Annonce
Ringkøbing Håndbold

Mange ting der skal rettes til, selv om de vandt med 16 mål

Alberte Simonsen fik stor ros for en fremragende kamp som venstre fløj med flere sikre scoringer. Foto: Mads Dalegaard
Selv om Ringkøbing Håndbold vandt overbevisende med 16 mål, så pegede træner Jesper Holmris på en række ting, der skal forbedres.

Ringkøbing: - Der er stadig mange ting, der kan og skal rettes til.

Ringkøbing Håndbolds træner Jesper Holmris lod sig bestemt ikke rive med af, at Ringkøbing Håndbold havde slået Rødovre med 16 mål.

- Nej for hvad skal jeg sige. Jeg har ingen anelse om, om Rødovre bare er rækkens dårligste hold, eller de havde en speciel dårlig dag i dag. Jeg synes, de spillede godt mod Vendsyssel, men det gjorde de bestemt ikke i dag. Det er for tidligt at sige noget om top og bund. Vi slog Ringsted klart, men så slog de DHG. Det tager nok nogle uger, inden der begynder at tegne sig noget billede, fortalte Jesper Holmris.

Han glædede sig i stedet over, at Ringkøbing har fået en god start med to klare sejre. Og at de fik en ganske fin opbakning hjemme i Green Sports Arena med knap 400 tilskuere til en kamp, som hele truppen havde glædet sig til at spille.

Han var lidt ligeglad med, om Ringkøbing vandt med seks, 12 eller 16 mål.

- Det handler om, at vi skal lære af alle kampe. Og i dag fik vi set, at der er mange ting, der skal rettes til. Vi startede meget fint med kontrafasen, men senere var vi ikke nær skarpe nok i kontrafasen, hvor vi smed bolde væk, og hvor vi brændte for meget. Der var også afslutninger, som jeg ikke var tilfreds med. Vi har fået stablet et forsvar på benene, som gør det ganske godt. Med vores klart bedre fysik tog vi modet fra Rødovre, der hurtigt virkede lidt rådvilde. Men der var også gange, hvor vi gav alt for lette mål væk med tabte dueller mand mod mand og sådan noget. Vi er endnu ikke på toppen, sagde Jesper Holmris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce