Debat

Martin har magten i Danmark

På kant: Den virkelige magt i Danmark hedder Martin Præstegaard. Han er økonom og departementschef i Finansministeriet. Han udøver sin magt gennem nogle snese – fortrinsvis yngre – ambitiøse fuldmægtige med den samme snævre økonomiske uddannelse og den samme håbløse og naive tro på, at den viden, de er bibragt i løbet af deres uddannelse, er så tæt på objektiv videnskab, som man overhovedet kan komme. Disse unge mennesker sidder med i næsten alle væsentlige møder i centraladministrationen, og med deres imaginære facitlister vender de reelt tommelfingeren op og ned for næsten alle væsentlige tiltag. Og når de bliver lidt ældre, bliver de ’udstationeret’ som departementschefer og afdelingschefer i andre ministerier og direktører i statens styrelser og virksomheder.

Det ved alle i toppen af Danmark, og de færreste bryder sig om det. Men i de seneste 30 år har dette broderskab alligevel tilranet sig mere og mere magt. ”Vi er nødt til at høre, hvad regnedrengene siger,” lyder det evige omkvæd. Og regnedrengene siger alle det samme. For de er alle uddannet af de samme professorer og bruger de samme to-tre regneark til at komme frem til deres ’objektive videnskabelige’ konklusioner.

I resten af verden kæmper økonomiske teorier mod hinanden, og i de seneste par uger er der langt om længe ved at gå hul på den farlige og samfundsskadelige økonomiske ensretning i Danmark. Dr. Scient. Adm. Jesper Jespersen efterlyser bredere udsyn i økonomiuddannelserne, og bevægelsen Rethinking Economics efterlyser også input fra andre økonomiske teorier end de få og altdominerende, der er på mode i Danmark.

Danske økonomer bør læse Platons skrifter om Sokrates. I snart 2500 år har rigtige eksperter vidst, at han fik betegnelsen Athens klogeste, fordi han vidste, at der er meget, han ikke ved.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: En kamp med mennesker og Gud

Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Leder For abonnenter

Turismevækst trues af mangel på hænder

Vi har et kæmpestort problem her i Naturens Rige: Vi mangler hænder! På en vis måde er vi blevet et offer for vores egen succes. Det går jo godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er gang i erhvervslivet, og har været det længe. Arbejdsløsheden er helt i bund, og det er nemt at få et job. Niels Hausgaard-vendingen, "der er altid arbejde til dem, der vil arbejde", er tæt på at være socialrealisme, ikke satire. I alt fald hvis man taler med bagere, købmænd, campingpladsejere og andre i sommerlandet. De får kun få eller måske endda slet ingen ansøgninger, når de slår stillinger op. Det er et problem. Et kæmpestort problem. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre, snarere tvært imod. I Dagbladet i dag sætter vi fokus på problemerne for den del af erhvervslivet, der er afhængigt af turismen. Allerede nu er det svært at finde medarbejdere. I de kommende år bliver det stensikkert bare værre: - Vi regner med en vækst i turismen på omkring 50 procent frem mod 2025. Det betyder, at der skal ansættes 1500 flere i turisterhvervene. Nogle vil være på fuld tid, mens andre vil være deltids- og ungarbejdere, siger direktør Søren Lydig, Ringkøbing Fjord Turisme. 1500 flere medarbejdere på fem-seks år! På et tidspunkt, hvor der er registreret omkring 800 arbejdsløse i kommunen! Alene det kommende feriecenter Lalandia i Søndervig og oplevelsescentret Naturkraft skal tilsammen bruge hundredvis af ansatte. Det bliver svært. Især da turismeerhvervet er kendetegnet ved sæsonbetonet arbejde på ofte skæve arbejdstider og - det kommer vi næppe heller uden om - til lønninger, der har svært ved at konkurrere med en række andre brancher. - Det er noget lort, siger Bjarne Nielsen, fiskehandler på havnen i Ringkøbing. Og så kort kan det vel egentlig siges. For selv om Ringkøbing-Skjern har udsigt til kolossal vækst i turismen, hvordan skal potentialet så kunne realiseres, hvis ikke den nødvendige arbejdskraft er til rådighed? Direktør i Erhvervsrådet Hans Jørn Mikkelsen mener, at man bør begynde med at få aktiveret de ledige, vi har i kommunen - også dem, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer om ugen. Men som tallene viser, er det slet ikke nok, selv om man så fik aktiveret dem alle. Der skal mere til. Inden for turistbranchen snakker man om, hvordan man kan gøre det attraktivt for unge at tage arbejde i vort område i højsæsonen. Man vil lokke dem med, at de jo kan surfe, fiske og have sjov i fritiden og holde sommerferie, samtidig med at de tjener nogle penge. Om det lader sig gøre, er ikke til at sige. Men noget må der gøres. Vi må lægge vore vestjyske hjerner i blød og eventuelt søge assistance ude fra. Ellers mister vi en gylden mulighed for at styrke en branche i voldsom vækst. Og det vil virkelig være et problem...