Annonce
Erhverv

Medarbejdere bør tage ansvar: En sund og fornuftig livsstil kan forlænge arbejdslivet

Debatten om nedslidning er for unuanceret, mener Dansk Byggeri. Medarbejdere har også et personligt ansvar for en sund livsstil, lyder det fra arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.

I den seneste tid har der været debat omkring nedslidning.

Som chef for Dansk Byggeris arbejdsmiljøafdeling mener jeg, at debatten er for unuanceret og ikke kun bør handle om nedslidning eller om, hvornår man ikke kan arbejde længere. Det er ligeså vigtigt, at vi ser på, hvor meget den enkelte er i stand til at arbejde, og den livsstil man har uden for arbejdet.

Der er ingen tvivl om, at et langt arbejdsliv sætter sine spor. Helt naturligt kan man arbejde mindre fysisk, jo ældre man bliver. Og det uanset om man er kontorassistent eller stilladsarbejder. Kroppen bliver ældre og kan derfor ikke præcist det samme som tidligere.

Man kan sige, at aldringen automatisk fører til et tab af fysisk arbejdskapacitet. En del af dette tab er en naturlig biologisk proces, men en stor del af tabet af den fysiske kapacitet kan forhindres med træning og sund livsstil.

Derfor er det ikke nok at tale om nedslidning eller overbelastninger i arbejdslivet.

Vi bliver samtidig nødt til at se på, hvor meget den enkelte kan klare at arbejde fysisk, og hvad han eller hun gør for at holde kroppen ved lige – fordi man også skal huske at passe på sig selv og sit helbred også i fritiden.

Sundhedsstyrelsen har i publikationen "Fysisk træning som behandling" fra 2018 dokumenteret, hvordan man ved hjælp af fysisk træning kan forebygge, lindre og behandle mange muskel- og skeletlidelser.

Derudover viser en ny analyse fra DA på baggrund af datasættet ”arbejdsmiljø og helbred”, fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at den anstrengelse, en ansat oplever i arbejdet, hænger nøje sammen med livsstilen. Jo dårligere man står i forhold til overvægt, rygning, alkohol og motion, jo hårdere oplever man det fysiske arbejde.

Så hvad gør vi i Dansk Byggeri?

Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og dermed sørge for, at medarbejderen har de bedste forudsætninger for at udføre sit arbejde sikkert og sundt.

Det betyder blandt andet, at arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet, så det ikke overbelaster medarbejderne, og blandt andet stille tekniske hjælpemidler til rådighed. Dem er der gennem mange år introduceret mange flere af inden for alle fagområder.

Men den enkelte medarbejder har også selv et personligt ansvar for at undgå overbelastninger, benytte de tekniske hjælpemidler, som er til rådighed og følge de anvisninger, der er blevet givet på jobbet. For at opnå et godt og langt arbejdsliv skal man både have et godt arbejdsmiljø og en sund livsstil.

Det handler derfor om, at man skal passe på sig både i og uden for arbejdstiden. Den enkelte har selv et ansvar for sin sundhed, også når det gælder en sund og veltrænet krop. Denne del er slet ikke med i debatten om nedslidning. Og det er ikke kun ærgerligt - det er også alt for unuanceret.

Annonce
Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce