Indland

Mediejournalist: Provinsen står med gode kort med bud på Radio24syv

Lasse Jensen mener, at der er gode muligheder for, at Radio24syv kan blive overtaget af et nyt sambejde mellem syv mediehuse i provinsen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Syv mediehuse uden for København er gået sammen om at byde på FM4 sendetilladelsen, som Radio24syv har indtil efteråret. Den medieerfarne journalist Lasse Jensen har svært ved at pege på, hvem der ellers skal kunne overtage radiotilladelsen, men han finder det politiske behov for udflytning absurd.

Tirsdag aften blev det afsløret, at syv mediehuse uden for København er gået sammen om at vil byde på FM4 sendetilladelsen, som Radio24syv besidder frem til 31. oktober i år, når den gældende aftale udløber.

Jysk Fynske Medier, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland Falsters Tidende, Flensborg Avis og Radio ABC danner partnerskab, mens Der Nordschleswiger og JP/Politikens Hus bakker op om samarbejdet, hvor Jyllands Posten kan blive leverandør af indhold på flere områder.

Alle aviser i provinsen er repræsenteret i det nye samarbejde på nær Nordjyske Medier og Bornholms Tidende, men Lasse Jensen, journalist med mangeårig erfaring på medieområdet, har vanskeligt ved at se, hvem der ellers skal kunne konkurrere om et bud.

- Det er svært at få øje på, hvem der udover de syv mediehuse skal kunne slå et bud op til en sendetilladelse, siger han og fortsætter:

- Som jeg ser det, er der to andre muligheder, enten Nordjyske Medier, som i mange år har haft erfaring med at drive professionel radio med ANR, eller også Berlingske Media.

Han peger på, at det ikke bliver en større økonomisk gevinst at drive en ny radiokanal.

- Der bliver mulighed for at sælge podcasts og afspille reklamer i meget begrænset omfang, men det bliver ikke en milliardforretning, siger han.

Usaglig værdipolitik

Lasse Jensen har fulgt med i debatten om Radio24syvs fremtid, efter at det nye medieforlig blev vedtaget i sommeren 2018 med et smalt forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, mens oppositionen trak sig fra forhandlingerne.

I mandags kom det frem, at Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, var utilfreds med den nuværende aftale om, at Radio24syv skal flyttes ud af København, og han vil have genåbnet forhandlingerne. Han mener, at det ikke er nok at flytte 60 procent af medarbejderne væk fra hovedstaden, men i stedet for skal 80 procent arbejde i provinsen. Kravet om, at radiokanalens medarbejdere skal være mindst 110 km væk fra København, vil Dansk Folkeparti have skærpet til kun at omfatte Jylland.

Lasse Jensen finder partiets forslag usagligt.

- Det er værdipolitik og en absurd komedie, som fortsætter, siger han og understreger:

- Der findes ikke noget medie i Danmark, som er så detailreguleret fra politisk side af som Radio24syv, og det her eksempel er blot en yderligere detailstyring af mediet, som politikerne udfører.

Lasse Jensen har svært ved at pege på, om Vestdanmark vil få styrket sin stemme i den nationale nyhedsdækning.

- Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Der har været en evindelig diskussion om, hvordan provinsen er dækket ind både før og efter TV2 blev placeret i Odense i 1988, og den debat vil fortsætte, siger han og påpeger, at magten fortsat ligger centralt placeret i København.

- Det er i hovedstaden, at store del af magten ligger, heriblandt Christiansborg, og en national radiokanal vil derfor naturligt vægte nyheder herfra, ligesom det kan blive sværere for journalisterne at opnå direkte, personlig kontakt med de mange kilder, der befinder sig i hovedstaden.

Lasse Jensen peger desuden på, at flere af de nuværende journalister kan forsvinde fra sendefladen.

- Jeg er sikker på, at den nye kanal vil finde gode værter, men man lukker jo en virksomhed, hvor medarbejderne ikke er tvunget til at flytte med. Så det starter fra bunden af, siger han.

Tidsplan kan nås

Lasse Jensen ser det som en realistisk mulighed, at de syv mediehuse med Jysk Fynske Medier som hovedaktør i konsortiet vil kunne nå at etablere en radiokanal, der går i luften 1. november i år.

- Det kan lade sig gøre, men det vil kræve en god organisation, hvor det hele skal være klar, siger han.

Han nævner, at der også var kort tidsfrist for ni år siden, hvor Radio24syv blev etableret som et led i medieforliget i 2010, til det gik i luften i 1. november 2011. Berlingske People havde fire måneder dengang til at få Radio24syv op at stå.

- Alle får travlt, og udbyderne skal have økonomi, værter og hel nyhedsredaktion på plads, forklarer Lasse Jensen.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce