Annonce
Ringkøbing

Marinehjemmeværnet sendt på fjorden efter formodet nødraket

Marinehjemmeværnets fartøj, der her ligger til kaj i havnen i Ringkøing, var tirsdag aften sammen med Hvide Sande Redningsstations fartøj i aktion på Ringkøbing Fjord. Pressefoto
Urolige borgere slog tirsdag aften alarm, fordi de mente, at de havde set en nødraket ved Hvide Sande. Marinehjemmeværnet blev sendt ud på eftersøgning med det lokale fartøj, DUBHE.

Ringkøbing/Hvide Sande: Marinehjemmeværnet i Hvide Sande/Ringkøbing var netop nået i havn i Ringkøbing efter en øvelsessejlads, da Forsvaret klokken 21.05 alarmerede den otte mand store besætning.

- Vi var kun lige kommet i havn, så vi var hurtigt ude igen, fortæller fartøjsfører Jaap Middelkamp i en pressemeddelelse fra Marinehjemmeværnet.

Marinehjemmeværnets fartøj DUBHE røg af sted igen, og Jaap Middelkamp og hans besætning eftersøgte en eventuel nødstedt i den nordlige del af Ringkøbing Fjord, hvor den formodede raket var blevet set. Her søgte de sammen med fartøjet FRB 15 fra Hvide Sande Redningsstation. De to redningsfartøjer delte søgeområdet op.

- Det var mørkt, men fint vejr til at søge i. Vi fandt dog ikke noget, og klokken 22.25 blev vi released igen, fortæller Jaap Middelkamp

DUBHE sejlede ind i Ringkøbing Havn igen klokken 22.50 knap to timer efter alarmen.

På spørgsmålet om at blive sendt ud forgæves, trækker Jaap Middelkamp – ligesom alle andre frivillige i Marinehjemmeværnet – på skulderen.

- Sådan er det at være i beredskab, lyder det fra fartøjsføreren.

Marinehjemmeværnet

Frivillige besætninger på alle Marinehjemmeværnets 30 fartøjer er klar til at rykke inden en time, hvis menneskeliv eller havmiljøet er i fare.
I 2019 blev Marinehjemmeværnet kaldt ud på 66 redningsaktioner og to havmiljøaktioner af Forsvaret. Den gennemsnitlige reaktionstid var 24,27 minutter.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce