Annonce
Ringkøbing-Skjern

Medier: Venstrefolk i Midt- og Vestjylland vil af med Løkke og Jensen

Jens Nicolai Vejlgaard er fortsat tavs om det krisemøde, som Venstre i Region Midtjylland holdt mandag, men flere medier kan fortælle, at de vil have Løkke og Jensen til at gå. Arkivfoto: Mads Dalegaard
I Venstres kerneland har man ikke længere tillid til, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen kan lede partiet. I Region Midtjylland vil kommuneformændene have nye folk i spidsen for partiet, skriver flere medier

Ringkøbing-Skjern: Selv om formand for Venstre i Region Midtjylland, Jens Nicolai Vejlgaard, fortsat nægter at sige noget som helst om det krisemøde, som kommuneformændene holdt mandag eftermiddag, så tyder alt på, at tillidsfolkene i partiets kerneland har mistet tilliden til formanden og næstformanden.

Flere medier kan nu fortælle, at konklusionen på mødet i det midtjyske var klar. Lokalformændene har mistet troen på at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen kan styre partiet ud af den uro, som har rullet siden sommergruppemødet for nylig. Derfor kræver de nye folk i front for Venstre, og det betyder, at formanden og næstformanden må gå af.

Løkke og Rasmussen fik angiveligt beskeden mandag efter de midt- og vestjyske kommuneformænds møde. Ifølge Berlingske er håbet, at de vil trække sig frivilligt. Hvis de agter at fortsætte eller nægter at gå, vil et flertal i hovedbestyrelsen kræve formandsskabets afgang, oplyser kilder til avisen.

Lars Løkke Rasmussen har på Facebook meldt ud, at han ønsker at fortsætte som formand for partiet og derfor stiller op ved et fremrykket landsmøde. Kristian Jensen har derimod ikke ønsket at sige noget om sine fremtidsplaner.

Jens Nicolai Vejlgaard vil ikke kommentere oplysningerne, ligesom han ikke vil fortælle, om han personligt har tillid til sit partis formand og næstformand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce