Annonce
Indland

Manglende sikring mod stormflod kan give stor regning

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Region Hovedstaden og københavnske kommuner har fået udarbejdet en rapport, der viser risikoen for stormflod.

Der er udsigt til store udgifter, hvis kysterne omkring København ikke sikres mod stormfloder i de kommende 100 år.

Det vurderer ingeniørfirmaet Cowi i en rapport for Region Hovedstaden og ti københavnske kommuner, skriver Politiken.

Rapporten beregner, hvor mange penge man bør sætte i banken for at udbedre sager, hvis kommunerne nær København ikke sikrer deres kyster mod stormflod fremover.

- Man kan forvente over de næste 100 år, at man skal sætte godt 22 milliarder til siden til at forbedre og bygge husene op igen, efter de er blevet oversvømmet, siger udviklingschef hos Cowi Jeppe Sikker Jensen til Ritzau.

Det er første gang, der noget sted i Danmark sættes kroner og øre på, hvad skaderne ved fremtidige stormfloder vil koste.

- Det er baseret på avancerede beregninger af forskellige stormflodshændelser, hvor man tager hensyn til, hvordan vandet breder sig ind over land, og kortlagt hvor mange huse der bliver oversvømmet.

- Ud fra tal fra tidligere, for eksempel stormen Bodil, så har vi rigtigt gode estimater for, hvad det koster at reparere et hus, der har været oversvømmet, siger Jeppe Sikker Jensen.

Rapporten skal bruges som et beslutningsgrundlag for, om kysterne skal sikres eller ej.

- Man kan holde de forventede skadeomkostninger op imod de sikringsomkostninger, der skal til.

- Hvis vi skal bruge 22 milliarder på at forhindre det sker, og fire milliarder kroner på sikringen, så er det en god forretning at investere, og det kan komme med i de politiske overvejelser, siger Jeppe Sikker Jensen.

Den anslåede regning på 22 milliarder på 100 år er et gennemsnitstal. Ifølge formand for Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg Kim Rockhill (S) er det vigtigt med beregningerne.

- Vand respekterer jo ikke administrative grænser. Derfor er det vigtigt, at vi i Region Hovedstaden har et samlet billede af risikoen ved stormflod, som der kan arbejdes videre med, siger han til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce