Annonce
Udland

Mercosur-lande lukker frihandelsaftale under Amazonas-krise

Sergio Lima/Ritzau Scanpix
De sydamerikanske Mercosur-lande er nået frem til en frihandelsaftale med fire europæiske lande i Efta.

De sydamerikanske Mercosur-lande - Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay - er nået frem til en frihandelsaftale med flere europæiske lande i organisationen Efta.

Det oplyser argentinske embedsmænd og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, efter møder i Argentinas hovedstad Buenos Aires.

Efta består af landene Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein.

Aftalen er faldet på plads, to måneder efter at Mercosur-landene forhandlede en frihandelsaftale på plads med EU.

Frankrig og Irland har meddelt, at de vil blokere for EU-aftalen, hvis ikke Bolsonaro gør mere for at stoppe de mange brande, der for tiden hærger den enorme regnskov Amazonas.

Bolsonaro erklærer sig på Twitter tilfreds med, at man nu er nået frem til en aftale med Efta-landene.

- I dag afsluttede vi forhandlinger om en frihandelsaftale mellem Mercosur og Efta, skriver han og kalder blandet andet Efta for den niendestørste økonomiske aktør i verden.

- Det er en stor diplomatisk sejr og en sejr for frihandel.

Mercosur-landene har tidligere meldt ud, at der også forhandles om frihandelsaftaler med Sydkorea og Canada.

Under et stigende internationalt pres gav Bolsonaro fredag grønt lys til at indsætte hæren i kampen mod de mange brande i Amazonas.

Meldingen kom efter et krisemøde i den brasilianske regering fredag aften lokal tid.

Både den britiske premierminister, Boris Johnson, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har støttet opfordringer til at sætte fokus på Amazonas under det forestående G7-topmøde.

En talsmand for Boris Johnson siger, at den britiske premierminister er "dybt bekymret over brandene".

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce