Annonce
Ringkøbing

Mens ny skolestruktur er undervejs: Sygdom tvinger skole til lederrokade

Ringkøbing Skole har grundet sygdom måttet finde en ny konstitueret leder. Valget er faldet på viceskoleleder Hans Jørn Jensen. Arkivfoto: Jørn Deleuran.

Ringkøbing/Spjald: Viceskoleleder Hans Jørn Jensen er blevet konstitueret skoleleder siden 15. november på Ringkøbing Skole. Det sker efter, at skolelederen fra Spjald Skole, Helle Lundsgaard, der har fungeret som konstitueret skoleleder siden 1. oktober, har fået konstateret kræft.

Det fremgår af en mail, der er sendt til skolebestyrelsen på Ringkøbing Skole, hele personalet og alle forældrene. Der står blandt andet i mailen, der er sendt fra fagchef Flemming Nielsen:

"Desværre har Helle fået konstateret brystkræft og må på grund af kommende behandlingsforløb melde fra på opgaven i Ringkøbing."

I mail gør Hans Jørn Jensen det klart, at "hele skolens ledelse er indstillet på at føre skolen videre i samme ånd som hidtil".

Da det blev offentliggjort, at den tidligere skoleleder på Ringkøbing Skole, Peter Kold Jensen, havde opsagt sin stilling, skulle der findes en afløser. Da der samtidig snart stopper to ledere på Alkjærskolen, har børne- og familieudvalget besluttet at arbejde på at lægge de to skoler sammen. Sammenlægningen skal effektueres allerede fra næste skoleår, og derfor skulle man bruge en konstitueret leder til Ringkøbing Skole. Den nye leder vil tidligst kunne tiltræde 1. maj 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce