Annonce
Ringkøbing

Med rustning, klaver og morskabsautomat: Inger og Svend Aage sælger deres filial af paradis

Inger Kaalund ønskede sig en rustning, da hun blev 50 år. I dag står den og pynter i den store stue i sommerhuset. Om husets fremtidige ejere vil have den med i handelen, bliver lidt spændende. Foto: Morten Stricker
Inger Kaalund og Svend Aage Christensen havde egentlig troet, at det var nemt at sælge deres gamle sommerhus i Vedersø, så de kunne flytte i noget mindre. Men huset, der er fyldt med historie, venter stadig på den rette køber.

Vedersø: - Det var "mit hus", allerede inden det kom til salg. Det måtte jeg bare have.

Sådan siger 85-årige Inger Kaalund om den gamle klitgård på Øhusevej 46 i Vedersø Klit, som hun har beboet i næsten 30 år.

Hendes mand, 75-årige Svend Aage Christensen, der kom til et par år senere, beskriver den dag i dag huset som "en filial af paradis".

Huset er da også komplet med både en rustning, en død tårnfalk, to langborde, en historisk kiste, en morskabsautomat og et meget flot klaver.

- Det har været, og er, fantastisk at bo her. Jeg kunne tale i timevis om alle stedets fortræffeligheder. Det er tæt på Vesterhavet, men alligevel er her læ, fred og ro og en stor grund, hvor du kan dyrke alt muligt, siger Svend Aage Christensen.

Når parret alligevel har sat sommerhuset til salg, hænger det derfor sammen med, at det med alderen bliver sværere at holde et stort gammelt hus og en stor grund, og fordi det kræver, at man bliver ved med at have kørekort, hvis man skal bo i Vedersø Klit og være aktive pensionister, der ofte går i biografen, spiller bridge og dyrker fitness.

- Vi troede egentligt, at det ville været nemt at sælge huset, fordi det er så fint et sted, men vi må erkende, at mange potentielle købere synes, at det er for stort. Men lige pludselig kommer der en køber, der kan se potentialet. Det er jeg sikker på, siger Inger Kaalund.

At huset indvendigt ser ud, som det gør, er i høj grad Inges fortjeneste. Inden hun gik på pension, solgte hun blandt andet lamper og brugskunst. Dertil kommer, at hun har arvet en masse ting fra familien - ikke mindst fra hendes morfar Lars Christensen, der var grundlægger af Baldur Bryggeriet i Esbjerg. Han emigrerede til USA i 1892. Til Verdensudstillingen i Chicago i 1893 oplevede han elektricitetens univers. Han var en meget driftig mand, der ud over bryggeriet også etablerede et elværk.

Som udgangspunkt følger der ikke ret meget indbo med i et køb af Øhusevej 46. Men langt det meste indbo kan købes med, hvis man ønsker det.

- Det vil ikke være så dyrt, at købe det meste med. Og langt det meste af resten vil blive solgt på auktion. Vi regner kun med, at vi skal have det mest personlige med til vores kommende bolig. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvor det bliver. Men det bliver sikkert i Ulfborg eller Ringkøbing, siger Inger Kaalund.

Annonce

Øhusevej 46

Sommerhuset på Øhusevej 46 i Vedersø Klit er på 226 kvadratmeter, der opvarmes med et oliefyr. Der er otte værelser og hovedhuset er bygget cirka år 1800. I 1994 blev der bygget en længe til, så der blev en meget læfyldt gård i midten.

Grunden er 5.534 kvadratmeter stor, og de samlede månedlige udgifter til boligen uden lån er af EDC beregnet til 3.131 kroner.

Sommerhuset blev første gang sat til salg i juni 2017 til 1.795.000 kroner.

I dag kan huset købes til 1.445.000 kroner.

Inger Kaalund og Svend Aage Christensen bor i et unikt sommerhus i Vedersø. Der har været pæn interesse for huset, men hidtil har alle potentielle købere sagt fra i sidste ende. Foto: Morten Stricker
Når der kommer tillægsplader i bordet, kan der sidde 26 personer ved det. Der er 226 kvadratmeter at boldre sig på i sommerhuset på Øhusevej 46. Mange af møblerne i dette rum har tilhørt Inger Kaalunds morfar. Foto: Morten Stricker
Morskabsautomaten i "den gule stue" har stået i Dalgaards Tivoli. Inger Kaalund har stor sans for den slags detaljer. Foto: Morten Stricker
Langbordet og slagbænken i "Slyngel-stuen" er fra den oprindelige ejendom på stedet. Foto: Morten Stricker
Den døde tårnfalk, var en som Lotte Kaalunds svoger kom med en dag. I dag vogter fuglen blandt andet over det flotte klaver, der oprindeligt stammer fra Odense Teater. Foto: Morten Stricker
Inger Kaalund har også et par gyngestole, der stammer fra hendes morfars hjem. Stolen her sad hun i, når hun som barn besøgte morfaren i Esbjerg. Foto: Morten Stricker
Inger Kaalunds morfar var på en skelsættende rejse til USA. Kisten her havde han med hjem. Inger og Svend Aage håber, at køberen af huset også vil købe rigtig mange ting med. Det som husets nye ejer ikke vil købe med, vil blive solgt på auktion. Parret regner kun med at tage de mest personlige ting med til deres kommende hjem, der formegentlig kommer til at ligge i enten Ulfborg eller Ringkøbing. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce