Annonce
Klumme

Masser af tid: Oprydning, omtanke og omtænkning

Lars Foged, der er formand for Skjern Udviklingsforum. Foto: John Randeris
Annonce

Så ser vi Matador igen! I denne uge skulle Agnes og Laura banke tæpper, fjerne snavs og bakterier, så Maude kunne ånde. Ak ja, verden af i går ligner verden af i dag. Vi mindes og kan endnu en gang suge visdom ud af Matadors arketyper og eviggyldige problematikker, og så tilsætte lidt apps og skypemøder og ændre verden til det bedre. Der er meget lidt nyt under solen!

Min kone og jeg er begge født i 1950. Stor var da glæden, da vi 45 år gamle fik lov til at købe et hus i Skjern som var opført samme år. Vi er – ligesom huset – skabt og opvokset i den nære efterkrigstid, og har oplevet, at tøj skal genbruges, skjortekraver vendes, trøjer strikkes om, og intet smides bort. Min barndoms nabos datter fik polio, så alene af den grund vaskede vi hænder. Fælles håndvask og negleparade i skolerne om morgenen!

I vores drøm af et gammelt hus var der gruekedel, vaskebræt og centrifuge og en kulkælder. Forsatsruder og spisekammer med naturlig ventilation. Det var lige noget for en nostalgiker som mig. Vores forgænger, fru Lindhardt, nævnte som et godt salgsargument ved hushandelen, at gruekedlen altid kunne aktiveres, hvis der kom krig! Ligesom haven havde en størrelse, så vi kunne ernære os ved egne grøntsager. Man vidste jo aldrig. Hendes afdøde mand var i hjemmeværnet og var ”beredt” gennem 50’erne og 60’erne. Og til huset hørte også et ålejern, forbudt, men minderigt!

Ikke mindst jeg blev tidligt udstyret med et ”gemme-gen”, noget der kan give ægteskabelige udfordringer, men som vi dog er kommet om ved, idet vi hver for sig gemmer forskelligt. Den som gemmer til natten, gemmer ikke kun til katten. Hvem har ikke fornemmet glæden ved at finde netop den pind eller det søm, man stod og manglede?

Jeg gemmer ting, men også minder, og de fylder meget, må jeg erkende. Et søpindsvin fra Livø, en udskåret kæp fra min første Norgestur, ting og sager fra min glade barndom i det nordjyske, nogle af min fars redskaber fra gartneriet. Der er egne kasser med breve, notater, klip og hvad ved jeg. Dertil alt det i hovedet.

Det er så ligetil med alt det, som ligger på computeren. Det er bare at trykke på DELETE, så er de pist-væk. Men når man står med et brev, et postkort, en børnetegning fra sine egne – altid unika - eller ikke mindst billeder, så stivner armen. DELETE eller GEM?? – Meget ryger i GEM igen – nye kasser bygger sig op til senere fin-oprydning.

Ikke et ord om C-virus. Det har jeg lovet mine venner. Situationens store alvor til trods, men det hører til i en anden sammenhæng, og vi har jo en hjemmeklippet Søren Brostrøm og karismatiske politikere på banen. Alligevel er anledningen til mit aktuelle oprydningsshow nærliggende. I disse tider er der INGEN undskyldning for ikke at rydde op. Ingen at besøge. Ingen møder. Kasser på loft og i kælder ligger og truer. Tag dig sammen. Og som sagt, så gjort.

Og der står man så med et uundværligt fødebækken i hvid emalje med tilhørende nødfødepakke og navleklemme. Det fik jeg af min forgænger Ole Rimestad. ”Man ved aldrig, hvornår man møder en fødsel”. Et sugeapparat til snot, som ingen læge længere vil røre. Nyttigt? DELETE. Talrige foredrag på overheads. Klogt? Næppe. DELETE! Engang en revolution efter besværlige lysbilleder i karusselfremviser, som kørte fast. Sandhed på sandhed – nu på plastik. De samme kloge eller ligegyldige ord, som man i dag skriver på PowerPoint. ALT DELETE.

Bøger er en speciel udfordring, og dem har vi nok af, arvegods og egne samlinger. Godt at vi ikke smed Camus’ Pesten, I.P. Jakobsens Pesten i Bergamo og Decameron fortællingerne fra Pesten i Firenze ud!

Processen skrider frem. Garagen bliver hvidkalket i samme hug, som der bliver ryddet op. Der kommer frisk luft og lys ind – skuldrene sænker sig, og til sidst er alt så rent, at man kan spise frokost i herligheden. Kemikeren Louis Pasteur og fødselslægen Ignaz Semmelweis, der blandt andet lærte os om bakterier og håndvask, sidder med til bords.

Det allersværeste at rydde op i er måske ens egne - og samfundets - vaner for den sags skyld. Både vaner og uvaner bliver let kroniske. Mentale oprydninger kræver stor energi. En gang fik jeg på et kursus en svær øvelse. Vær alene med dig selv de næste to døgn og tænk over, hvad du finder det værd at holde fast i, og hvad du kan undvære. Det var lærerigt. I øvelsen smed jeg mange tanker på porten og skrev værdier ned, som jeg ville kæmpe for. Det er måske denne øvelse, som vi kollektivt er i færd med nu og her. Og med forfatteren Carsten Jensens ord, tror jeg IKKE, verden af i går kommer igen. Lad os starte på en frisk og få ryddet op i ikke mindst de mentale bunker.

Fødepakken ligger der endnu. Nostalgi, og ”man ved jo aldrig”, og gruekedlen kan fyres op i morgen, hvis der kommer krig! Bare rolig. Men jeg er blevet klogere og har skabt rum for nytænkning! Det behøves!

Fødepakken ligger der endnu. Nostalgi, og ”man ved jo aldrig”, og gruekedlen kan fyres op i morgen, hvis der kommer krig! Bare rolig. Men jeg er blevet klogere og har skabt rum for nytænkning! Det behøves!
Gruekedlen og vaskebrættet står klar til tjeneste - hvis nu. Privatfoto: Lars Foged
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing For abonnenter

Schuberts Minde lukker: Bestyrelsen vil åbne nyt sted med høj kvalitet i rammer der stikker alt andet i Danmark

Annonce