Biler

Mazdas nye Qashqai-konkurrent får masser af udstyr

Den nye Mazda CX-30 minder om Mazda 3, men den er højere og ekstra rummelig. Foto: Mazda
CX-30-modellen koster fra 275.000 kr. og kommer snart med en revolutionerende benzinmotor.

Nissan Qashqai er blandt konkurrenterne, når den helt nye Mazda CX-30 lanceres herhjemme til september. Derfor bliver modellen også prissat under 300.000 kr., nærmere betegnet fra 275.000 kr.

Til at begynde med vil to forskellige motorer være tilgængelige; En 2,0-liters benzinmotor med 122 hk og en 1,8-liters dieselmotor med 116 hk. Til november udvides modelprogrammet med den længe ventede nye Skyactiv-X benzinmotor med 180 hk. Den skulle være særligt økonomisk og koster fra 322.000 kr. med Sky-udstyr.

Mazda CX-30 placerer sig mellem Mazda CX-3 og CX-5. Designstilen kendes fra den nyligt lancerede Mazda3, men CX-30 er det mere praktiske alternativ med let indstigning, højere siddeposition, plads til fire voksne og et stort, let tilgængeligt bagagerum. Merprisen er 20.000 kr. i forhold til Mazda3.

Meget standardudstyr

Som det også er tilfældet med Mazda3, er CX-30 ret veludstyret allerede fra billigste udstyrsvariant kaldet Sense. Den har som standard head-up-display i forruden, navigation, full LED-forlygter, adaptiv fartpilot, Apple Carplay, infotainmentsystem med 8,8” split screen. Hertil kommer sikkerhedsudstyr med blandt andet automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse. Det næste udstyrsniveau, Sky, koster 14.000 kr. ekstra og giver blandt andet adgang til udstyr som elektrisk betjent bagklap, 18” aluminiumsfælge, nøglefri adgang, bakkamera og varme i rattet.

Den bedst udstyrede model hedder Mazda CX-30 Cosmo, og i den får man også sort læderindtræk, elektrisk indstilleligt førersæde, et Bose Sound System med 12 højttalere og et 360° kamera. Prisen her starter ved 314.000 kr.

Vil man have automatgear, kan japanerne også levere dette, formedelst 22.000 kr.

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Tophistorier

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce