spændende var, at det var mig og mine valg, jeg skulle forstå, smiler hun.

Skilsmissehistorien

Tre år efter skilsmissen dukkede muligheden for at skrive bogen om Nora op. Merete Pryds Helle blev spurgt, om hun ville være med til at nyfortolke Henrik Ibsen. Hele hans forfatterskab lå åbent for hende. Mellem ”Vildanden”, ”Hedda Gabler”, ”Peer Gynt” og alle de andre værker valgte hun ”Et dukkehjem” og kvinden, der forlod sin mand og sine børn. Det var tid til at dykke ned i skilsmissehistorien. Både sin egen og Nora Helmers.

Der er få kvinder i teaterhistorien, der er så berømt som Nora. Andre dramatikere og forfattere har beskæftiget sig med, hvor Nora gik hen, da hun gik. På Ibsens egen tid blev hendes handlinger nærmest tabuiseret. ”Der tales ikke om "Et dukkehjem",” stod der i indbydelser til middagsselskaber i det bedre borgerskab i København.

- Den var så provokerende i tiden. For man var bange for, at nu ville kvinderne begynde at gå i hobetal, siger Merete Pryds Helle.

Tiden er en anden nu. Alligevel kan skilsmisse stadig være skamfuldt. Det er i hvert fald ikke noget, den ellers frigjorte kvinde er stolt over at have været igennem.

- Jeg var rigtig ked af at blive skilt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive skilt. At vi ikke skulle være sammen altid. Jeg er måske lidt naiv eller simpel på en måde, men jeg har ikke brug for at komplicere tingene. Jeg kan da også blive lidt … misundelig, når jeg møder nogen, der har levet sammen i mange år. Der er noget smukt over livslange forhold, siger hun og fortsætter:

- Det er sådan en dobbelthed, at man forestiller sig, at man er en moderne feminist, og alligevel bliver man i et dårligt ægteskab lidt for længe. Jeg siger nogle gange, at det har jeg med fra Langeland. Fra gamle dage. Man holder ud, man bliver ved, man giver aldrig op. Man tager det, man har fået, og lever med det. Det, tror jeg, har siddet meget dybt i mig, forklarer hun.

Det - og så angsten for at være alene.

Den perfekte søndag

Jeg plejer at stå tidligt op og være med på et spinningshold. Min mand sover længe, fordi han står tidligt op til hverdag. Så jeg når hjem, før han står op.

Men jeg holder faktisk også søndag. Jeg arbejder ikke om søndagen. Det gjorde jeg engang, der flød alle dagene ud i et, men det gør jeg ikke længere. Jeg renser hovedet ved at gøre noget andet.

Og helst gøre ting i langsomt tempo. Så jeg gør kun en ting. Det kan enten være at tage i sommerhuset eller lave mad eller gå på kunstudstilling eller læse eller sy. Gå en lang tur. Ikke så meget. Og ikke alle tingene på en dag.

Jeg drømmer om at samle familien til søndagsbrunch. Men det må blive i fremtiden, for min datter arbejder hos Google i San Francisco, og min søn har ikke tid. Men hvis børnene en dag får børn og bor i Danmark, skal søndagen være en samlingsdag.

Enorm energi

De fleste kender på forhånd slutningen på hendes nye bog. Nora går. Men hvad fik hende til at gå?

Romanen handler om, hvilke valg hun traf, hvilke mennesker hun mødte undervejs. Om påvirkninger indefra og udefra. Kigger forfatteren tilbage over sin egen historie, kan hun gøre det samme - forklare hvorfor det endte med skilsmissen.

- Jeg kan se nogle punkter, hvor noget forandrer sig. Jeg kan se nogle valg, der bliver taget, som har konsekvenser. Vi prøvede at få det til at fungere længe. Så længe, at da vi blev skilt, var der ikke flere problemer. Vi havde klaret alle de problemer, vi havde med hinanden, og det er jo også en fordel. Jeg kan også se, hvorfor vi ikke blev skilt før. Det var blandt andet på grund af min angst for at være alene. En meget stor angst, som jeg har skullet forholde mig til, siger hun.

Merete Pryds Helle blev skilt og forelsket igen, mens hun skrev ”Folkets skønhed” og boede i Paris med sin datter. Faktisk har hun aldrig været alene, uden en kæreste, i mere end en måned af sit voksne liv.

- Selv om jeg er i et nyt kærlighedsforhold, har jeg virkelig skullet forholde mig til angsten for at være alene. Det er noget, jeg skal arbejde med. Den skal aldrig mere holde mig fast i et forhold. Det er jo heller ikke godt for den anden: ”Du må ikke gå fra mig, fordi jeg er bange.” Det kan man jo ikke bruge til noget. Jeg fandt min nye mand meget hurtigt efter, at vi var blevet skilt. Og det var simpelthen sådan en lettelse for Morten, for han vidste jo, at jeg var bange for at være alene. Og han fandt også sin kæreste meget hurtigt. Og der havde jeg det på samme måde - det gør, at man giver slip på noget. På et ansvar. Men jeg prøver stadigvæk at sige til mig selv, at jeg skal være alene. Jeg har ikke særlig meget lyst til det. Men jeg er mere bevidst om, at det ikke må være en faktor i mit forhold, siger hun.

- Hvad har det ellers betydet for dig at blive skilt?

- Det har betydet, at jeg har fået en hel masse energi. Jeg lagde så meget energi i mit ægteskab tidligere. Og jeg har lært en side af mig selv bedre at kende. Jeg er nok mere tydelig. Jeg lider ikke af selvgodhed eller hensynsbetændelse mere. Nu er jeg hensynsfuld på en måde, hvor man kan sige, her er mit behov, og her er dit behov. Hvad gør vi ved det? Og så har jeg lært, at jeg er meget introvert og følsom.

- Det, der har råbt højt i hele vores ægteskab, men som jeg først forstod senere, er, at Morten er meget udadvendt, og jeg er introvert. Nu har jeg fået en mand, der er introvert som mig. Og så kan vi ligesom bare være derhjemme sammen. Det er enormt dejligt, fordi før ville jeg være hjemme alene, fordi Morten var ude. Eller jeg ville være ude og ikke føle mig godt tilpas. Måske var det bare inkompatibelt. Det er ikke en anklage af nogen, for det er ens natur. Det har jeg forstået bedre. Og jeg tager hensyn til mig selv. Det giver mig en enorm energi, at jeg ikke prøver at være en anden end den, jeg er, siger hun.

Forfatter Merete Pryds Helle har gendigtet Ibsens "Et Dukkehjem", en skandaleramt (i sin tid) skilsmissehistorie. Hun har brugt erfaringerne fra sin egen skilsmisse til at forstå hovedpersonen Nora, som hendes roman er opkaldt efter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
- På en måde er jeg taknemmelig for at være blevet skilt. Der er nogle livserfaringer, som man ellers ikke kan få. Jeg forstår andre mennesker og deres skilsmisser. Jeg forstår udfordringerne og nuancerne i papbørn og papforældre-forhold. Det var helt sikkert ikke blevet den samme bog, hvis jeg ikke selv var blevet skilt, siger forfatter Merete Pryds Helle om sin nyeste roman ”Nora”. Foto: Birgitte Carol Heiberg
- Jeg kan virkelig godt lide at leve sammen med et andet menneske og dele alle mulige småting. Vi flyttede hurtigt sammen, mig og min mand, og jeg synes bare det er dejligt. Men det betyder, at processen med at finde ud af, hvad var det der skete i skilsmissen, tager længere tid, når man går ind i et nyt forhold. Fordi det fylder jo en hel masse at være forelsket, siger Merete Pryds Helle. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Merete Pryds Helle bryder sig ikke om at være alene. Men nu har hun fået en Malteser-hund, der følger hende. – Man kalder dem skyggen, fordi de går efter en hele tiden. Jeg er aldrig alene, den går endda med på toilettet. Men jeg lod hende blive hjemme, for hun er ikke god til at tage på cafeer. Så keder hun sig og laver ballade, smiler hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce