Indland

Medie: Paludan ville have oplysninger om ung mands forældre

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ifølge en klage til Justitsministeriet var Rasmus Paludans ageren ved at få familie til at bryde sammen.

Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, fik i 2013 et femårigt polititilhold mod en ung mand, som han kontaktede gentagne gange.

Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan også kontaktede den unge mands forældres arbejdspladser og anmodede om aktindsigt i deres personlige oplysninger.

Det skriver avisen Danmark.

Ifølge en klage til Justitsministeriet var Paludans ageren ved at få familien til at bryde sammen.

Avisen Danmark skriver, at Paludan mødte manden, der i 2013 var 24 år, på latinstudierne på Københavns Universitet.

Rasmus Paludan skrev i aktindsigtsanmodninger til en skole i Esbjerg og til Esbjerg Kommune, at han ønskede oplysninger om den 24-årige og dennes familie.

Det gælder blandt andet forældrenes uddannelser, tidligere arbejdsopgaver, nuværende arbejdsopgaver, deltagelse i tjenesterejser, lønningernes størrelser samt disciplinærsager.

Det fremgår ikke af anmodningen, hvorfor Rasmus Paludan ville have de efterspurgte oplysninger, men blot at han søgte "i medfør af offentlighedsloven".

I den første anmodning rettede Rasmus Paludan henvendelse til den skole, hvor den 24-åriges far var ansat som lærer.

Den anden anmodning var stilet til Esbjerg Kommune og vedrørte både den 24-årige selv og hans mor, der skulle være ansat ved kommunen.

Rasmus Paludan præsenterede sig i titelbladet på anmodningen som cand.jur. - altså jurist.

Halvandet år efter, at Rasmus Paludan forsøgte at skaffe oplysninger om den 24-årige mand og hans forældre, fik den 24-årige politiet til at udstede et tilhold til Paludan.

Tilholdet, der var på de maksimale fem år, forbød Rasmus Paludan at kontakte eller opsøge manden. Det forbød også Paludan at kontakte venner og familie af den 24-årige, hvis henvendelserne drejede sig om ham.

I tilholdet, som Københavns Politi forkyndte for Rasmus Paludan 10. januar 2013, skriver vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard ifølge avisen Danmark:

- Jeg vurderer, at De har krænket den 24-åriges fred ved at genere den 24-årige, hans venner og familie ved telefonopkald og sms-beskeder, og at det for at få Dem til at standse chikanen er nødvendigt at give Dem et tilhold.

Efter tilholdet blev udstedt i 2013, blev Paludan mindst fem gange sigtet for at have forbrudt sig mod tilholdet.

I december 2013 indgik den 24-årige og Paludan et forlig.

Forliget forpligter den 24-årige til at trække sine anmeldelser for Paludans gentagne overtrædelser af tilholdet tilbage og til ikke at omtale forliget indhold til andre end forældre, søskende og partsrepræsentanter.

Avisen Danmark er i besiddelse af forligsdokumentet. Rasmus Paludan har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen Danmark.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce