Annonce
Ringkøbing-Skjern

Mens skeletterne rasler ud: I MeToo-tider må vi ikke glemme fejlbarligheden

MeToo-bevægelsen har vind i sejlene. Den giver et opgør med noget, der ikke er i orden, men vi må heller ikke glemme, at det er menneskeligt at fejle, skriver klummeskribent Christian Baadsgaard. Arkivfoto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

At være mand i disse dage er ikke let, selvom de kloge siger, at det handler om ligestilling. Jeg tror ikke jeg er alene om at have tænkt samtlige mine handlinger igennem, og der er 38 år alligevel et stykke tid. Har jeg holdt mine hænder i ro? Er der røget en bemærkning undervejs, som måske kunne tolkes upassende – og nu vi er tilbage i festabe-tiden: Var det egentlig en god ide med to ugentlige ture i solariet og så affarvet hår? Altså set i nutidigt perspektiv?

Men jeg må hellere fortælle jer sandheden: Jeg er også et offer!

Det skete for nok 18 år siden. Cirka da - med alkohol-forbehold. På et diskotek kom to piger hen til mig og lagde deres hænder på min bagdel, og så kom de med en sexistisk kommentar: Du har en god røv!

Her tænkte jeg: Der er vist to der trænger til et optikerbesøg, hvis de ser en velproportioneret bagdel på mig, men man skal ikke tage illusionen fra folk, særligt ikke når de stryger deres bløde, følelsesfulde, sitrende hænder ned langs en bagdel. Så smuttede de, blot for at kaste sig over næste sagesløse mandsperson.

Indtil for et par uger siden var denne hændelse en hjørnesten i mit selvværd, men så fandt jeg ud af at det her højest sandsynligt var en krænkelsessag. Jeg troede jo krænkelser var noget med overgreb, vold, tvang og grim behandling, som intet menneske skal finde sig i, og som vi i fællesskab skal kæmpe imod og tage kraftigt afstand til. Men mit lille dask i bagen kan med nutidige standarder være en krænkelse, og tilmed er 18 år efter heller ikke for sent at reagere. Når det handler om ligestilling, må en mands oplevelse da tælle lige så meget som en kvindes. Sådanne bagdelsfikserede kvinder sidder jo nok i dag og strukturelt undertrykker de mænd, som de fik ind under tøflen. Man forestiller sig staklen komme kørende i en Berlingo og ikke have tid til en øl sammen med gutterne, fordi han er tvunget til at skulle hjem for at støvsuge. Jeg beklager. Det kunne været stoppet, men jeg forholdt mig bare passivt.


Det skete for nok 18 år siden. Cirka da - med alkohol-forbehold. På et diskotek kom to piger hen til mig og lagde deres hænder på min bagdel, og så kom de med en sexistisk kommentar: Du har en god røv!


Så var det lige det, om jeg skulle gå radikalt til værks og skrive det på Facebook. Så kunne man formentlig blive ynket med noget kommentar-sympati a´la ”stærkt du står frem”, ”jeg er her for dig, søde” og ”du ringer bare hvis du har behov for en snak” (efterfulgt af et hjerte).

Men i stedet for at hænge det beskidte vasketøj på de sociale mediers tørresnor, vil jeg anbefale alle blive blæst igennem ved at gå sig en tur, og gerne gå forbi en kirkegård og ind ad lågen. Uanset hvor meget man måtte tumle med, så finder man ud af der, at man hverken er den første eller eneste, der har haft sine kampe, og at menneskeheden altid har haft sine sorger. Tilmed – når man så går ind på de rigtig gamle kirkegårde og lader stenene fortælle om fattigdom, barnedød, krige og ulykker, så man erkende, at vi er landet på den mere privilegerede del af historiens tidslinje.

Det var på en vandring på kirkegården i mit fødesogn, at jeg kom til at tænke på dem, jeg havde kendt. For lad os være ærlige: På en kirkegård ligger der både helte og slyngler, alt efter hvem der mindes dem. Begynder vi at dissekere enhver livshistorie, så er det ikke alt, der er lige godt at trække frem. Selvfølgelig er der dem, der altid fremhæver at de har en højere moral og er bedre mennesker end andre, men selv i deres livstræ er der knaster. Uanset hvor velmenenede vi er, kommer vi en gang imellem til at træde ved siden af og gøre dem, vi holder af, kede af det. Det er noget værre bøvl at Adam og Eva i syndefaldsmyten valgte pluk-selv i stedet for en frugtkasse fra Årstiderne, men det er sådan det er, og vi kan lige så godt erkende, at ingen er fuldkommen og i øvrigt aldrig vil blive det.

Men kan den erkendelse leve videre efter denne efterårsstorm gennem landet?

Jeg frygter ikke det berettigede opgør med dem, der har ødelagt andres liv og tvunget mennesker til at gøre noget mod deres vilje. Men jeg frygter, at det ender med at vi som udgangspunkt regner med, at mennesket er helt rent og fejlfrit.

Det er som om, at den sti, vi skal gå ad, i disse år bliver smallere, og det er blevet for nemt at træde ved siden af. Det ligger i tiden, at man skal sætte hinanden på plads og gerne dem, man ikke bryder sig om. De sociale medier er et paradis for folk, som lader sig forurette af de mindste bagateller, og intet er for lille til en påtale og en straf på den digitale galgebakke.

Bliver vejen for smal, så kommer vi til at tabe noget værdifuldt. Paradoksalt nok er det ofte ved fejltagelser, at man får nye indsigter. Hvis mennesket er bange for at gå den forkerte vej, er der slet ingen, der kommer til at gå på vejen. Og så længe, vi kan erkende, at vi er fejlagtige, så er der også plads til at tilgive hinanden. For hvem har egentlig lyst til at leve i en verden uden tilgivelse?

Måske kunne verden og især dets mennesker have det lidt bedre, hvis der bare blev brugt mere tid til besindelse. Erkendelsen af at folk er fejlbarlige, er i øvrigt et ganske glimrende tilskud til en gang besindelse – skriver jeg af erfaring fra min egen fejlbarlighed.

Tilbage til kirkegården, så var jeg på vej mod lågen, da jeg kiggede ud over alle gravsten. Jeg har kendt mange af dem, og der var både folk, som jeg holdt meget af, og folk jeg – sagt på en afbalanceret måde – havde mindre sympati for.

Alligevel så lå de side om side.

Det er værd at huske på. For hvis der i døden kan være plads til alle på samme sted, uanset hvilke fejl, de har begået, kan der vel også være det i livet?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyretransport-chauffører stiller minister ultimatum: Henvend dig inden tirsdag, eller vi nægter at arbejde

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Skjern For abonnenter

Far sløjfede et dige for 27 år siden - nu har sønnerne fået dom for, at de skal bygge det igen

Annonce