Annonce
Ringkøbing Håndbold

Meget let for Ringkøbing Håndbold at slå Rødovre med 37-21

Camilla Faartoft blev fortjent kåret som kampens spiller efter ti mål i kampen mod Rødovre. Foto: Mads Dalegaard
Rødovre HK var godt nok skidt kørende, og det straffede Ringkøbing Håndbold ganske effektivt ved at vinde sæsonens første hjemmekamp i 1. division damer med hele 37-21.

Ringkøbing: Nej hvor var det let for Ringkøbing Håndbold at hente sæsonens anden sejr, da Rødovre HK var på besøg lørdag eftermiddag i Green Sports Arena.

For Rødovre var godt nok ikke gode. Fra start virkede de rådvilde og faktisk lidt skræmte, og det gjorde, de åbnede kampen med en lang række fejl.

Og det var noget, Ringkøbing var gode til at straffe. Fem af hjemmeholdets første seks mål kom i første eller anden bølge i kontrafasen, som var et godt våben frem til 6-2 efter syv minutters spil.

Havde Ringkøbing holdt den effektivitet, kunne Rødovre være sat godt og grundigt af tre minutter senere. For i de tre minutter havde hjemmeholdet fem gyldne muligheder - inklusiv et straffekast. Alt blev bare brændt.

Det gjorde, Rødovre fik en smule nyt mod med reducering til 6-4. Men det varede ikke længe. Ringkøbing kunne angrebsmæssigt gøre stort set, hvad der passede dem. Camilla Faartoft bombede løs fra bagkæden, Marigona Hajdari fik som indskiftet scoret et par gange på gennembrud, og da Alberte Simonsen kom ud på venstre fløj, imponerede hun med nogle scoringer, hvor bolden bare blev banket i kassen. Ikke noget med at spille smart der - ren effektivitet.

Fra 13-8 trykkede Ringkøbing hårdt på. Føringen blev udbygget til 20-8, inden lidt sjusk betød, føringen skrumpede til 20-10 ved pausen.

Rødovre forsøgte i en periode at mandsopdække Rikke Jensen. Det ændrede ikke noget. Ringkøbing havde modtræk klar hele tiden, så den taktik gik gæsterne væk fra kort inde i anden halvleg.

Ringkøbing fik sat alle spillere på banen, og det var faktisk kun Sanne Beck Hansen og Mia Rasmussen, der ikke kom på måltavlen. I målet startede Mateja Serafimova, og hun gjorde det godt, ind til Ryoko Amitani kom på banen i anden halvleg, hvor hun også nåede at have fine aktioner.

Gennem hele anden halvleg var Ringkøbing i fuld kontrol. Der blev vel lukket lidt for mange mål ind, og der blev stadig smidt nogle muligheder, der burde have været udnyttet bedre. Men når man vinder 37-21, er det ikke let at være utilfreds.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce