Skjern Å

Martin vandt konkurrence med sin første laks: Jeg har stadig kriller i kroppen

Martin Møller til venstre fangede den største laks i Skjern Å inden klokken 13 på premieredagen. Mogens Pallesen til højre fangede den mindste. Foto: Mads Dalegaard
Foråret i 2018 blev ingen succes, men premieredagen for Skjern Å indikerer, det i år bliver sjovere at være lakselystfisker.

SKJERN: Martin Møller kaldte en lystfiskerkollega hen. Der var bid.

I en halv time traskede Martin op og ned langs Skjern Å for at følge med laksen, indtil den til sidst gav fortabt. Krogen var næsten rettet helt ud, da den kom i land, og var der bare gået fem minutter mere, var laksen nok smuttet fra ham. Fisken vejede 17,4 kilo.

- Jeg så med det samme, da jeg fik den på, at det var en af de helt store. Det var bare fedt. Jeg fik et sus igennem kroppen, siger Martin Møller

Krabaten var Martin Møllers første laksefangst nogensinde, og så var den endda den største fisk, der blev indregistreret hos Laksens Hus, da laksefiskeriet tirsdag havde sæsonpremiere i Skjern Å.

Det stod klart, at Martin Møller vandt, da klokken rundede 13, og det efterhånden var nogle timer siden, at han fra morgenstunden kæmpede fisken i land ved at gå nedstrøms nær Dinesens Hul.

- Jeg har stadig kriller i fingrene og kroppen, siger Martin Møller.

Næste gang jeg får en ørred på krogen, kan det da godt være, jeg tænker, at det er knapt så sjovt som en laks.

Martin Møller, lystfisker

Tegner bedre end sidste år

Til daglig arbejder han i en lystfiskerforretning og turnerer rundt langs de danske kyster og åer. Nu får han en hyldest, for en sten på to ton bliver smidt i Skjern Å, og stedet, hvor stenen smides i, bliver opkaldt efter Martin Møller, fordi han fangede den tungeste fisk.

Ørreder har han fanget andre steder i landet, men den første og noget større laks var nu noget specielt.

- Næste gang jeg får en ørred på krogen, kan det da godt være, jeg tænker, at det er knapt så sjovt som en laks, siger Martin Møller og griner.

Fiskeren drog fra Frederikshavn for at forsøge at få sin første laks ind til bredden. Det lykkedes ikke sidste år, men allerede på Skjern Ås første fiskedag i 2019 blev det lidt sjovere

Sidste forår var generelt ikke det bedste for lystfiskerne i Skjern Å. Vandet var først koldt, og de laks, der var i åen, var ikke så gamle, så de var ikke ret store. Senere på foråret ramte varmen så hårdt, at der ikke for alvor kom en lang periode med gode fiskeriforhold i foråret.

Premieren på 2019-sæsonen tyder på bedre tider. Det mener lederen af Laksens Hus, Kenny Frost. Martin Møllers Fisk på 17,4 kilo var da også 7,8 kilo større end den største fisk, der blev fanget på premieredagen i 2018. Tidligt på eftermiddagen havde 17 eller 18 indregistreret en fanget laks hos Laksens Hus. Otte eller 10 laks var det, Kenny Frost havde håbet på.

- Jeg er helt vildt tilfreds. Det lever helt klart op til mine vildeste forventninger, siger den daglige leder.

Når sommeren rammer, forventer han, at man i år vil se flere af de lidt større fisk, mellemstørrelsefiskene, end man så sidste år. Derfor tror Kenny Frost på en god fiskesæson.

- Jeg tror på, det bliver bonanza. Det bliver bare godt, siger Kenny Frost.

Glad for at fange den mindste

For uanset om man får en trofæfisk som Martin Møllers hevet i landet, eller man må nøjes med en af de store i almindelig forstand, er det en oplevelse at fange laks.

Det mener den 70-årige lystfisker Mogens Pallesen. Han fangede tirsdag den mindste af de fisk, som nåede at blive registreret klokken 13, hvor konkurrencens udløb.

6,2 kilo vejede den. Han har ikke prøvet at fange en større laks i Danmark.

- Selvfølgelig går vi alle efter en trofæfisk, men oplevelsen skal gerne være lige så stor, uanset hvor stor fisken er. Ellers skal man holde op, synes jeg, siger han.

Mens han taler, står han og holder øje med fiskestativet, hvor fangsten vejes. Stativet er omringet af lystfiskere, og de fleste har trods de gode forhold ikke fået bid på premieredagen.

- Det er hyggeligt at komme om til sådan et arrangement, og jeg var også kommet, selvom jeg ikke havde fanget noget, siger Mogens Pallesen.

Han afbryder sig selv for at se på en ny fisk, der er lige skal skylles af, inden den skal op at hænge for at blive vejet:

- Nu kommer der en. Den er stor. Hold da op. Tillykke med det, den er flot! siger Mogens Pallesen til ejeren.

Daglig leder af Laksens Hus Kenny Frost var mere end tilfreds med både fremmødet og fiskernes fangst på åbningsdagen af laksesæsonen i Skjern Å. Foto: Mads Dalegaard
0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Hvide Sande

Lokker med fantastisk personalemad: Waterz søger frivillige

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce