Ringkøbing-Skjern

Medarbejdere i hård kritik af spanske Soltra: Dårlig sikkerhed og racistiske udtalelser

Medarbejderne vil ikke stå frem med navn og billede, men Dagbladet kender deres identitet. Foto: lk
Sikkerhedsregler bliver ikke overholdt, medarbejdere har ikke nødvendigt løfteværktøj, integrationsborgere udsættes for verbale tilsvininger. Sådan lyder kritikpunkterne af virksomheden Soltra fra fleksjob-medarbejdere, der bakkes op af 3F.

Ringkøbing: Det lignede en saftig, spansk appelsin i Ringkøbing-Skjerns turban, da den spanske virksomhed Soltra i efteråret fortalte, at den ville etablere sig i Ringkøbing som underleverandør til Vestas og ansætte op til 60 fleksjobbere.

Så mange job ville batte voldsomt hos kommunen, der kæmper for at finde beskæftigelse til fleksjobbere, der ikke kan arbejde på fuld tid, men typisk har 10, 16 eller 20 timer om ugen. Soltra beskæftiger på sine fabrikker i Spanien medarbejdere med fysiske og psykiske handicap og formodedes derfor at kende til de særlige hensyn, der skal tages til mennesker med nedsat arbejdsevne.

I dag – godt en måned efter Soltra begyndte produktionen – er medarbejdernes rosenrøde forventninger til en arbejdsplads med social samvittighed og et arbejdsmiljø tilpasset ansatte med skånebehov falmet voldsomt.

Sikkerhedsregler bliver ikke overholdt, medarbejderne har ikke det nødvendige løfteværktøj, den spanske ledelse opfører sig kommanderende, en dansk mellemleder kommer med racistiske udtalelser, og medarbejderne blev ansat uden at kende lønnen eller pensionsforhold.

Sådan lyder det fra flere Soltra-medarbejdere. Medarbejderne ønsker at være anonyme, men Dagbladet er bekendt med deres identitet.

Deres oplysninger bekræftes af 3F-formand Henning Boye Christensen, der har inviteret dem til at mødes med Dagbladet i 3F’s lokaler i Ringkøbing.

Upersonlig sms

Soltra har ladet Virksomhedsservice under kommunens Jobcenter stå for de forberedende kurser for 70 ledige, der dernæst kom i et seks uger praktikophold hos Soltra. Facit blev, at 16 fleksjobbere, 13 integrationsborgere, tre kontanthjælpsmodtagere og en dagpengemodtager blev ansat hos Soltra.

- Vi blev indkaldt til et informationsmøde af kommunen, og det var jo fedt, at nogen ville starte en virksomhed for fleksjobbere. Vi gik jo ledige. De sagde, vi skal bruge 60 til 70 medarbejdere, så vi tænkte, at 10 skulle sies fra, men det endte jo med, at vi kun var 33, der blev ansat. Nogle blev sorteret fra allerede efter kurset, andre fik lov at komme i praktik på Soltra. De, der så ikke kunne bruges, fik så en upersonlig sms om, at ”Soltra kunne desværre ikke bruge dig i denne omgang”. Det har fået flere til at gå helt ned, fortæller en medarbejder.

Mindsteløn

Efter de seks ugers praktik på Soltra fik de 33 udvalgte at vide, at de var ansat uden at vide til hvilken løn, eventuel pension eller øvrige vilkår.

- Vi fik at vide, at vi skulle skrive den under. Vi måtte ikke få tid til at læse den igennem eller kontakte fagforeningen. De sagde, at hvis vi ikke skrev under, ville vi ikke få løn, fortæller en medarbejder.

Lønnen lyder på 119 kroner og 65 øre i timen og er absolut mindsteløn. Lønnen for april fik medarbejderne tre dage for sent. En lønseddel har de ikke set endnu.

Løft og epoxy

Forholdene i produktionen, som foregår i lejede lokaler i Ringkøbing-Skjern Erhvervspark, lever heller ikke op til forventningerne hos medarbejderne.

Fleksjobberne har typisk slidgigt – det være sig i ryg, skulder, hofte og knæ – og er derfor på nedsat tid. I produktionen bliver flere af dem udfordret af at måtte løfte tunge elementer, fordi der ikke er stillet løftegrej til rådighed.

- Der er to kraner derude, som bliver brugt til nogle af nacelle-delene, men andre dele skal vi løfte og flytte manuelt. Løfteudstyret er ikke i orden. Virksomheden skal tage hensyn til vores behov, men man får ondt af at gå på arbejde. Én går endda rundt med en morfinpumpe, som han trykker på for at tage smerterne, fortæller en medarbejder.

En anden fortæller, at medarbejderne sammen løfter elementer på 150 kilo over hovedhøjde, uden nogen hjælpemidler.

Medarbejderne var på et to dages epoxykursus i kommunen regi, inden de kom i praktik på Soltra. Undervisningen resulterede dog ikke i noget regulært epoxybevis, men sikkerheden blev gennemgået.

Flere medarbejdere fortæller, at Soltra ser stort på sikkerheden, når der foregår epoxyarbejde. Medarbejderne fortæller, at der bliver påført epoxy uden udsugning og uden andet værn end en billig næsemaske.

Der bliver også slebet på epoxyen, så støvet står ud. Gulvet bliver fejet med en kost, så støvet hvirvles op, siger de – og fjernes ikke med støvsuger, som det ellers kræves.

Dovne aber

Også det psykiske arbejdsmiljø er slemt, mener medarbejderne.

Den spanske ledelse opleves som arrogant og afvisende over for spørgsmål til kontrakten. Sprogbarrieren har kun gjort en i forvejen anspændt situation værre. Dertil kommer, at en danske mellemleder, der fungerer som en slags sjakbajs for medarbejderne på gulvet, angiveligt chikanerer de 13 integrationsmedarbejdere.

Fra flere medarbejdere har Dagbladet fået forklaret, at mellemlederen kalder integrationsmedarbejderne ”aber” og ”dovne” og dikterer dem, hvordan de skal spise og drikke under ramadanen. Han skulle angiveligt have sagt, at de "kunne male soklen, så de kunne bede og arbejde samtidig".

Sad på klapstole

Også medarbejderne, som var tiltænkt et job på kontoret, beretter om dårlige forhold.

- Jeg blev sat på kontoret sammen med seks andre i praktik. Man kom ind til et personale, der kun kunne tale spansk og en smule engelsk. Alle programmer var på spansk, så det var virkelig op ad bakke for os alle. Spanierne havde ikke tid til at sætte os ind i det og virkede nærmest irriterede over os. Da praktikken så er færdig, meddeler de os, at de ikke vil ansætte os, men vil bruge personale i Spanien. Det har været spildte fire uger. Vi har følt os i vejen, for vi kunne jo ikke hjælpe med noget, fortæller en medarbejder.

Hun fortæller, at hun og de andre kontorpraktikanter blev placeret i et aflukke ved produktionshallen uden opvarmning, så de måtte bruge tæpper for at holde varmen. De sad på klapstole ved campingborde.

- Og så skulle vi tilmed betale 10 kroner for at få lov til at spise vores medbragte med i kantinen på erhvervscentret, siger medarbejderen.

Ifølge Dagbladets oplysninger har foreløbigt fire af de 33 ansatte sagt deres job op.

0/0
Forsiden netop nu
Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Ringkøbing-Skjern

Største danske 100 kilometer løb til dato: Ringkøbing Fjord Rundt sætter rekord

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg

Ringkøbing-Skjern

Rød alarm: Pluk-selv jordbærrene er på vej