Ringkøbing-Skjern

Medarbejdere i hård kritik af spanske Soltra: Dårlig sikkerhed og racistiske udtalelser

Medarbejderne vil ikke stå frem med navn og billede, men Dagbladet kender deres identitet. Foto: lk
Sikkerhedsregler bliver ikke overholdt, medarbejdere har ikke nødvendigt løfteværktøj, integrationsborgere udsættes for verbale tilsvininger. Sådan lyder kritikpunkterne af virksomheden Soltra fra fleksjob-medarbejdere, der bakkes op af 3F.

Ringkøbing: Det lignede en saftig, spansk appelsin i Ringkøbing-Skjerns turban, da den spanske virksomhed Soltra i efteråret fortalte, at den ville etablere sig i Ringkøbing som underleverandør til Vestas og ansætte op til 60 fleksjobbere.

Så mange job ville batte voldsomt hos kommunen, der kæmper for at finde beskæftigelse til fleksjobbere, der ikke kan arbejde på fuld tid, men typisk har 10, 16 eller 20 timer om ugen. Soltra beskæftiger på sine fabrikker i Spanien medarbejdere med fysiske og psykiske handicap og formodedes derfor at kende til de særlige hensyn, der skal tages til mennesker med nedsat arbejdsevne.

I dag – godt en måned efter Soltra begyndte produktionen – er medarbejdernes rosenrøde forventninger til en arbejdsplads med social samvittighed og et arbejdsmiljø tilpasset ansatte med skånebehov falmet voldsomt.

Sikkerhedsregler bliver ikke overholdt, medarbejderne har ikke det nødvendige løfteværktøj, den spanske ledelse opfører sig kommanderende, en dansk mellemleder kommer med racistiske udtalelser, og medarbejderne blev ansat uden at kende lønnen eller pensionsforhold.

Sådan lyder det fra flere Soltra-medarbejdere. Medarbejderne ønsker at være anonyme, men Dagbladet er bekendt med deres identitet.

Deres oplysninger bekræftes af 3F-formand Henning Boye Christensen, der har inviteret dem til at mødes med Dagbladet i 3F’s lokaler i Ringkøbing.

Upersonlig sms

Soltra har ladet Virksomhedsservice under kommunens Jobcenter stå for de forberedende kurser for 70 ledige, der dernæst kom i et seks uger praktikophold hos Soltra. Facit blev, at 16 fleksjobbere, 13 integrationsborgere, tre kontanthjælpsmodtagere og en dagpengemodtager blev ansat hos Soltra.

- Vi blev indkaldt til et informationsmøde af kommunen, og det var jo fedt, at nogen ville starte en virksomhed for fleksjobbere. Vi gik jo ledige. De sagde, vi skal bruge 60 til 70 medarbejdere, så vi tænkte, at 10 skulle sies fra, men det endte jo med, at vi kun var 33, der blev ansat. Nogle blev sorteret fra allerede efter kurset, andre fik lov at komme i praktik på Soltra. De, der så ikke kunne bruges, fik så en upersonlig sms om, at ”Soltra kunne desværre ikke bruge dig i denne omgang”. Det har fået flere til at gå helt ned, fortæller en medarbejder.

Mindsteløn

Efter de seks ugers praktik på Soltra fik de 33 udvalgte at vide, at de var ansat uden at vide til hvilken løn, eventuel pension eller øvrige vilkår.

- Vi fik at vide, at vi skulle skrive den under. Vi måtte ikke få tid til at læse den igennem eller kontakte fagforeningen. De sagde, at hvis vi ikke skrev under, ville vi ikke få løn, fortæller en medarbejder.

Lønnen lyder på 119 kroner og 65 øre i timen og er absolut mindsteløn. Lønnen for april fik medarbejderne tre dage for sent. En lønseddel har de ikke set endnu.

Løft og epoxy

Forholdene i produktionen, som foregår i lejede lokaler i Ringkøbing-Skjern Erhvervspark, lever heller ikke op til forventningerne hos medarbejderne.

Fleksjobberne har typisk slidgigt – det være sig i ryg, skulder, hofte og knæ – og er derfor på nedsat tid. I produktionen bliver flere af dem udfordret af at måtte løfte tunge elementer, fordi der ikke er stillet løftegrej til rådighed.

- Der er to kraner derude, som bliver brugt til nogle af nacelle-delene, men andre dele skal vi løfte og flytte manuelt. Løfteudstyret er ikke i orden. Virksomheden skal tage hensyn til vores behov, men man får ondt af at gå på arbejde. Én går endda rundt med en morfinpumpe, som han trykker på for at tage smerterne, fortæller en medarbejder.

En anden fortæller, at medarbejderne sammen løfter elementer på 150 kilo over hovedhøjde, uden nogen hjælpemidler.

Medarbejderne var på et to dages epoxykursus i kommunen regi, inden de kom i praktik på Soltra. Undervisningen resulterede dog ikke i noget regulært epoxybevis, men sikkerheden blev gennemgået.

Flere medarbejdere fortæller, at Soltra ser stort på sikkerheden, når der foregår epoxyarbejde. Medarbejderne fortæller, at der bliver påført epoxy uden udsugning og uden andet værn end en billig næsemaske.

Der bliver også slebet på epoxyen, så støvet står ud. Gulvet bliver fejet med en kost, så støvet hvirvles op, siger de – og fjernes ikke med støvsuger, som det ellers kræves.

Dovne aber

Også det psykiske arbejdsmiljø er slemt, mener medarbejderne.

Den spanske ledelse opleves som arrogant og afvisende over for spørgsmål til kontrakten. Sprogbarrieren har kun gjort en i forvejen anspændt situation værre. Dertil kommer, at en danske mellemleder, der fungerer som en slags sjakbajs for medarbejderne på gulvet, angiveligt chikanerer de 13 integrationsmedarbejdere.

Fra flere medarbejdere har Dagbladet fået forklaret, at mellemlederen kalder integrationsmedarbejderne ”aber” og ”dovne” og dikterer dem, hvordan de skal spise og drikke under ramadanen. Han skulle angiveligt have sagt, at de "kunne male soklen, så de kunne bede og arbejde samtidig".

Sad på klapstole

Også medarbejderne, som var tiltænkt et job på kontoret, beretter om dårlige forhold.

- Jeg blev sat på kontoret sammen med seks andre i praktik. Man kom ind til et personale, der kun kunne tale spansk og en smule engelsk. Alle programmer var på spansk, så det var virkelig op ad bakke for os alle. Spanierne havde ikke tid til at sætte os ind i det og virkede nærmest irriterede over os. Da praktikken så er færdig, meddeler de os, at de ikke vil ansætte os, men vil bruge personale i Spanien. Det har været spildte fire uger. Vi har følt os i vejen, for vi kunne jo ikke hjælpe med noget, fortæller en medarbejder.

Hun fortæller, at hun og de andre kontorpraktikanter blev placeret i et aflukke ved produktionshallen uden opvarmning, så de måtte bruge tæpper for at holde varmen. De sad på klapstole ved campingborde.

- Og så skulle vi tilmed betale 10 kroner for at få lov til at spise vores medbragte med i kantinen på erhvervscentret, siger medarbejderen.

Ifølge Dagbladets oplysninger har foreløbigt fire af de 33 ansatte sagt deres job op.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce