Indland

Mediejournalist: Provinsen står med gode kort med bud på Radio24syv

Lasse Jensen mener, at der er gode muligheder for, at Radio24syv kan blive overtaget af et nyt sambejde mellem syv mediehuse i provinsen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Syv mediehuse uden for København er gået sammen om at byde på FM4 sendetilladelsen, som Radio24syv har indtil efteråret. Den medieerfarne journalist Lasse Jensen har svært ved at pege på, hvem der ellers skal kunne overtage radiotilladelsen, men han finder det politiske behov for udflytning absurd.

Tirsdag aften blev det afsløret, at syv mediehuse uden for København er gået sammen om at vil byde på FM4 sendetilladelsen, som Radio24syv besidder frem til 31. oktober i år, når den gældende aftale udløber.

Jysk Fynske Medier, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland Falsters Tidende, Flensborg Avis og Radio ABC danner partnerskab, mens Der Nordschleswiger og JP/Politikens Hus bakker op om samarbejdet, hvor Jyllands Posten kan blive leverandør af indhold på flere områder.

Alle aviser i provinsen er repræsenteret i det nye samarbejde på nær Nordjyske Medier og Bornholms Tidende, men Lasse Jensen, journalist med mangeårig erfaring på medieområdet, har vanskeligt ved at se, hvem der ellers skal kunne konkurrere om et bud.

- Det er svært at få øje på, hvem der udover de syv mediehuse skal kunne slå et bud op til en sendetilladelse, siger han og fortsætter:

- Som jeg ser det, er der to andre muligheder, enten Nordjyske Medier, som i mange år har haft erfaring med at drive professionel radio med ANR, eller også Berlingske Media.

Han peger på, at det ikke bliver en større økonomisk gevinst at drive en ny radiokanal.

- Der bliver mulighed for at sælge podcasts og afspille reklamer i meget begrænset omfang, men det bliver ikke en milliardforretning, siger han.

Usaglig værdipolitik

Lasse Jensen har fulgt med i debatten om Radio24syvs fremtid, efter at det nye medieforlig blev vedtaget i sommeren 2018 med et smalt forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, mens oppositionen trak sig fra forhandlingerne.

I mandags kom det frem, at Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, var utilfreds med den nuværende aftale om, at Radio24syv skal flyttes ud af København, og han vil have genåbnet forhandlingerne. Han mener, at det ikke er nok at flytte 60 procent af medarbejderne væk fra hovedstaden, men i stedet for skal 80 procent arbejde i provinsen. Kravet om, at radiokanalens medarbejdere skal være mindst 110 km væk fra København, vil Dansk Folkeparti have skærpet til kun at omfatte Jylland.

Lasse Jensen finder partiets forslag usagligt.

- Det er værdipolitik og en absurd komedie, som fortsætter, siger han og understreger:

- Der findes ikke noget medie i Danmark, som er så detailreguleret fra politisk side af som Radio24syv, og det her eksempel er blot en yderligere detailstyring af mediet, som politikerne udfører.

Lasse Jensen har svært ved at pege på, om Vestdanmark vil få styrket sin stemme i den nationale nyhedsdækning.

- Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Der har været en evindelig diskussion om, hvordan provinsen er dækket ind både før og efter TV2 blev placeret i Odense i 1988, og den debat vil fortsætte, siger han og påpeger, at magten fortsat ligger centralt placeret i København.

- Det er i hovedstaden, at store del af magten ligger, heriblandt Christiansborg, og en national radiokanal vil derfor naturligt vægte nyheder herfra, ligesom det kan blive sværere for journalisterne at opnå direkte, personlig kontakt med de mange kilder, der befinder sig i hovedstaden.

Lasse Jensen peger desuden på, at flere af de nuværende journalister kan forsvinde fra sendefladen.

- Jeg er sikker på, at den nye kanal vil finde gode værter, men man lukker jo en virksomhed, hvor medarbejderne ikke er tvunget til at flytte med. Så det starter fra bunden af, siger han.

Tidsplan kan nås

Lasse Jensen ser det som en realistisk mulighed, at de syv mediehuse med Jysk Fynske Medier som hovedaktør i konsortiet vil kunne nå at etablere en radiokanal, der går i luften 1. november i år.

- Det kan lade sig gøre, men det vil kræve en god organisation, hvor det hele skal være klar, siger han.

Han nævner, at der også var kort tidsfrist for ni år siden, hvor Radio24syv blev etableret som et led i medieforliget i 2010, til det gik i luften i 1. november 2011. Berlingske People havde fire måneder dengang til at få Radio24syv op at stå.

- Alle får travlt, og udbyderne skal have økonomi, værter og hel nyhedsredaktion på plads, forklarer Lasse Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce