Erhverv

Medarbejdere bør tage ansvar: En sund og fornuftig livsstil kan forlænge arbejdslivet

Debatten om nedslidning er for unuanceret, mener Dansk Byggeri. Medarbejdere har også et personligt ansvar for en sund livsstil, lyder det fra arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.

I den seneste tid har der været debat omkring nedslidning.

Som chef for Dansk Byggeris arbejdsmiljøafdeling mener jeg, at debatten er for unuanceret og ikke kun bør handle om nedslidning eller om, hvornår man ikke kan arbejde længere. Det er ligeså vigtigt, at vi ser på, hvor meget den enkelte er i stand til at arbejde, og den livsstil man har uden for arbejdet.

Der er ingen tvivl om, at et langt arbejdsliv sætter sine spor. Helt naturligt kan man arbejde mindre fysisk, jo ældre man bliver. Og det uanset om man er kontorassistent eller stilladsarbejder. Kroppen bliver ældre og kan derfor ikke præcist det samme som tidligere.

Man kan sige, at aldringen automatisk fører til et tab af fysisk arbejdskapacitet. En del af dette tab er en naturlig biologisk proces, men en stor del af tabet af den fysiske kapacitet kan forhindres med træning og sund livsstil.

Derfor er det ikke nok at tale om nedslidning eller overbelastninger i arbejdslivet.

Vi bliver samtidig nødt til at se på, hvor meget den enkelte kan klare at arbejde fysisk, og hvad han eller hun gør for at holde kroppen ved lige – fordi man også skal huske at passe på sig selv og sit helbred også i fritiden.

Sundhedsstyrelsen har i publikationen "Fysisk træning som behandling" fra 2018 dokumenteret, hvordan man ved hjælp af fysisk træning kan forebygge, lindre og behandle mange muskel- og skeletlidelser.

Derudover viser en ny analyse fra DA på baggrund af datasættet ”arbejdsmiljø og helbred”, fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at den anstrengelse, en ansat oplever i arbejdet, hænger nøje sammen med livsstilen. Jo dårligere man står i forhold til overvægt, rygning, alkohol og motion, jo hårdere oplever man det fysiske arbejde.

Så hvad gør vi i Dansk Byggeri?

Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og dermed sørge for, at medarbejderen har de bedste forudsætninger for at udføre sit arbejde sikkert og sundt.

Det betyder blandt andet, at arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet, så det ikke overbelaster medarbejderne, og blandt andet stille tekniske hjælpemidler til rådighed. Dem er der gennem mange år introduceret mange flere af inden for alle fagområder.

Men den enkelte medarbejder har også selv et personligt ansvar for at undgå overbelastninger, benytte de tekniske hjælpemidler, som er til rådighed og følge de anvisninger, der er blevet givet på jobbet. For at opnå et godt og langt arbejdsliv skal man både have et godt arbejdsmiljø og en sund livsstil.

Det handler derfor om, at man skal passe på sig både i og uden for arbejdstiden. Den enkelte har selv et ansvar for sin sundhed, også når det gælder en sund og veltrænet krop. Denne del er slet ikke med i debatten om nedslidning. Og det er ikke kun ærgerligt - det er også alt for unuanceret.

Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Erhverv For abonnenter

Hotel står til politianmeldelse efter endnu en sur smiley: Ejer tordner mod fødevaretilsynet

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce