Indland

Markante DF-profiler har fået ordførerskaber - andre må vente

Kjærsgaard og Messerschmidt bliver henholdsvis udlændingeordfører og klima-, miljø- og energiordfører.

Mens de fleste medlemmer af Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe må afvente fordelingen af ordførerposter, har partiet følt sig nødsaget til at sætte navn på et par af dem.

Det oplyser partiet.

Pia Kjærsgaard, der under den seneste regering var formand for Folketinget, har fået tildelt posten som udlændingeordfører, der må siges at være partiets kerneområde.

Morten Messerschmidt, som er blevet genvalgt til Folketinget, efter at han i en periode har været medlem af EU-Parlamentet, er ny klima-, miljø- og energiordfører.

Han kommer også til at varetage posten som EU-ordfører efter Kenneth Kristensen Berth, som ikke blev genvalgt ved valget 5. juni.

Dansk Folkeparti blev ved valget mere end halveret og er gået fra 37 mandater til 16 mandater.

Også Europa-Parlamentsvalget halvanden uge forinden var en nedtur for partiet, der kun har fået en plads i EU-Parlamentet.

Pia Kjærsgaard, som er stifter og tidligere formand, skød skylden på blandt andet pressen og EU, men også på dem, hun kalder "klimatosser". Med klimatosser mener hun vælgere, der udelukkende går op i klima.

Det er angiveligt forventningen i partiet, at klima bliver en politisk slagmark den kommende tid, og derfor af valget som klima-, miljø- og energiordfører faldet på Messerschmidt.

Han bestred også posten som klima- og energiordfører, da han sidst sad i Folketinget.

Da de fleste i folketingsgruppen også sad i Folketinget før valget, har medlemmerne som udgangspunkt beholdt deres ordførerposter, indtil de fordeles på ny ved partiets sommergruppemøde i august.

/ritzau/

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce