Annonce
Hvide Sande

Marie Fjords Gaard er måske i fare

forfald. Alene den udvendige istandsættelse af Marie Fjords Gaard vil koste 3,6 millioner kroner. Ejerne har fået en million i tilskud fra Kulturarvsstyrelsen, men det er ikke tilstrækkeligt, mener parret. Derfor opfordrer de i et brev styrelsen til at genbehandle sagen. Arkivfoto.

Ejerne af Marie Fjords Gaard ønsker højere tilskud fra Kulturarvsstyrelsen. Alternativet er afståelse eller ansøgning om lov til at rive den ned.

Nr. Lyngvig: Lis og Peter Søndergaard er glad for den gamle fredede og forfaldne klitgård, som de overtog i december sidste år. Og de har ingen planer om at opgive, forsikrer han.

Men parret kan ikke løfte opgaven alene, Kulturarvsstyrelsen skal også bidrage økonomisk med mere end den ene million, den har givet i tilskud, understreger han.

Det vil koste 3,6 millioner at sætte Marie Fjords Gaard i stand udvendig, og parret havde søgt om et tilskud på 1,8 millioner samt et favorabelt lån på 1,5 millioner - men fik altså et tilskud på en million.

Men det rækker ikke. Der skal mere støtte på bordet, hvis istandsættelsen skal føres ud i livet. Derfor har parret sendt en brev til Kulturarvsstyrelsen og bedt den om at genbehandle sagen.

»De må bare hjælpe os, som vi kan forvente i den her situation,« siger Peter Søndergaard med henvisning til, at staten kan råde bod på sine undladelsessynder, fordi gården forfaldt, mens den var i statens (Skov- og Naturstyrelsen, red.) varetægt.

Og hvis parret ikke får yderligere økonomisk opbakning fra styrelsen.

»Så må vi sælge eller søge om nedrivnings-tilladelse,« siger Peter Søndergaard.

Han lægger ikke skjul på, at han helst ser gården sat i stand, men omvendt vil han »heller ikke ruinere familien« for at få den gamle gård på fode igen.

»Og det er kommet bag på alle, at den gik så hurtigt i forfald,« siger han.

Om han har været naiv?

»Det ved jeg ikke, om jeg har - måske bygningsmæssig naiv. Men hvis projektet ikke bliver til noget, har vi stadig grunden. Og den er i sig selv de penge værd, vi har lagt ud - de 1,3 millioner for gården og de 200.000 kroner, vi yderligere har brugt,« siger Peter Søndergaard.

Men han og hustruen har dog langtfra opgivet håbet om at få den gamle, fredede klitgård sat i stand til glæde for dem selv og hele området.

»Og jeg mener bestemt ikke, at Kulturarvsstyrelsen kan sige stop her, hvis den er seriøs,« siger Peter Søndergaard.

Det her ikke været muligt at træffe kontorchef i bygnings-afdelingen, Mogens Morgen, som parret har stilet deres brev til, for en kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce