Annonce
Navne

Marianne Karlsmose og Kristian Andersen er optimistiske efter KDs landsmøde

Isabella Arendt har en enestående genemslagskraft hos den almindelige dansker, men hun kan ikke gøre det alene, siger Marianne Karlsmose, der nu er næstformand hos Kristendemokraterne. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen/scanpix
Marianne Karlsmose, regionsrådsmedlem i Midtjylland og tidligere partiformand, blev i weekenden valgt som KD's nye politiske næstformand. Hun er optimistisk på partiets vegne, og hun regner med at Kristian Andersen også stiller op næste gang. Kristian Andersen selv vil ikke afvise, at han stiller op til næste folketingsvalg.

Vestjylland: Marianne Karlsmose, Tarm, blev i weekenden valgt som ny næstformand for Kristendemokraterne (KD). Isabella Arendt blev som ventet valgt som ny formand.

- Med en næstformand fra Vestjylland og en formand i København er der en god balance i formandskabet. Jeg er klar over, at det er usædvanligt, at jeg som tidligere formand bliver valgt som næstformand, men KD står også i en usædvanlig situation. Vi er igen kommet på det landspolitiske landkort med den flotte fremgang, som vi fik ved folketingsvalget efter mange års tørke. Vi har fået hundredvis af nye medlemmer, og der var flere deltagere på landsmødet end i mange år - også unge mennesker, og vi bliver set og hørt igen, siger Marianne Karlsmose.

- Med Isabella som formand har vi en enestående mulighed for at række ud til nye vælgere. Det skal vi bygge videre på. Vi skal sikre, at vinden fra Vestjylland og vinden fra øst blæser i samme retning, og at vi med udgangspunkt i KD's stærke værdigrundlag kan udvikle vores politik og blive dygtigere til moderne kommunikation, siger Marianne Karlsmose.

Hun traf beslutningen om at stille op til næstformandsposten for et par uger siden, og hun blev valgt uden modkandidater på landsmødet.

- Jeg har talt meget med Isabella Arendt om de visioner, vi har. KD har fået en ny chance, og jeg vil gerne byde ind med det, jeg kan, og med den erfaring jeg har fra nogle hårde år. Vi skal sikre, at KD bliver et parti præget af sammenhold. Og jeg er fuld af optimisme i forhold til vores muligheder ved næste kommunal- og regionsvalg og ved næste folketingsvalg, men det kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes hårdt, målrettet og klogt, hvis KD skal fortsætte fremgangen de kommende år, siger Marianne Karlsmose.

Annonce
Det var rigtig godt at være til landsmøde. Jeg har suget optimismen til mig, og selv bidraget. Jeg har sagt, at jeg tager et valg af gangen. Det holder jeg fast i. Jeg stiller op til byrådsvalget om to år. Men vil bestemt ikke afvise, at jeg stiller op til næste folketingsvalg. Kristian Andersen.

Kristian Andersen afviser ikke

Hun er selv klar til at stille op til næste folketingsvalg, og regner med at den store stemmesluger i Vestjylland, Kristian Andersen, også er med på holdet, når det gælder.

Kristian Andersen bekræfter da også, at det sagtens kan blive tilfældet.

- Det var rigtig godt at være til landsmøde. Jeg har suget optimismen til mig og selv bidraget. Jeg har sagt, at jeg tager et valg af gangen. Det holder jeg fast i. Jeg stiller op til byrådsvalget om to år. Men vil bestemt ikke afvise, at jeg stiller op til næste folketingsvalg. Men det er ikke en beslutning, jeg nødvendigvis skal tage nu, siger Kristian Andersen.

Under alle omstændigheder skal Kristendemokraterne nu i gang med at samle vælgererklæringer, og Marianne Karlsmose er godt og grundig træt af, at partiet først i september fik lov til at gå i gang med processen.

- Det er virkelig besværligt med de syv dages betænkningstid, og at vælgererklæringerne skal godkendes med nemid. Mange får det ikke gjort, hvorfor vi skal indsamle langt flere vælgererklæringer, end der er nødvendige. Det er træls. Men omvendt er det jo også en mulighed for at møde folk, siger Marianne Karlsmose.

Kristian Andersen vil bestemt ikke afvise, at han stiller op til næste folketingsvalg. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce